Tina bruger mindfulness til at finde ro: "Det skal nok gå"

Tina Bruhn er mor til tre børn med type 1-diabetes og ved om nogen, hvordan man kan bekymre sig om sine børns fremtid. Får de følgesygdomme til diabetes? Hvordan bliver deres voksenliv? Tina dyrker mindfulness for at blive bedre til at tackle bekymringerne på en konstruktiv facon.

Tekst af Helge Coroli Frandsen. Artiklen er bragt i medlemsbladet november 2016.

Det er om natten, tankerne kan begynde at løbe løbsk, hvis 44-årige Tina Bruhn vågner og bekymringerne for hendes tre børn, der alle tre har type 1-diabetes, får lov at fylde.

– Bare det at tale om det nu påvirker mig. Én ting er at leve med diabetes, at man skal rende til lægen, og tanker om, hvad det har givet i et barneliv, som man kunne have ønsket dem fri for. Noget andet er: tænk hvis det får andre følger? Tænk nu hvis … og så kan alle de der tanker begynde, fortæller Tina Bruhn, der bor i Randers sammen med sin mand og børnene på 18, 15, og 12 år.

Tina1

Foto: Claus Bjørn Larsen.

Heldigvis har hun et redskab, der kan få hende til at falde til ro. Når tankemylderet og bekymringerne bliver for meget, tager Tina et par hovedtelefoner på og lytter til én af de mindfulness-øvelser, hun bruger i sit arbejde som coach.

– Det gør, at jeg falder til ro, vejrtrækningen kommer ned, og jeg får sagt til mit system, “det skal nok gå”. Jeg bruger mindfulness, når jeg har svært ved at sove og til at få ro på.

At være i nuet

Én af Tinas favorit mindfulness-øvelser er en simpel åndedrætsøvelse. Den indtalte lydoptagelse guider hende med en rolig og lettere mediterende stemme til at fokusere på hendes åndedræt og koncentrere sig fuldstændig om, hvordan luften strømmer ind og ud af næseborene og ned i maven. 

Hvad er mindfulness?

Mindfulness stammer fra buddhismen og har fundet vej til Vesten som et redskab til at håndtere stress. Igennem en række forskellige meditative øvelser med fokus på åndedræt og at føle sin krop træner man sig op til at mærke, hvad der optager én både fysisk og mentalt. Mindfulness handler om at være i nuet, så man kan gøre noget ved det, der fylder, og ikke fortabe sig i bekymringer, man alligevel ikke kan gøre noget ved. Der er videnskabeligt bevis for, at mindfulness har haft en positiv effekt for folk med depression, angst og smertelidelser. 

Det er også vigtigt, hun giver sig tid til at mærke sin krop. Hvordan ryggen hviler mod madrassen, hovedbundens kontakt til puden og tæernes berøring mod dynen. Når Tina så er kommet i den afslappede tilstand, hvor åndedrættet er dybt og roligt, kan hun begynde at fokusere på det vigtigste, nemlig hvad der rører sig af tanker og følelser i hende.

– Man træner sig til at være i nuet. Når man selv eller nogen i ens familie er ramt af sygdom, kan man meget nemt komme til at blive styret af bekymringer for fremtiden – bekymringer, som forhåbentlig aldrig bliver til virkelighed, siger Tina.

Fokus på åndedrættet er godt, siger Tina og forklarer hvorfor:

– Den vejrtrækning jeg mærker lige nu, er væk lige om lidt – og den var der ikke før. Sådan er det som regel også med bekymringer. Alle kender til at få ro på sin vejrtrækning inden en eksamen eller jobsamtale. Det føles godt og giver hurtigt en god ro.

Tina2

Foto: Claus Bjørn Larsen.

Jeg kan gøre noget andet

Ifølge Tina Bruhn tager det tid, hvis man skal have det optimale ud af mindfulness og lære at kende forskel på, hvilke tanker og bekymringer man kan gøre noget ved, og hvilke man bare må acceptere – for eksempel at alle ens børn har type 1-diabetes.

Mindfulness øger velværet

6 % bruger mindfulness til at øge deres mentale og åndelige velbefindende.

Flere med type 1- end type 2-diabetes bruger mindfulness.

Flere kvinder end mænd bruger mindfulness.

57 % synes, det hjælper dem til at leve et bedre liv med diabetes.

Kilde: Diabetesforeningens spørgeundersøgelse “Mentalt og åndeligt velbefindende”, september 2016. 1.888 deltagere.

– Der er to ting, der fylder hos mig, når jeg tænker på mine børn og deres diabetes. Den ene er, hvor velregulerede de er, og i det ligger der jo rigtig mange muligheder for bekymring for. Hvordan har de det, når de er 30? Vores mellemste datter på 15 år fik diabetes, da hun var to, så når hun er 30, så er hun en gammel diabetiker. Den anden ting, der fylder for mig og min mand i forhold til at have børn med diabetes, er relationerne. Diabetes tærer på relationerne til børnene, fortæller Tina Bruhn, der har brugt mindfulness i seks år.

– Jeg er i dag mere opmærksom på nogle mønstre i mine tanker, og at jeg kan vælge at tænke og gøre noget andet i dag, så bekymringerne ikke kommer til at fylde så meget.