Hvad siger præsten, embedsmanden, lægen og forskeren?

Vi har spurgt en række fagfolk, om de kan komme med deres bud på, hvordan det åndelige og mentale spiller en rolle for trivslen med en kronisk sygdom.

Soeren Brostroem

Direktør i Sundhedsstyrelsen: Fokus på det mentale er vigtigt

Sundhedsstyrelsens direktør understreger, at fokus på det mentale og åndelige er vigtigt for at trives med sygdom.

Dyrk 30 minutters motion om dagen, drop smøgerne og drik moderat.

Sådan lyder et udpluk af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for, hvordan vi minimerer risikoen for alskens former for sygdom. Men i Sundhedsstyrelsen er der en stigende erkendelse af, at vi har en åndelig og eksistentiel del af vores sundhed, som er svær at måle, men som også er vigtig at tage sig af.

– Vi kigger i dag mere helhedsorienteret – altså holistisk – på mennesket og ikke kun med de sundhedsfaglige briller. Fordi det er vigtigt for trivslen og for sundheden. På engelsk taler man om “total pain”, som på gammeldags dansk betyder, at man skal kigge på den samlede mængde af lidelse, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Han anerkender, at den enkelte læge og sygeplejerske skal blive endnu bedre til at snakke med patienterne om den eksistentielle del af deres sygdom, også når man blive diagnosticeret med en kronisk lidelse som diabetes.

– Selvom man har sin insulinpumpe og går til øjenlægekontrol, ingen komplikationer får, og man lever et normalt liv, kan man alligevel føle sig lidt anderledes end de andre. Der er et eller andet skår i porcelænet, og det kan jo give noget eksistentiel lidelse. Derfor skal sundhedspersonalet være opmærksomme på de eksistentielle behov, identificere dem og kunne snakke om dem, siger Søren Brostrøm.

Janni Lisander

Forskeren: Der er en længsel efter et normalt liv
Janni Lisander Larsen, ph.d.-studerende på Rigshospitalet og Folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, forsker i, hvad der sker på det eksistentielle plan for mennesker med en gigtsygdom.

“Lad os antage, at en person, der får konstateret diabetes, altid har brugt meget tid på at tage på vandreture i bjergene og har dyb glæde af at leve i ét med naturen. Hvis personen bliver udelukket fra det på grund af diabetes, så bliver han eller hun virkelig udfordret i sin eksistens. Det kan være meget lidelsesfuldt. Hos mennesker med gigt kan jeg se, at der er en eksistentiel længsel efter at kunne leve et normalt liv, og et normalt liv betyder, at man kan gøre ting spontant og gøre de ting, man har lyst til uden at skulle tænke for meget over de fysiske begrænsninger, man har. Når man har en kronisk sygdom, vil det være en fortløbende kamp om, hvad man kan i forhold til, hvad sygdommen tillader én. Og heri ligger udfordringen for ens eksistens”.

Christoffer Johansen

Lægen: Sund livsstil skal give mening

Sund kost og motion gør ikke det hele, fortæller professor Christoffer Johansen. Det har også betydning, om du overhovedet kan se en mening med en sund livsstil.

Tro, religion og alt, hvad der i øvrigt har en åndelig og eksistentiel karakter, har en betydning for, hvordan vi lever med kroniske lidelser som diabetes. Ja, faktisk har det ifølge et dansk studie en endnu større betydning for, om vi i første omgang overhovedet bliver syge.

Christoffer Johansen, professor på Rigshospitalets Onkologiske Klinik, har kigget på forekomsten af kræftsygdomme, hjerte-kar-lidelser og neurologiske lidelser blandt 12.000 danskere, der enten var Syvendedages adventister eller baptister.

– De troende har en lavere risiko for at få de sygdomme, der på en eller anden måde har en komponent af livsstil over sig, og jeg er helt sikker på, at man sagtens kan overføre resultatet til andre sygdomme som for eksempel type 2-diabetes, siger Christoffer Johansen.

Årsagen er, at dybt troende i ekstrem grad følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at spise en sund kost, være fysisk aktive og ikke drikke og ryge. Samtidig har de som regel kun én partner gennem hele livet og værdsætter uddannelse som et gode, der i bredeste forstand kan bidrage til samfundets udvikling, forklarer Christoffer Johansen.

– Og det gør formentlig en forskel, om man efterlever livsstilsanvisningerne ud fra en anvisning fra en statslig institution eller ud fra en dybfølt overbevisning, der kommer ud af en tro, vurderer han.

Mening i livet
Forskningen siger dog ikke noget om, hvor længe og hvordan man lever med en kronisk lidelse, hvis man er troende. Men dét at kunne finde mening i tilværelsen har betydning.

– Hvis man kan finde noget, der giver sammenhæng i ens liv – for eksempel religion – og man kan få sat den kroniske sygdom ind i den kontekst, man lever i, kan man bedre leve med sygdommen, siger Christoffer Johansen.

Christian Busch

Præsten: En lettelse at blive båret af Gud

Christian Busch, hospitalspræst, Rigshospitalet, fortæller her, hvordan tro kan være en styrke ved sygdom.

“Pointen med religiøsitet, tro eller det åndelige er, at man bliver i stand til at definere, hvad man har kontrol over, og hvad man kan ændre på. De ting, man ikke kan ændre på, kan man bedre lægge fra sig, hvis man har en tro. Som Luther sagde: “Bøn forandrer ikke Gud, men bøn forandrer den bedende”. Bøn ændrer ikke sygdommen. Jeg tror ikke på mirakler, men jeg tror på underet. Underet er, at man midt i følelsen af magtesløshed oplever, at man bliver båret. Der er faktisk mange mennesker, der bruger troen på den måde. Selvfølgelig er der også nogen, der beder om et mirakel og tror på mirakler, men jeg vil bare sige, at nu har jeg været her på Rigshospitalet i 30 år, og der har jeg mødt rigtig mange, der fortæller, de er i stand til at lægge deres liv i Guds hånd og opleve lettelsen ved at føle sig båret. Men jeg har ikke oplevet mange mirakler”.