Lokalforeninger _web

Hvad er en lokalforening?

En lokalforening fungerer som den lokale Diabetesforening, hvor borgere og diabetikere kan finde støtte, netværk og aktiviteter. Diabetesforeningen tilstræber at have en lokalforening i hver af landets 98 kommuner, og henvender sig både til folk med diabetes 1 og diabetes 2.

Hvad kan du bruge din lokalforening til?

Den lokale Diabetesforenings opgaver består bl.a. i at arrangere foredrag, aktiviteter og netværk for medlemmer, pårørende til diabetikere og andre med interesse i diabetessagen.

Herudover kan din lokalforening rådgive og vejlede dig om, hvordan du som diabetiker tackler din dagligdag. F.eks. kan den give dig gode råd til, hvordan du bedst stiller de rigtige spørgsmål og får en dialog i gang ved næste behandlerbesøg.

Derudover deltager lokalforeningerne typisk også i de landsdækkende aktiviteter, som Diabetesforeningens hovedkontor afholder, såsom landsindsamlingen Støt Børn med Diabetes og Verdens Diabetes Dag.

Lyder det som noget for dig?

Find din lokalforening

Se arrangementer i kalenderen

Senest opdateret:
07-03-2014
Sideansvarlig
Anne Sander Chef for Rådgivning & Frivillighed