Lægen til Jens: "Sensor er ikke en mulighed"

Tekst af Sara Hartmann Sivertsen. Artiklen er fra medlemsbladet maj 2016.

Jens Noe

Jobbet som kok er til tider meget travlt, og Jens Noe har svært ved at styre sit blodsukker. En sensor kunne hjælpe, tror han, der nu overvejer at skifte ambulatorium.  Foto: Claus Bjørn Larsen.

Jens Noes læge vil slet ikke tage stilling til, om en sensor kan hjælpe ham.

For et års tid siden fik Jens Noe en insulinpumpe, og han spurgte sin læge på Køge Sygehus, om en sensor mon kunne hjælpe ham endnu mere i hverdagen.

– Han svarede, at han slet ikke ville tage stilling til, om det ville være en god idé med en sensor og begrundede det med, at det slet ikke var en mulighed at få en. At det var besluttet politisk, siger 28-årige Jens Noe.

Jens Noe, der har type 1-diabetes på fjerde år, har en travl og uforudsigelig hverdag. Han er kok og ernæringsteknolog. Derudover er han grupperepræsentant for de unge i hotel- og restaurationsbranchen i fagforeningen 3F – en stilling, der giver meget rejseaktivitet.

Op til fem gange om dagen spiser Jens Noe druesukker, fordi hans blodsukker er for lavt, men om natten og på fridage, hvor han har lavere fysisk aktivitet end til hverdag, ligger hans blodsukker ofte for højt.

25 % mener, at de har været berettiget til hjælp, som de ikke fik. Ud af de 25 % siger:

25 % har været af den opfattelse, at de var berettiget til en sensor, som de alligevel ikke fik.

24 % har været af den opfattelse, at de var berettiget til en pumpe, som de alligevel ikke fik.

39 % har været af den opfattelse, at de var berettiget til en bestemt type behandling, som de alligevel ikke fik.

Kilde: Diabetesforeningens spørgeundersøgelse “Har du oplevet at blive uretfærdigt behandlet pga. din diabetes?”, april 2016

– Jeg har svært ved at holde overblik over mine blodsukkertal, som svinger helt enormt meget – og det er ikke altid, jeg kan finde en logisk forklaring på de kraftige svingninger. Og når mit blodsukker har været højt om natten, bliver jeg efterfølgende slået helt ud i flere dage. Det føles, som om jeg har tømmermænd, forklarer han.

Igennem Diabetesforeningens ungegruppe har Jens Noe mødt andre med diabetes – og nogle af dem, der går til kontrol i Region Hovedstaden, har fået en sensor.

– Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er muligt at få en sensor i nogen regioner – og ikke andre. Fordi jeg går til kontrol på Køge Sygehus, bliver jeg afskåret fra overhovedet at blive lægefagligt vurderet, siger Jens Noe, der kraftigt overvejer at benytte sig af det fri sygehusvalg og skifte diabetesambulatorium.

Hvad er problemet?

Tilgængeligheden af moderne behandlingsredskaber som insulinpumper og glukosesensorer, der kontinuerligt måler blodsukkeret, er vidt forskellig fra region til region.

Hvad gør Diabetesforeningen?

Diabetesforeningen mener, at alle patienter med type 1-diabetes, hvis læge anbefaler brugen af insulinpumpe eller sensor, bør have dem uden ventetid.

– Systemet fungerer ikke. Lægerne, som skal lave den sundhedsfaglige vurdering, er underlagt en økonomi, der er politisk bestemt – det stiller lægerne i et dilemma. Derudover ser det ud, som om at nogle regioner ikke har nok penge på det her område, eller også prioriterer de det ikke. Der bør ikke være forskel på behandlingen, alt efter hvilken region man bor i – og det bør ikke være økonomi, der afgør, om man kan få en sensor eller en pumpe, siger Diabetesforeningens jurist, Charlotte Rulffs Klausen.

Diabetesforeningen arbejder på at få sundhedsministeren til at tage ansvar for de geografiske forskelle. 

Sideansvarlig
Sara Hartmann Sivertsen Journalist