"Jeg føler, jeg bliver talt ned til"

Hvad skal jeg bruge kostrådene til? Og hvorfor sender kommunen en reklame for tilbud på juice? Sådan spørger Nicolaj Stockmal, der oplever at blive mistænkeliggjort og få standardsvar af sin kommune, efter han fik type 1-diabetes for godt et år siden.

Læs temaet om dig og kommunen i medlemsbladet

Artiklen har også været bragt i medlemsbladet i maj 2014, og er en del af bladets tema om dig og kommunen.

Temaet er skrevet af journalist Sara Hartmann Sivertsen.

Du har været meget tæt på at dø. Du har overlevet, fordi du er i så god fysisk form. Sådan lød den alvorlige besked, da Nicolaj Stockmal for godt et år siden kom på Herlev Hospital med et blodsukker på 46.

- At få konstateret type 1-diabetes som 30-årig har givet mig et chok på flere måder. For det første er det noget af en omvæltning at få en kronisk sygdom fra den ene dag til den anden. Men oven i sygdommen fulgte der en kamp med kommunen. Det var jeg ikke forberedt på, fortæller Nicolaj Stockmal fra Lyngby. 

Det er Nicolaj ikke alene om at føle. Mere end hver fjerde oplever kontakten med kommunen i forbindelse med deres diabetes som enten dårlig eller meget dårlig. Og hver tredje synes, det er uoverskueligt at finde ud af, hvilke muligheder man har for at få økonomisk støtte. Det viser en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen.

Nicolaj er ellers vant til udfordringer og ikke sådan at slå omkuld.

Han er en erfaren klatrer, som han blandt andet underviser i på en specialskole. I sin fritid dyrker han også kampsport, løb, svømning, kajakroning og styrketræning.

Klatrer

Foto: Claus Bjørn Larsen

Efter Nicolaj har fået type 1-diabetes, er en af hans helt store udfordringer, at han ikke kan mærke, når han får lavt blodsukker – og det får han meget ofte, til trods for at han tager ekstremt små doser insulin. Alligevel afholder det ham ikke fra at dyrke masser af motion, som hans diabeteslæge anbefaler ham at fortsætte med.

Dyrt at have diabetes

Det var en sygeplejerske fra Steno Diabetes Center, hvor Nicolaj Stockmal går til behandling, der forberedte ham på, at hans liv med diabetes ville blive dyrere, og at han derfor kunne søge om hjælp til at få dækket sine merudgifter gennem servicelovens paragraf 100.

- Jeg har altid haft tiltro til, at vores velfærdssystem ville fungere, hvis jeg en dag skulle få brug for det – vi betaler jo så meget i skat. Men jeg blev mildt sagt noget overrasket, da jeg stiftede bekendtskab med systemet, fortæller Nicolaj Stockmal, mens han sidder med et ringbind, der er fyldt med ansøgninger, paragraffer, dokumentation i form af bonner og lægeudskrifter og tre afslag på at få dækket sine merudgifter til diabetes fra henholdsvis kommunen og Ankestyrelsen.

Begrundelsen fra Gladsaxe Kommune og Ankestyrelsen lyder, at Nicolaj Stockmals merudgifter ikke overstiger den årlige minimumsgrænse på 6.108 kroner om året. Nicolajs eget regnestykke ligger dog et par tusinde kroner over minimumsgrænsen.

Jeg synes, det er frækt

Med et af afslagene sendte kommunen et brev med en fotokopi af de officielle kostråd og et udklip fra en Rema 1000-reklame med en juice på tilbud.

  • Ca. 3 ud af 10 beskriver den kontakt, de har med kommunen om deres diabetes, som enten dårlig eller meget dårlig.
  • 1 ud af 10 mener, de bliver mødt med mistillid eller manglende respekt.
  • 3 ud af 4 mener, at det er helt rimeligt at søge om økonomisk støtte hos kommunen i forbindelse med deres diabetes.
  • Kun halvdelen mener, at de bliver mødt med venlighed, når de beder om økonomisk støtte i forbindelse med deres diabetes.

 

Kilde: Diabetesforeningens undersøgelse blandt 857 medlemmer

- Jeg synes, det er frækt gjort. Min kæreste og jeg havde brugt rigtig lang tid på at forklare min situation og dokumentere vores nyerhvervede ekstraudgifter. Derfor føltes det som om, kommunen slet ikke havde kigget på det, vi havde skrevet. Som om vi bare fik et standardsvar. Vi lever i forvejen rigtig sundt, så jeg kunne ikke undgå at blive fornærmet over at få tilsendt kostrådene. Hvad vil kommunen sige mig med dem? Kostrådene kan ikke kurere nogen fra type 1-diabetes. Jeg følte kort sagt, at jeg blev talt ned til, og at jeg blev mistænkeliggjort. For hvad blev der mon hentydet til med den udklippede juice-reklame? At jeg bare ødsler mine penge væk og derfor skal mindes om, at der nogle gange er juice på tilbud? 

Nicolaj undrer sig over, at der står i serviceloven, at man kan få tilskud til de merudgifter, der er forbundet med diabetes, hvis loven ikke bliver håndhævet. Men han undrer sig endnu mere over den attitude, han bliver mødt med af kommunen.

- Det er jo ikke ligefrem overskud, man vælter sig i, når man er ny med diabetes og prøver at få arbejdslivet, fritiden og familielivet til at hænge sammen. Når man bliver syg, har man brug for at blive samlet op – ikke at få en kold spand vand i hovedet.

Uvidenhed

Birgitte Hebo Schmidt, der er leder af Handicaprådgivningen i Gladsaxe Kommune, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men hun vil gerne forklare, hvorfor sagsbehandleren har vedlagt juicereklamen og kostrådene:

Klatrer -familie _286x 221

Foto: Claus Bjørn Larsen

- Juicereklamen og kostrådene har intet med løftede pegefingre at gøre. Hvis vi har lagt en juicereklame ved som bilag til et afslag, er det fordi, vi har begrundet en afgørelse ud fra fakta og dermed brugt den til at regne udgifterne ud til juice. Og kostrådene kan vi finde på at lægge ved, hvis vi i afgørelsen – eller ansøgeren i ansøgningen – har nævnt noget med at leve sundt, ligesom vi henviser til Gladsaxe Kommunes forebyggelsescenter, hvor der blandt andet er diætister.

Nicolai Stockmal har ikke hørt om tilbuddet på forebyggelsescenteret og mener heller ikke, det er relevant for type 1-diabetikere at komme på et forebyggelsescenter.

- Kommunens udmelding understreger blot min mistanke om, at sagsbehandlerne kan være helt uvidende om forskellen på type 1- og type 2-diabetes, og det gør mig endnu mere gal og frustreret.

Senest opdateret:
04-06-2014
Sideansvarlig
Sara Hartmann Sivertsen Journalist