Per ventede 16 måneder på sit buskørekort

Per Just Florman er en af de mange med diabetes, der har oplevet helt urimelige ventetider på rutinemæssige kørekortfornyelser.

Tekst af Sara Hartmann Sivertsen. Artiklen er fra medlemsbladet maj 2016.

Per Florman

Foto: Claus Bjørn Larsen.

Per Just Florman er turistbuschauffør og har de sidste to år haft type 2-diabetes.

Da han i oktober 2014 helt rutinemæssigt skulle have fornyet sit erhvervskørekort, troede han, at det ville tage et par dage, men der kom til at stå marts 2016 i kalenderen, før han fik sit kørekort igen.

Regler for kørekort

1. Lægeerklæring/helbredsattest
Når du skal have dit første kørekort eller have det eksisterende fornyet, skal du have foretaget en helbredsundersøgelse og få en lægeerklæring/helbredsattest. Den kan laves af såvel din praktiserende læge som diabeteslægen på hospitalet.

2. Diabetesattest
Hvis du bliver behandlet med insulin eller anden medicin, der kan give lavt blodsukker, skal du i følgende tilfælde også have en diabetesattest: Hvis du søger om stort kørekort, eller hvis du søger om almindeligt kørekort og har komplikationer eller en ustabil diabetes. Diabetesattesten skal udfyldes af en læge med speciale i diabetes – typisk din diabeteslæge på hospitalet.

3. Hvor længe gælder kørekortet?
Reglerne for udstedelse og fornyelse af kørekort er forskellige alt efter din helbredstilstand, og hvilken kategori af kørekort der er tale om. Hvis du f.eks. får insulin eller anden medicin, som giver lavt blodsukker, kan du få udstedt et almindeligt kørekort i højst tre år. Får du ikke medicin, der giver lavt blodsukker, kan du få et almindeligt kørekort i op til fem år.

4. Midlertidigt kørekort
Mens du venter på dit nye kørekort, får du et midlertidigt kørekort. Et almindeligt midlertidigt kørekort er gratis og holder som udgangspunkt i en måned, mens et midlertidigt erstatningskørekort, der også kan bruges uden for Norden, i snit koster 170 kr. og som i udgangspunkt har en gyldighed på tre måneder.

5. Udgifter til fornyelse af kørekort
Du skal selv betale for lægerklæring og/eller diabetesattest, pasfoto og det nye – og eventuelle midlertidige – kørekort, men du kan søge om at få dækket udgifterne som merudgift via Servicelovens § 100.

– Det har været meget nervepirrende at gå og vente, især fordi jeg ikke vidste, hvor lang tid det ville tage – eller om jeg overhovedet ville få mit kørekort igen – det ville jo koste mig jobbet, siger Per Just Florman, som kun får tabletter og ingen medicin, der kan give lavt blodsukker.

Den 70-årige buschaufførs arbejde er blandt andet af at køre rejseglade danskere til Tyskland, Østrig, Italien og Holland. Uden for Norden accepterer man ikke et midlertidigt kørekort, så derfor har Per kørt med et såkaldt erstatningskørekort – et kort, som skal fornyes hver tredje måned.   

16 gange på borgerservice

Et erstatningskørekort koster i gennemsnit 170 kroner. Derudover kommer, at du hver gang skal medbringe et pasfoto. Det er dog ikke pengene, der har generet Per, men usikkerheden og den tid, han har brugt på det.

– Det er ikke lovligt at have to gyldige kørekort på samme tid. Derfor kunne borgerservice ikke sende kørekortet til mig, så jeg måtte op på borgerservice hver gang for at hente det, siger Per Just Florman.

Cirka én gang om måneden i de 16 måneder har han været på det lokale borgerservicekontor, mens han ventede på sit kørekort. Nogle gange var han der for at hente sit nye erstatningskørekort og andre gange for at høre, hvordan det gik med sagen.

– Selvom de er rigtig flinke på borgerservice, har det været hamrende irriterende. De har jo travlt, så jeg har i snit siddet i kø en time hver gang, fortæller Per Just Florman, der kun kan ryste på hovedet af det, han vil betegne som et “meget bøvlet system”.    

Per Florman 

Per Just Florman er ved at være parat til at køre en gruppe pensionister fra Hvidovre Pensionistforening hjem til deres respektive adresser, efter de havde været ude på en indkøbstur. Foto: Claus Bjørn Larsen.

Hvad er problemet?

Diabetesforeningen har modtaget flere hundrede henvendelser fra frustrerede medlemmer, der har ventet i halve og hele år på helt almindelige fornyelser af kørekort.

Sagerne fordeler sig over hele landet og berører mennesker med diabetes uanset type, og uanset om der er tale om fornyelse af almindeligt kørekort eller erhvervskørekort. Mens politiet arbejder med sagerne, er de ventende henvist til at bruge midlertidige kørekort.

De lange ventetider opstod i 2014, da behandlingen af sager om fornyelse af kørekort blev samlet i to administrative centre hos politiet: et i Øst- og et i Vestdanmark.

Hvad gør Diabetesforeningen?

Diabetesforeningen har rejst problemet politisk, og transportordfører Rasmus Prehn (S) har taget sagen til sig og har nu for anden gang bedt justitsministeren forklare sig i sagen i Folketinget. Ministeren skal svare på, hvad en rimelig ventetid er, hvorfor ventetiderne er steget så meget de seneste par år, og hvornår ventetiderne kan forventes nedbragt til et rimeligt niveau. 

– Det er urimeligt, at mennesker med diabetes må bruge tid og penge på gentagne midlertidige kørekort, mens sagerne tilsyneladende syltes i systemet. Vi følger sagen tæt. Man kan holde sig opdateret på diabetes.dk, siger Diabetesforeningens jurist, Charlotte Rulffs Klausen.

21 % har som følge af deres diabetes...

... følt sig uretfærdigt behandlet i forbindelse med fornyelse af deres kørekort.

Kilde: Diabetesforeningens spørgeundersøgelse “Har du oplevet at blive uretfærdigt behandlet pga. din diabetes?”, april 2016

Sideansvarlig
Sara Hartmann Sivertsen Journalist