Spørgsmål om børn og type 1-diabetes

Hvad er type 1-diabetes?

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen og beskadiger dem. Årsagen til, at immunforsvaret reagerer mod sin egen krop, kendes endnu ikke.

Hos en diabetiker danner bugspytkirtlen ikke længere det livsvigtige hormon, insulin, som er med til at styre kroppens sukkerbalance. Insulinet sikrer, at kroppens celler kan optage sukkeret fra blodet. Uden insulin bliver sukkeret i blodet.

De høje mængder sukker i blodet bliver udskilt med urinen. Når kroppens celler mangler sukker, nedbryder den fedt. Et affaldsstof i denne proces er ketonstoffer, som er giftige for kroppen. For mange ketonstoffer i blodet kræver øjeblikkelig behandling, ubehandlet kan tilstanden være dødelig.

Hvorfor får børn og unge diabetes?

Årsagen til type 1-diabetes er stadig et mysterium. Der findes ingen forskning eller undersøgelser, som kan forklare, hvorfor nogle får type 1-diabetes og/eller hvorfor tallet stiger så dramatisk. Man ved, hvad der sker i kroppen, men ikke hvorfor det sker.

Sygdommen er stort set ikke arvelig, under 5 pct., og den har intet med livsstil at gøre. Har begge forældre type 1-diabetes er risikoen op til 20 pct.

Forskere har flere teorier om, at det er noget i vores omgivelser som f.eks. forurening, virus, infektioner, manglende D-vitamin eller for steril levevis, der kan udløse type 1-diabetes. Formentlig er der ikke én ting, men mange ting som tilsammen øger risikoen. Fordi man ikke kender årsagerne, kan sygdommen heller ikke forebygges eller helbredes.

Kan diabetes give følgesygdomme?

Et stabilt og reguleret blodsukker er på lang sigt afgørende for omfanget af følgesygdomme. Følgesygdomme til type 1-diabetes kan f.eks. være invaliderende skader på nyrer, øjne og hjerte, i værste fald blindhed og amputationer. Høje blodsukkerværdier gennem længere tid øger risikoen for følgesygdomme. Derfor er det vigtigt, at barnet i alle døgnets timer får støtte og hjælp til at holde et stabilt blodsukker.

Hvordan behandles type 1-diabetes hos børn?

Type 1-diabetes bliver behandlet med insulin, som sprøjtes ind under huden enten via insulinpen, insuflon (lille kateter, som skiftes hver tredje dag) eller insulinpumpe.

I dag har ca. hver tredje barn en insulinpumpe, og behandlingen med insulinpumpe bliver mere og mere almindelig, idet pumpen kan gøre hverdagen nemmere og gøre blodsukkerkontrollen bedre.

Pumpen kan ligge i en lomme eller hænge i et bælte. Pumpen er koblet til et kateter i maven eller på lænden.

Hvordan er det at være barn med type 1-diabetes?

Et barn med type 1-diabetes skal have insulin og måle blodsukker op til 12 gange om dagen. Barnet og forældrene skal vurdere, hvor meget insulin barnet skal have – alt efter, hvor meget barnet spiser og bevæger sig. Skal barnet spille fodbold eller sidde stille foran en computer? Det er blot nogle af de ting, der hele tiden skal tænkes over, så barnet har det godt her og nu, og som skal sikre barnet et liv uden alvorlige følgesygdomme.

Hvordan påvirker diabetes familie og omgivelser?

Det er enormt pres for en familie, når et barn rammes af en kronisk sygdom. Diabetes er en særlig stor udfordring, fordi det er en sygdom, hvor man som barn og familie selv har ansvaret for den daglige og livsnødvendige behandling.

Type 1-diabetes - især hos børn - adskiller sig fra mange andre kroniske sygdomme, fordi den kræver opmærksomhed fra time til time. Får barnet enten for højt eller for lavt blodsukker, oplever barnet en række symptomer, som er meget ubehagelige og kan sammenlignes med influenza-symptomer.

Et svingende blodsukker kan også betyde øget koncentrationsbesvær. Det er ikke usædvanligt, at et barns blodsukker svinger meget i løbet af en dag. Blodsukkeret kan også blive så lavt, at barnet får et såkaldt insulinchok, hvor det er bevidstløst.

Barnets nære omgivelser påvirkes i høj grad af sygdommen. Især forældre, søskende og bedsteforældre samt øvrig familie. Derudover personer i barnets dagligdag, f.eks. dagpleje, vuggestue, skole, SFO, fritidsaktiviteter, kammerater og deres forældre. Det anslås, at ca. 50 personer omkring et barn med type 1-diabetes skal kunne forstå sygdommen og kunne reagere i forhold til akutte situationer.

Senest opdateret:
07-01-2015
Sideansvarlig
Tina Linaa Rådgivningskonsulent