Til dig som teenager

På denne side kan du læse om nogle af de udfordringer teenagere med type 1-diabetes oplever.

Hormoner

Mange unge med diabetes oplever problemer med at passe deres diabetes. Det bliver sværere at regulere din diabetes i puberteten og teenagesårene, da de hormonelle forandringer i kroppen øger behovet for insulin. Derfor kan dit blodsukker og humør svinge meget.

Vær opmærksom på, at det er hormoner, der forstyrrer og ikke dig, der er noget galt med. Gør dit bedste og mist ikke modet.

Alkohol

Selvom du har diabetes, kan du godt drikke alkohol med måde. Det er bare vigtigt, at du ved, hvordan du skal forholde dig, når du indtager alkohol. Du skal lære, hvordan din krop reagerer på alkohol, og hvordan du skal dosere insulin til mad og drikke.

Hør hvad disse unge har at fortælle om diabetes og alkohol

Anbefalinger

  • Spis altid før eller samtidig med, at du drikker alkohol.
  • Spis altid inden, at du lægger dig til at sove – det er nødvendigt for at styre og forebygge lavt blodsukker.
  • Mål hyppigt blodsukker, indtil du har fornemmelse af, hvordan din krop reagerer.
  • Vær forsigtig med insulin, indtil du ved, hvordan din krop reagerer.
  • Fortæl dine venner, at du har type 1-diabetes samt dine tegn på lavt blodsukker, så de kan genkende dine tegn og hjælpe, hvis du skulle få lavt blodsukker (symptomer på lavt blodsukker kan forveksles med beruselse, dvs. dine venner kan tro, at du er beruset, og ikke opdage, at du har lavt blodsukker).
  • Bed dine forældre, kæreste, veninde eller ven om hjælp til f.eks. at måle blodsukker, hvis du har fået for meget at drikke.
  • Hav altid identifikation på dig samt telefonnummer til dine forældre.
  • Lav en sandwich eller lignende, inden du tager af sted – så er det nemt at tage ud af køleskabet, når du kommer hjem og gerne vil i seng hurtigst muligt.

Tal med diabeteslægen og diabetessygeplejersken om, hvad du skal være opmærksom på. Det skal helst være sjovt at gå til fest.

Hash og andre stoffer

Der er ingen stoffer, som er gode – heller ikke, når du har diabetes.  Hash og andre euforiserende stoffer påvirker nemlig også dit blodsukker. Samtidig ændrer stofferne din bevidsthed og adfærd. Nogle får lyst til at spise en masse på en gang, mens andre helt lader være med at spise. Nogle bliver meget fysisk aktive, mens andre bliver meget sløve.

Det vil alt sammen påvirke dit blodsukker, og du vil ikke være i stand til at mærke, om du har lavt blodsukker. Påvirkningen kan også få dig til at glemme at tage din insulin eller at tage en forkert dosis.

Spiseproblemer

Diabetes er en kronisk sygdom, som kræver en stram styring af blodsukkeret. Diabetes kræver dermed et øget fokus på mad, måling og motion, hvilket kan fremme en ung diabetikers risiko for spiseforstyrrelse.

Mange teenagere tager på i vægt, når de kommer i puberteten. For en diabetiker kan det være ekstra svært at komme af med de ekstra kilo, da de hele tiden skal have fokus på deres blodsukker samtidig.

Hvis du vil på slankekur, skal du være meget opmærksom på, hvordan den passer sammen med din diabetes. Det er vigtigt, at du tager hensyn til din diabetes og ikke begynder på spisevaner, som er farlige for dig. Tilrettelæg derfor din slankekur sammen med din behandler og evt. en diætist, så din diabetes og spisevaner ikke kommer ud af balance.

Vil bare gerne være ligesom de andre

Måske kan du som mange teenagere genkende følelsen af, at du bare gerne vil være ligesom dine kammerater og veninder og ikke skille dig for meget ud. Nogle teenagere vil i den periode bare gerne glemme og ignorere deres diabetes.

Desværre er det sådan, at jo mere du prøver at ignorere din diabetes, jo mere vil den fylde. Hvis du derimod tager et skridt af gangen og stille og roligt lærer din diabetes at kende, så vil du opleve, at jo mere du accepterer og bare gør, hvad der skal gøres, jo mindre fylder diabetes i din hverdag.

Det er helt naturligt, at du i perioder synes, at det er urimeligt og uretfærdigt, at du skal trækkes med diabetes. Som ung med diabetes har du nogle andre bekymringer og spørgsmål end andre unge. Måske har du ikke lyst til at dele dine tanker med dine forældre. Tal i stedet med en anden, som du har tillid til. Det kan være en god ven, din lærer, træner, sygeplejerske eller et andet familiemedlem.

Accept af diabetes som en fast følgesvend

Der er mange forskellige reaktioner på diabetes. Nogle ignorerer bevidst sygdommen, og nogle føler vrede, sorg eller uretfærdighed.

At skulle acceptere sin diabetes er derfor et stort og måske endda urimeligt krav at stille. Det er svært at blive ”ven” med din diabetes, hvis du føler, at sygdommen forhindrer dig i leve ligesom dine klassekammerater. Men måske du kan finde din egen form for accept? En form for accept, hvor du ikke jubler over din diabetes, men heller ikke slås med den dagligt.

Accept af din diabetes er en proces, som foregår over tid. Mange med diabetes oplever, at de stille og roligt vænner sig til, at de har fået en kronisk sygdom. I takt med at vaner og rutiner bliver etableret, og den nye tilværelse langsomt falder på plads, bliver mad, motion og måling en natulig del af hverdagen, og ulemperne ved diabetes fylder mindre.

Forældre

Når dine forældre spørger ind til din diabetes, er det kun fordi, at de er bekymrede. Det kan være rigtig svært for forældre at give slip på behandleransvaret, og give dig det fulde ansvar. De har brug for at følge med i, at du passer godt på dig selv, og at du har styr på din behandling.

Og ja det kan være irriterende, at dine forældre blander sig i din diabetes, og hvorvidt du passer på dig selv godt nok. Tag en snak med dine forældre om, hvordan de bedst hjælper dig med din diabetes. Fortæl dem, hvad de skal hjælpe dig med og, hvad de ikke skal blande sig i.

Møde andre teenagere med type 1-diabetes

Kunne du tænke dig at møde andre unge med diabetes, som du kan snakke om alt det, som er lidt svært at snakke med kammeraten eller veninden om? Så kan du læse mere her.

Diabetescamp - unge fra 7. klasse til 17 år

Efterskoletilbud til unge med type 1-diabetes

SportsCamp for 11-18 årige

Café Suk i København

Senest opdateret:
13-05-2015
Sideansvarlig
Tina Linaa Rådgivningskonsulent