"Jamen, det går jo ikke..."

Søren -Urhammer

Foto: Claus Bjørn Larsen

Diabetes’ brevkasselæge Søren Urhammer og diabetessygeplejerske Jeanette Olsson arbejder på diabetesambulatoriet på Frederiksberg Hospital. Diabetes har fulgt dem en helt almindelig torsdag, hvor de har konsultation.

Tekst: Af Helen H. Heidemann,
Artiklen er fra medlemsbladet februar 2015.

Klokken er kvart i ni torsdag formiddag. Overlæge Søren Urhammer og diabetessygeplejerske Jeanette Olsson på Frederiksberg Hospital kører parløb på diabetesambulatoriet, hvor patienter til årskontrol først ser Jeannette og bagefter Søren.

Den første i ambulatoriet hos Jeanette er 48-årige Charlotte Birch, der har haft type 1-diabetes i 20 år. Dagen forinden var Charlotte til øjenscreening hos Jeanette. Den prøve er der endnu ikke svar på. 14 dage tidligere indleverede hun urinprøve og fik taget blodprøver til årskontrollen.

- Jeg har haft problemer med min akillessene siden sommer og har ikke kunnet løbe mine sædvanlige tre ture om ugen. Derfor ved jeg, at mit langtidsblodsukker er steget, siger Charlotte til Jeanette næsten før, hun har sat sig ned.

Og hun har ret. Jeanette kigger på tallene.

- Ja dit HbA1c (langtidsblodsukker) er steget en lille smule fra 58 til 63 mmol/mol (fra 7,5 til 8 %). Jeg ved, du spiser sundt og motionerer, når du kan, så du skal måske øge din insulindosis – men du skal jo tale med Søren bagefter, så det vil jeg lade ham afgøre i dag.

Fødder

Charlotte Birch får målt sin vibrationssans i fødderne af diabetessygeplejerske Jeanette Olsen
Foto: Claus Bjørn Larsen

Jeanette måler blodtryk, hun vejer Charlotte og tjekker Charlottes mave og lår for insulin-infiltrater, der er ophobninger af fedtvæv under huden, som kan opstå alle steder på kroppen, hvor der injiceres insulin. Hun spørger også Charlotte, hvor mange genstande hun drikker om ugen, måler hendes puls og hendes vibrationssans i fødderne for at se, om nerverne har taget skade af diabetes.

Det har Charlottes følesans ikke.

- Du har en fantastisk følesans og har helt perfekte fødder. Går du til regelmæssig fodterapi?

- Ja, hver femte, sjette uge.

- Det er en god investering, konstaterer Jeanette.

Æggehvidestof i urinen
Konsultationen fortsætter hos Søren.

- Jeg er ikke bekymret for dit langtidsblodsukker, for der er jo en naturlig forklaring på, at du har ligget lidt højere i den seneste periode. Hvor meget insulin tager du?

De diskuterer antal enheder, langtidsvirkende og hurtigtvirkende insulin, og Søren glæder sig over, at Charlottes lidt højere langtidsblodsukker betyder, at hun har haft færre lave blodsukre siden sidst.

Vejning

Op på vægten! Charlotte Cleyton Jørgensen bliver vejet hos sygeplejersken, inden turen går videre til lægen
Foto: Claus Bjørn Larsen

- Dit æggehvidestof i urinen er marginalt forhøjet, fortsætter han, da han kigger på tallene.

- Hm, jeg havde vist lige haft menstruation, da jeg afleverede urinprøven. Kan det ikke spille ind, spørger Charlotte.

- Jo, det kan sagtens være en fejlkilde, men jeg tror, vi tager en ny urinprøve allerede næste gang igen for at være sikker.

Æggehvidestof i urinen kan være tegn på nyreproblemer, men der er ingen bekymring at spore hos overlægen.

- Alt ser meget fint ud Charlotte.

Mange insulinchok
Søren Urhammer skal se 16 patienter med forskellige hormonsygdomme mellem klokken 8.45 og 12.30. Ni af dem har diabetes.

To har meldt afbud, og en dukker ikke op.

- Det er usædvanligt, men lidt heldigt, for vi har sygdom i dag, siger han indimellem konsultationerne, hvor han også skal briefe et par yngre læger, som på grund af personalemangel også har et helt program i dag.

Tre -læger

Sygeplejerske Anita Wild Meier kommer forbi med et spørgsmål vedrørende en tidligere indlagt patient med diabetes
Foto: Claus Bjørn Larsen

Den næste, der har diabetes og skal se Jeannette og Søren, er 32-årige Charlotte Jørgensen.

