Lasse finder styrke i motion og frivilligt arbejde: "Jeg vil gerne gøre meget mere"

Lasse Lind Iversen har fået øjnene op for,  hvor meget han selv får ud af at være mentor for otteårige Magnus. Tidligere hang hans mentale velvære sammen med gode blodsukkertal og sportspræstationer. I dag synes han, der har type 1-diabetes, at han får det bedre, når han – også – er noget for andre.

Af Helge Coroli Frandsen, journalist i Diabetesforeningen. 
Artiklen er fra medlemsbladet november 2016. 

Magnus tonser bolden igennem benene på sin 23-årige mentor Lasse Lind Iversen.

– Mååål, hujer han, mens netmaskerne blafrer i det hjemmebyggede og småramponerede fodboldmål.

Lasse Magnus Bold

Foto: Martin Dam Kristensen

Selvom regnen falder tungt over Tåsinge denne eftermiddag, og Lasse lige er blevet trumfet af en fyr, der både i alder og statur er en tredjedel af ham selv, er det tydeligt, han nyder samværet med otteårige Magnus.

– Det er fedt at se, han har så meget passion for fodbold, griner Lasse, som  har spillet fodbold i mange timer i det sydfynske, hvor Magnus bor med sin far.

Frivillig mentor i Diabetesforeningen

Lasse Lind Iversen er frivillig mentor hos Diabetesforeningen – det vil sige, at han støtter og vejleder andre. Den, der bliver støttet, kaldes en mentee. Diabetesforeningens mentorordning støtter børn og unge til et godt liv med type 1-diabetes. Næste mentorforløb er i Aarhus og omegn. Vil du høre mere om, hvordan du bliver mentor eller mentee, er du velkommen til at kontakte frivillighedskonsulent Miriam Munksgaard på mail: mim@diabetes.dk.

Magnus fik type 1-diabetes for et par år siden, mens Lasse fik diabetes som 18-årig, og mødet mellem de to er Lasses første som frivillig.

I foråret så han et opslag på Facebook fra Diabetesforeningen, der ledte efter mentorer med lyst til at arbejde med børn og unge med diabetes. Lasse mente, han havde noget at bidrage med.

– Jeg havde selv en noget firkantet opstart på sygehuset og tænkte, at jeg ville kunne hjælpe en, der lige havde fået diabetes. Som ung kan der være en del spørgsmål, der er svære at stille og få et svar på, som man har svært ved at acceptere. For eksempel spørgsmål om, hvordan man skal gøre ved fester, på ferier og til træning. Dem på sygehuset, som måske ikke selv har sukkersyge, har en meget faglig tilgang til det, hvilket også er fint. Det skal de jo have, men det er bare ikke sådan, det fungerer i praksis, siger Lasse, der bor i Odense.

“Bare rolig Magnus”

Men det handler ikke kun om at give praktisk viden videre. Det er tydeligt, at tiden med Magnus har været god for Lasses eget mentale velbefindende. Han fortæller med stor glæde om en dag, hvor han og Magnus spillede fodboldgolf sammen og bagefter skulle have en is:

– Magnus har pumpe, så skal han bare taste ind, hvor mange kulhydrater der er i isen, og så regner pumpen ud for ham, hvor meget insulin han så skal have. Men han blev meget nervøs og sagde, at han nok blev nødt til at ringe til sin far, fordi han vidste, hvor meget insulin han skulle have, når han spiser is. Så sagde jeg, “bare rolig Magnus, prøv at se her”, og så satte vi os ned og kiggede på ispapiret for at se, hvor mange kulhydrater der var i isen, fortæller Lasse.

Lasse Magnus Is

Lasse hjælper Magnus med at finde ud af, hvor meget insulin han skal tage til sin is. Foto: Martin Dam Kristensen.

– Dér var det, som om det bare klikkede, og jeg kunne se, at der skete noget indeni Magnus. Vi havde haft en skidegod dag med at spille fodboldgolf, og han havde også lært det her med isen. Bare sådan en lille bitte, bitte ting, at han opdagede “wow, jeg kan egentlig bare kigge på bagsiden af isen”. At han lærer sådan en lille ting er jo med til at få styr på sukkersygen.

