Et højt kolesteroltal har på længere sigt en skadelig virkning på blodkarrene. Kolesterolet trænger ud i karvæggen, hvor det kan sætte sig på indersiden af blodårerne (åreforkalkninger) og hindre blodets frie passage. Når det sker, stiger risikoen for en blodprop.

Kolesteroltallet

Kolesteroltallet (det totale kolesterol) består af HDL og LDL:

HDL er det uskadelige kolesterol (huskeregel H= herlige). Det er gunstigt for blodet med et højt indhold af HDL-kolesterol.

LDL er det skadelige kolesterol (huskeregel L=lede). Et højt indhold af LDL i blodet øger risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdom.

Triglycerider er en tredje slags fedt i blodet. Et højt indhold af triglycerider i blodet øger risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdom.

Hvor bør du ligge?

Den normale værdi for kolesterol for raske, voksne danskere er mellem 4 og 7 mmol/l. Personer med diabetes bør stræbe mod særligt lave tal for at undgå de skadelige fedtstoffer i blodet.

Dine tal, når du har diabetes:

Totalkolesterol bør ligge under 4,5 mmol/l
LDL bør ligge under 2,5 mmol/l
Triglycerider bør være lavere end 2,6 mmol/l 

Hvis du har diabetes og hjertekarsygdom, bør det dog ligge lavere:
Totalkolesterol bør ligge under 4,0 mmol/l
LDL bør ligge under 1,8 mmol/l

Forhøjet kolesterol og diabetes

Årsagen til det forhøjede kolesterol hos diabetikere er, at leveren begynder at afgive fedtstof til blodbanen. Det gør den, da kroppen pga. diabetessygdommen ikke kan få sukkerstofferne fra blodet og over i cellerne. Kroppen tror derfor, at den ikke får tilført energi og tilbyder et andet brændstof – fedtstof. Kroppen frigiver altså selv energi til blodbanen i form af fedt og dermed stiger mængden af kolesterol og triglycerid i blodet.

Hvor meget kolesterol, du har i blodet, afhænger af flere forskellige ting:

  • Hvor meget kolesterol og fedt der er i din mad
  • Hvor meget motion, du dyrker
  • Hvor meget din lever selv producerer
  • Hvor arveligt disponeret du er for at få forhøjet kolesterol

Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil, men også af alder og køn.

Symptomer, kontrol og behandling

Du kan ikke mærke et forhøjet kolesteroltal. Derfor er det vigtigt, at du mindst én gang om året får det målt hos din læge. Kolesterol måles i en blodprøve.

Det er vigtigt at få et forhøjet kolesteroltal behandlet, da det høje kolesterolniveau kan føre til åreforkalkning og hjertekarsygdom.

Kolesterol og mad

Kroppen producerer selv kolesteroler. Men du får også kolesterol fra det fedt, du får gennem maden. Det er ikke nødvendigt med kolesterolfri kost, men med kost som har et lavt indhold af mættet fedt (animalsk fedt stammer fra mælkeprodukter og kød).

Nogle madvarer har et naturligt højt indhold af kolesterol. Det er bl.a. rejer og andre skaldyr, torskerogn, indmad, æggeblomme. Det kolesterol, der findes i disse madvarer, har meget lille betydning for blodets indhold af kolesterol. Derfor kan du godt spise skaldyr, torskerogn, indmad f.eks. lever og æggeblommer, selvom du har forhøjet kolesterol i blodet.

Jo federe kost du spiser (med et stort indhold af mættede fedtsyrer), jo mere kolesterol producerer din lever, hvorfor nogle af de vigtigste faktorer i behandlingen af forhøjet kolesterol findes i kosten.

Kostens indhold af kolesterol er af mindre betydning (kun ca. 1/5 stammer fra kosten), med mindre man er arvelig belastet med risikoen for hjerte-karsygdomme.

Generelt bør føden indeholde mest grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter.

Senest opdateret:
02-04-2014
Sideansvarlig
Anne-Marie Karin Wegener Konstitueret afdelingschef for F&V, cand.scient. i biokemi, ph.d.