Hun er for nylig gået over til Tresiba som langtidsvirkende i stedet for Lantus.

- Jeg tager 12 enheder Tresiba til natten i stedet for seks enheder Lantus, fortæller hun Søren.

- Det er en meget stor forskel! Hm… hvorfor, spørger Søren.

- Ellers ligger jeg på over 15 om morgenen.

Charlotte viser Søren sine blodsukkermålinger på iPaden. Han studser over 2,0 og 3,9 før sengetid.

- Jamen Charlotte, det går jo ikke…

- Jeg spiser noget, inden jeg lægger mig til at sove, og jeg kan lide at ligge stramt i blodsukkerkontrol. Jeg bliver så træt og føler mig utilpas hele tiden, når jeg ligger for højt.

Charlotte har oplevet flere end ti insulinchok, og det bekymrer overlægen, selv om Charlotte ikke har fået et insulinchok siden marts sidste år.

- Du spiser stadig ikke frokost, spørger Søren.

- Nej jeg er ikke sulten til frokost! Jeg vil gerne nøjes med at spise to gange om dagen.

Diabeteskontrol

De fleste type 1-diabetikere går til kontrol på en diabetesklinik på et hospital. De fleste, der har type 2-diabetes, går hos deres praktiserende læge. Men undersøgelserne er de samme.

Hver tredje måned bør du få tjekket:

  • HbA1c (langtidsblodsukker)
  • Blodtryk

En gang om året bør du få tjekket:

  • Nyrer
  • Øjne
  • Fødder
  • Kolesterol

Mål for HBA1C:

  • Type 1-diabetes:
    mindre end 58 mmol/mol (7,5 %)
  • Type 2-diabetes:
    mindre end 48 mmol/mol (6,5 %), dog højere ved hjerte-kar-sygdom

Søren og Charlotte diskuterer lidt frem og tilbage og bliver enige om, at Charlotte skal nedsætte sin langtidsvirkende insulindosis til natten.

Hun får fornyet sine recepter – blandt andet på et glukagonsæt. Glukagon er et hormon, der hæver blodsukkeret, hvis man er gået i insulinchok.

- Jeg bor alene, men fordi jeg har haft så mange insulinchok, sender min søster mig hver aften en sms. Hvis jeg ikke svarer, ringer hun. Tager jeg ikke telefonen, sender hun eller min mor en ambulance. Min nabo har også en nøgle, så de kan komme ind og hjælpe mig.

Stor forvandling

Så er det 61-årige Pia Hvam Larsens tur. Hun har type 2-diabetes og får både Metformin, Victoza og insulin. Det seneste år er hun gået fra 26 til 13 enheder insulin, fordi hun har tabt sig 27 kilo.

- Din behandling har altid været god, så blev den bedre, og nu er den super. Det er en stor forvandling, der er sket med dig, siger Søren, mens han kigger i Pias journal.

Langtidsblodsukkeret er fulgt med og er nede på 48 mmol/mol (6,5 %).

Pia måler blodsukker tre gange om dagen otte-ti dage før, hun skal til kontrol.

- Søren vil jo gerne have nogle blodsukkerprofiler at kigge på, men jeg måler ikke i hverdagen, men det går jo godt alligevel, konstaterer hun.

Vil ligge lavere

Næste patient er 39-årige Brian Hansen, der kun har haft type 1-diabetes i omkring et år.

Konsultation

Brian Erik Hansen drøfter sine tal med overlæge Søren Urhammer, der synes, at Brian har et meget lavt langtidsblodsukker
Foto: Claus Bjørn Larsen

- Jeg kan tydeligt mærke, når jeg kommer ned på tre, men jeg har endnu ikke haft et insulinchok, siger han til overlægen, der reagerer på Brians lave langtidsblodsukker på kun 34 mmol/mol (lidt over 5 %).

- Jeg synes jo, at anbefalingen på 53 (7 %) for type 1-diabetikere er for højt. Jeg vil gerne have et langtidsblodsukker, der svarer til det, som folk, der ikke har diabetes, har, og det arbejder jeg hårdt for – både med min kost og motion.

Formiddagens konsultationer er så småt ved at være slut.

- Det har været en god dag på ambulatoriet, siger Søren Urhammer, der med tilfredshed kan notere, at tidsplanen holdt nogenlunde.

- For patienterne er det – udover de mange andre ting ved en konsultation – også vigtigt, at vi overholder tiden, siger han.

Senest opdateret:
25-02-2015
Sideansvarlig
Helen H. Heidemann Redaktør på Diabetes og Behandlerbladet