Træning er som meditation

Arbejdet som frivillig mentor er dog langt fra det eneste, der giver Lasse glæde i tilværelsen. Umiddelbart ligner han ikke en, som dyrker en bodybuilder-disciplin kaldet “mens physique”, hvor det handler om at stå storsmilende på en scene og se ubesværet ud, mens man flekser en muskuløs og velproportioneret krop kun iført badeshorts.

Hvad gør du?

Mere end hver anden med diabetes, 52 %, gør noget aktivt for at øge deres mentale og åndelige velbefindende. Nogle gør flere ting. Her er top 3-listen blandt de 52 %:

  1. Dyrker motion
  2. Arbejder frivilligt
  3. Dyrker samvær med andre

72 %  synes, at motion, det frivillige arbejde eller samværet med andre hjælper dem til at leve et bedre liv med diabetes.

Kilde: Diabetesforeningens spørgeundersøgelse “Mentalt og åndeligt velbefindende”, september 2016. 1.888 deltagere

Men trøjen gemmer på et par slagskraftige overarme, der kan give de fleste kamp til stregen i enhver armlægningskonkurrence. De mange timer Lasse bruger hver eneste uge i det lokale fitnesscenter, er dog ikke kun for et syns skyld.

– Når jeg kommer ned i centret, så er det for mit vedkommende ligesom at meditere. Jeg kan bare smide hjernen væk og fokusere på det, jeg laver lige nu, og ikke tænke over nogen af de ting, der kunne ligge. Det tror jeg også, man har brug for, når man har sukkersyge, for det er en konstant stress, at man skal finde ud af, hvor mange enheder af dit og dat man skal have, og man ikke må ligge for højt eller for lavt. 

– Det er guld værd for mig, når jeg bare et par timer kan få lov at slappe af og være mig selv og tænke på noget andet, siger Lasse, der netop er blevet optaget på fysioterapeutuddannelsen.

Lasse Magnus Bil

En tur i sæbekassebilen bliver det også til, selvom det regner.
Foto: Martin Dam Kristensen.

Et frø, der er plantet
Da Lasse fik konstateret type 1-diabetes, blev han overvældet af kravet om at skrive alle blodsukkermålinger ned, notere hvor mange kulhydrater han spiste og i det hele taget af måle- og taltyranniet. Samtidig fik han at vide, at det nok ville blive svært at styre blodsukkeret, hvis han blev ved med at træne så meget. Det provokerede ham til at præstere perfekt med blodsukkeret på trods af hård træning.

Tiden med Magnus har givet Lasse noget andet og sat hans eget liv med diabetes i perspektiv.

– Der har ikke været noget resultat og et tal på et papir, men et frø, som jeg har været med til at plante. Det er gået op for mig, at det jo ikke handler om et resultat hver eneste gang. Måske er resultatet bare at være der, og at han kan spejle sig i mig. Selvom det her frø er ekstremt lille, og det ikke kommer til at spire før om ti år, så har det åbnet min horisont overfor, hvor vigtigt sådan noget frivilligt arbejde er, og hvor givende det egentlig er både over for mentee’en, men også for mig som mentor, siger Lasse, der stadig dyrker sin krop med stor glæde.

Det giver mening

Det, der giver de fleste mennesker mest mening her i livet, er tro og at gøre verden til et bedre sted - for eksempel igennem frivilligt arbejde eller socialt engagement. Det konkluderer et tysk studie, der har inddelt vores kilder til mening i tilværelsen i flere kategorier, hvor kategorierne med religiøsitet, spiritualitet, socialt engagement og selverkendelse scorer højst. 

Kilde: The Sources of Meaning and Meaning in Life Questionnaire (SoMe): Relations to demographics and well-being, Tatjana Scnell, 2009.

Han vil nemlig også gerne være mentor for at vise unge, at man kan blive og gøre lige, hvad man vil, også selvom man har diabetes.

– Jeg håber at være med til at gøre en forskel og vise, at det ikke er så firkantet det hele. Hvis man er villig til at arbejde for det, så er alting opnåeligt. Der er ikke nogen begrænsninger, kun udfordringer. At plante den tankegang har været mit hovedformål med at komme med i det her projekt. Jeg skal helt klart have flere forløb, for jeg føler, jeg kan gøre meget mere endnu.