For børn er det en vigtig, udviklingsmæssig opgave at etablere relationer til jævnaldrende – især uden for familien. Børn med diabetes kan allerede i en tidlig alder blive bevidste om, at de på det punkt er anderledes end andre børn. Det er derfor vigtigt, at du støtter dit barns muligheder for at være sammen med jævnaldrende, så dit barn kan få mulighed for at udvikle sin egenkompetence og tro på sig selv.

Diabetes er ikke en straf…

… men sådan vil dit barn opfatte det, hvis det ikke længere kan være sammen med sine legekammerater på samme måde, bare fordi det har fået diabetes. Det er derfor vigtigt, at dit barns jævnaldrende får viden om diabetes, så sygdommen kan blive afdramatiseret. Fortæl kammeraternes forældre om diabetes, så de føler sig trygge ved at have besøg af jeres barn.

Diabetesforeningen har udviklet en manual, som skal hjælpe forældre med at videregive information til dem, som skal passe deres barn med diabetes.

Læs mere om diabetesmanualen

Senest opdateret:
21-01-2015
Sideansvarlig
Tina Linaa Rådgivningskonsulent