Kulhydrater - skal vi spise dem eller lade være?

Nogle mener, at en kulhydratfattig kost kan kurere type 2-diabetes – og at det også hjælper type 1-diabetikere at skære ned på kulhydraterne. Andre mener, det er risikabelt at spise meget få kulhydrater. Diabetes har spurgt to danske læger.

Tekst: Helen H. Heidemann
Foto: Claus Bjørn Larsen og Martin Dam Kristensen
Artikel er fra medlemsbladet maj 2015. 

Thure _Krarup

Thure Krarup
Overlæge

Spis færre kulhydrater – og du kan smide din diabetesmedicin helt
væk eller i hvert fald skære ned på den. 

Når først du fjerner kartoflerne, pastaen og brødet, bliver alting bedre: Blodsukkeret bliver lavere og mere stabilt, vægten falder, og får du piller eller insulin, kan du måske helt stoppe med medicinen, hvis du har type 2-diabetes. Faktisk kan type 2-diabetes helt forsvinde.

Og alligevel holder sundhedsmyndighederne fast i, at vi alle sammen – også diabetikere – bør begrænse indtaget af fedt, og at kulhydrater bør udgøre 45-60 procent af den samlede kost. Sådan lyder fortællingen i avisartikler og ugeblade og på Diabetesforeningens eget online-debatforum Diabetesdebatten på diabetes.dk: Folk fortæller om vægttab og normale blodsukre, efter de har skåret ned på kulhydraterne.

Om kulhydrater

Billede mangler

Det er kulhydraterne i maden, der får blodsukkeret til at stige. Du får
kulhydrater fra:
Sukkerarter:
Sukker, honning, mælk og frugt
Stivelse:
Brød, kartofler, ris, pasta og gryn

Og det er vel egentlig ikke så mærkeligt med blodsukkeret. Det er jo kulhydraterne, der får blodsukkeret til at stige.

– Jeg synes også, det er logisk, siger diabetesekspert Thure Krarup, der er overlæge på Bispebjerg Hospital. Sammen med 25 andre forskere fra blandt andet USA og Tyskland offentliggjorde han sidste sommer en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nutrition (Ernæring)(1) sammen med en anden dansk læge, professor dr.med. Arne Astrup.

I artiklen stiller forfatterne 12 punkter op med referencer til studier, der støtter, at en kost med få kulhydrater er godt, når man har diabetes. En kost fattig på kulhydrater bør være første skridt i behandlingen af type 2-diabetes, skriver de, ligesom få kulhydrater bør være en del af behandlingen af type 1-diabetes.

– Artiklen er et opråb. Vi fremhæver nogle interessante forskningsresultater, som peger i retning af, at vi måske bør ændre kostrådene til diabetespatienter. Ingen af undersøgelserne, der hidtil er foretaget, er så gode, at man kan sige, hypotesen er bevist, men vi tror på, at det er rigtigt. Nu vil vi undersøge det videnskabeligt og se, om vi får ret, siger Thure Krarup.

Sammen med Arne Astrup, professor, overlæge, dr.med. Sten Madsbad på Hvidovre Hospital og overlæge, dr.med. Steen Haugaard på Amager Hospital står Thure Krarup i spidsen for et stort  dansk forskningsprojekt, hvor man vil sammenligne type 2-diabetikere, der spiser en kost rig på kulhydrater, med type 2-diabetikere, der spiser en kost med få kulhydrater. Bagefter bytter de to grupper kost.

– Vores hypotese er at ved at ændre i kulhydratindholdet i kosten, kan vi ændre på parametre som blodtryk, glukosetolerance og fedtindhold i blodet. Grupperne skal indtage samme mængde kalorier. Meningen er altså ikke, at de skal tabe sig, men at vi ser, hvad der sker med blandt andet deltagernes blodsukkerregulering,
siger Thure Krarup. 

– Det er jo mærkeligt, at vi efter så mange år med diabetes, faktisk stadig sidder med skægget i postkassen uden at vide, hvilken kost vi skal anbefale mennesker med diabetes. Det er på tide, vi finder ud
af det.

Kjeld _Hermansen

Kjeld Hermansen 
Professor

Få kulhydrater = overdødelighed 

Professor, forskningsoverlæge dr.med. Kjeld Hermansen på Aarhus Universitet er ekspert i ernæring til mennesker med diabetes og er med til at udforme de europæiske retningslinjer for diabetikere. Han er bekymret over bølgen af lavkulhydrat- diæter.

Kulhydrater er vigtige for, at kroppen overhovedet kan fungere. Det er kulhydrater, der giver energi, og det er kulhydrater, der giver brændstof til hjernen, understreger han.

QUIT DIABETES

Billede mangler

Motion og færre kalorier vil helt naturligt give vægttab og et bedre blodsukker.

