Samarbejdet med kommunen

Det er Diabetesforeningens erfaring, at mange især i den første tid efter diagnosen har svært ved at overskue situationen med alt, hvad det indebærer, og samtidig skulle søge hjælp hos kommunen.

Nogle kan opleve processen med kommunen som forvirrende, og den kommunale sagsbehandler har måske ikke altid tilstrækkelig viden om diabetes som sygdom eller indsigt i, hvad det vil sige at leve med diabetes. Det er derfor vigtigt, at sætte sig ind i mulighederne for støtte.

Vær forberedt på, at processen kan tage tid, og at du selv har en vigtig rolle med at forklare din situation og sygdommens betydning i hverdagen.

Vigtigste støttemuligheder

De vigtigste støttemuligheder for dig som ny med type 1-diabetes er:

  • Tilskud til nødvendige merudgifter (Servicelovens § 100). Nødvendige merudgifter er som regel udgifter til medicin, kost, druesukker/juice, transport til kontrol og behandling.
  • Injektions- og testmateriale, dvs. kanyler og udstyr til blodsukkermåling (Servicelovens § 112).

Få overblik over paragrafferne

Som regel er kommunerne indrettet sådan, at det er forskellige afdelinger, der tager sig af hhv. merudgifter/tabt arbejdsfortjeneste og injektions- og testmateriale.

Merudgifter for voksne er som regel placeret i kommunens social- og handicapforvaltning. Injektions- og testmateriale er placeret i kommunens hjælpemiddelafdeling. Du vil derfor oftest have kontakt med flere afdelinger/sagsbehandlere i din kommune.

Regler og gode råd

Når kommunen behandler din sag, er der nogle regler, de skal overholde.

  • Kommunen har f.eks. pligt til at vejlede dig. Det betyder, at sagsbehandleren skal fortælle dig om dine forskellige muligheder for hjælp, når du henvender dig.
  • Kommunen har også pligt til at indhente alle nødvendige oplysninger i din sag. Men du har også pligt til og en interesse i at hjælpe, så sagsbehandleren har alle relevante oplysninger, inden der træffes en afgørelse. 
  • Kommunen skal som udgangspunkt høre dig om din holdning til den afgørelse, de påtænker at træffe, inden de træffer afgørelsen. Og et afslag skal altid begrundes.
  • Herudover er det en god idé, at du søger skriftligt og sørger for at få afgørelsen skriftligt. Et mundtligt afslag kan være svært at klage over. Og husk altid at overholde klagefristen.
  • Det er også godt at vide, at du som regel ikke kan få en bevilling på noget, som du har betalt i forvejen.
  • Endeligt kan et godt råd være, at du i kontakten med kommunen er vedholdende, men venlig og imødekommende. Et positivt samarbejde bidrager som regel til en god sagsbehandling.

Læs socialrådgiverens 10 gode råd

Har du spørgsmål til støttemuligheder og/eller processen med kommunen, er du velkommen til at ringe til vores socialrådgivere i Rådgivningen.

Læs om vores rådgivning

Senest opdateret:
09-02-2015
Sideansvarlig
Signe Hasseriis Socialfaglig chefrådgiver