QUIT DIABETES er et koncept for behandling af type 2-diabetes, hvor man højst får 20-40 procent af sin samlede energimængde fra kulhydrater. Til gengæld skal man spise mere fedt og protein. Man skal også dyrke motion hver dag. Diabetesforeningen kan ikke anbefale dette koncept, selv om mange både vil tabe sig og få et bedre blodsukker. Det er naturligt, når man dyrker mere motion og indtager færre kalorier. Men langtidseffekterne er ikke kendt, når man spiser så få kulhydrater. Det er muligt, at en sådan diæt både kan skade nyrerne og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

– Det første, kroppen forbrænder for at få energi, er kulhydrater. Man kan også forbrænde fedt og proteiner, men spiser man kun meget få kulhydrater, kan man blive meget træt og sløv, og ens præstationsniveau falder. Det er der ingen tvivl om, siger han.

– Hvis man vil tabe sig, ved vi, at man kan sparke et vægttab i gang ved at spise få kulhydrater, men det er normalt kun noget, man kan gennemføre i nogle uger eller få måneder. Folks evne til at holde fast i sådan en kost er ganske lille. På den lange bane vinder folk ikke noget vægtmæssigt, hvis de ikke er i stand til at nedsætte indtagelsen af kalorier. Så vil de nemlig tage det hele på igen – præcis som ved alle andre diæter, som folk ikke kan holde, siger Kjeld Hermansen.

Der mangler i den grad videnskabelige undersøgelser, der kan be- eller afkræfte betydningen af at spise ganske få kulhydrater, understreger han. 

Kjeld Hermansen fremhæver allige vel en stor japansk metaanalyse, som gennemgår 17 forskellige studier af effekten af at spise få eller mange kulhydrater(2). Gennemgangen omfatter flere end 270.000 personer og viser, at der er en 31 procents overdødelighed blandt dem, der spiser få kulhydrater. Ingen i studierne havde dog diabetes.

– Det er en af flere grunde til, at der kan stilles kritiske spørgsmål til analysen. Analysen slår også studier sammen, som er ret forskellige, og der er ikke en oplagt forklaring på overdødeligheden. Men med så mange personer inkluderet er det tal, man bør tage alvorligt, siger Kjeld Hermansen.

Middelhavskost virker bedst 

 I den japanske analyse var der altså ikke diabetikere iblandt. Det var der til gengæld i en amerikansk undersøgelse, som omfattede 20 studier med 3.073 type 2-diabetikere, der deltog i mindst seks måneder(3). Her sammenlignede man, hvordan forskellige typer kost påvirker blodsukker, vægt og fedt i blodet. Der blev set på effekter af blandt andet lavkulhydratkost, højproteinkost og middelhavskost.

Middelhavskosten havde størst og mest positiv effekt på både langtidsblodsukker og vægt.

– Det er kun middelhavskosten, der reducerer langtidsblodsukkeret, HbA1c, så det overhovedet er relevant, nemlig med 0,47 procent. Lavkulhydratdiæten reducerede kun blodsukkeret med 0,12 procent. Med middelhavskosten tabte folk sig i snit 1,84 kilo, mens der ikke sås noget sikkert vægttab med lavkulhydrateller højproteinkosten. Middelhavskosten ser altså ud til at være den kost af de pågældende tre, der giver folk med type 2-diabetes den største gevinst, siger Kjeld Hermansen.

I middelhavskosten spiser man masser af fisk og fjerkræ, frugt og grøntsager, planteolier (især olivenolie), nødder og bælgfrugter – og man drikker et glas rødvin i ny og næ. I middelhavskosten spiser man også brød, men til gengæld kun små mængder rødt kød, fastfood, kager, slik og sukkerholdige læskedrikke og fede mejeriprodukter.

Kvaliteten af kulhydraterne 

Det gør de i Sverige

Billede mangler

En diæt med få kulhydrater kan være en god idé – blandt mange – når man har diabetes, er budskabet til svenske diabetikere.

Der er ikke kun én løsning, når det gælder mad og diabetes i Sverige.

I Sverige er en lavkulhydratdiæt blot en af mange muligheder, når man har diabetes. Den svenske diabetesforening har lavet et slags inspirationskatalog over de måder at spise på, som kan anbefales til voksne med diabetes. En ekstrem lavkulhydratdiæt indgår dog ikke i kataloget.

– Men det kan være en god idé at begrænse kulhydratindtaget til 40-45 procent af den samlede mad. Så har man bedre chancer for at opnå en god blodsukkerkontrol. Men holder du dig til fuldkornsprodukterne, kan du også sagtens spise 60 procent kulhydrater, siger universitetslektor Mette Axelsen, der er docent i eksperimentel klinisk ernæring på Gøteborgs Universitet.

– Det er vigtigt, at folk oplever, at de selv kan gøre noget, når de har diabetes, og det kan de med den kost, de spiser. Derfor foreslår vi en række forskellige muligheder, hvor både en traditionel kost og en lavkulhydratdiæt er med. Der er ikke kun én løsning.

Læs mere på diabetes.se. Søg efter brochuren “Låt dig inspireras”

Man kan nu også bare spise efter de officielle danske kostråd. Så er man ifølge Kjeld Hermansen ligeså godt stillet, når man har diabetes. I kostrådene indgår, at vi skal spise mere frugt og grønt, mere fisk, magre mejeriprodukter, fuldkorn og mindre mættet fedt som smør og margarine og mindre sukker.

– Det vigtigste er at spise varieret og se på kvaliteten af det fedt og de kulhydrater, vi spiser – og altså ikke, om vi helt skal undgå fedt eller undgå kulhydrater, siger Kjeld Hermansen, der tilbageviser, at man kan tale om helbredelse af type 2-diabetes – uanset, hvad man spiser.

– Det er useriøst. Det passer simpelthen ikke. Du kan få pænere blodsukkerværdier og måske slippe for noget medicin, men diabetes er en sygdom, der udvikler sig over tid samtidig med, at blodsukkeret stiger helt naturligt, jo ældre vi bliver, fordi antallet af de insulinproducerende celler falder. Begynder du som type 2-diabetiker at spise færre kulhydrater til fordel for mere usundt fedt som smør og fedt fra kød, risikerer du at få hjerte-karsygdom, og vi ved, at det er det, type 2-patienter hyppigst dør af: blodpropper.

Thure Krarup fremhæver til gengæld et studie blandt 577 kinesere med forstadier til type 2-diabetes(4). Igennem seks år fik 439 af deltagerne en særlig kost med færre kulhydrater og mindre alkohol, ligesom deltagerne skulle dyrke mere motion. Efter 23 års observation var den totalte dødelighed blandt deltagerne med den nye livsstil på 28,1 procent, mens den for de øvrige deltagere var 38,4 procent. Forekomsten af type 2-diabetes var også lavere igruppen med den nye livsstil, ligesom færre døde af hjerte-kar-sygdom.

Både Thure Krarup og Kjeld Hermansen mener dog begge, at der mangler afgørende videnskabelige beviser for, hvilken betydning det har for diabetikere, hvis de spiser en lavkulhydratdiæt. 

Men hvor få kulhydrater skal man egentlig spise, før det er en lavkulhydratdiæt? Mængden af kulhydrater i lavkulhydratdiæter varierer i mange af de nuværende studier og går fra 10 til 40 procent af den samlede energimængde.

I det kommende danske forskningsprojekt skal deltagerne på lavkulhydratdiæten især skære ned på simple kulhydrater som sukker, mens der ikke skæres ned på indtaget af mælkeprodukter. I lavkulhydratgruppen skal kulhydrater udgøre 30 procent af den samlede energi.

– Vi er altså ikke ekstreme i forhold til, hvor få kulhydrater folk på lavkulhydratdiæten skal spise, siger Thure Krarup.

Nye anbefalinger på vej 

Imens arbejder den europæiske ekspertgruppe, som Kjeld Hermansen er medlem af, videre på nye anbefalinger til diabetikere. Et arbejde, som han forventer færdigt i 2016. Arbejdet foregår i regi af den europæiske sammenslutning til forskning i diabetes, EASD (The European Association for the Study of Diabetes).

Sundhedsstyrelsen er også i gang med at finde ud af, om diætister, læger og sygeplejersker kan anbefale nogle med type 2-diabetes at spise lavkulhydratdiæter. Det ser klinisk diætist i Diabetesforeningen, Susanne Elman Pedersen, frem til.

– Mange ringer til os i rådgivningen og spørger, om det er en god idé at skære ned på kulhydraterne. Det kan det måske være for nogle, men ikke for alle, og vi vil i dag aldrig anbefale generelt at skære drastisk ned på kulhydraterne, for vi kender intet til langtidseffekterne. Hvis man erstatter sine kulhydrater med proteiner, kan der være risiko for, at man overbelaster nyrerne, og øger man indholdet af usundt fedt, øger man risikoen for at få hjerte-kar-sygdom. Ingen af delene er godt – og slet ikke for mennesker med diabetes, som i forvejen er i større risiko for at få nyre- og hjertesygdom. Vi bliver derfor nødt til at have mere solid grund under fødderne, før vi anbefaler andet end en varieret og sund kost efter de officielle anbefalinger.

KILDER:
1.Nutrition (2015): Dietary Carbohydrate Restriction as the First Approach in Diabetes Management. Af bl.a. Richard D. Feinmann, Thure Krarup og Arne Astrup.
2.PLOS One (2013): Low-Carbohydrate Diets and All-Cause Mortality. Af bl.a. Horshi Noto.
3.American Journal of Clinical Nutrition (2013): Systematic Review and Meta-Aanalysis of Different Dietary Approaches to the Management of Type 2 Diabetes. Af bl.a. Olubukola Ajala.
4. The Lancet (2014): Cardiovascular mortality, allcause mortality, and diabetes incidence after lifestyle intervention. Da Qing Diabetes Prevention Study. Af bl.a. Guangwei Li.

Senest opdateret:
26-05-2015
Sideansvarlig
Helen H. Heidemann Redaktør på Diabetes og Behandlerbladet