"De første løbeture var rigtig hårde"

Løbetur
Casper har altid sukkergel med på løbeturen i Aalborgs gader, så han undgår at få for lavt blodsukker undervejs.
Fotograf: Lars Horn

Casper Dybro Frandsen, der har type 1-diabetes, begyndte først at dyrke motion for tre år siden. Han er overrasket over, hvor lidt der egentlig skal til for at opnå en stor effekt på hans blodsukker.

Af Helen H. Heidemann, journalist hos Diabetesforeningen.
Artiklen er fra medlemsbladet februar 2012.

Helst tre gange om ugen tager Casper Dybro Frandsen, 33, løbeskoene på og løber fem kilometer rundt i Aalborgs gader. Selv om der er uger, hvor han ikke kommer af sted, oplever han alligevel til sin overraskelse, at løbeturene har en rigtig god effekt på hans diabetes.Casper, der er skolelærer, har haft type 1-diabetes, siden han var 15 år, “men jeg havde ikke en ungdom, hvor jeg tænkte på min diabetes”, som han udtrykker det.

- Jeg ignorerede nok min diabetes i flere år, men da jeg som 30-årig fik konstateret forhøjet blodtryk, begyndte jeg at tænke på mit helbred. Jeg var kommet ud af tyverne og havde kørt stærkt hele min ungdom. Hvordan skal det gå fremover? Det begyndte jeg at spekulere på.

Caspers kæreste er ivrig løber, så det var en nem løsning for Casper at prøve det samme.

- Man behøver jo ikke planlægge så meget, når man skal løbe. Man behøver heller ikke så meget udstyr ud over nogle gode løbesko.

- Men jeg syntes, det var svært at begyndte at løbe. De første par gange var rigtig hårde, men så var det, som om det løsnede op, og det blev lettere. Jeg blev også mere vågen i hverdagen, begyndte at føle mig mere frisk og kunne i det hele taget mærke fordelen ved at dyrke motion.

Helt konkret faldt blodtrykket, og langtidsblodsukkeret blev bedre. Hvor Caspers langtidsblodsukker tidligere svingede mellem syv og otte, ligger det i dag stabilt på 6,8.

Bange for lavt blodsukker
Endnu bedre er det, at Casper har sluppet den dårlige samvittighed over at spise det, han gerne vil, fortæller han.

- Den lille smule motion, jeg får, gør, at jeg ikke mere skal kæmpe for at holde langtidsblodsukkeret nede. Det er blevet meget nemmere, og jeg kan tillade mig at spise det, jeg vil, Blodsukkeret bliver ikke skyhøjt lige pludselig, så de irriterende tanker, jeg før har haft, om jeg nu kan tillade mig at spise det og det og det, er væk, og det er virkelig rart!

Casper bruger insulinpen og var i starten bange for at få lavt blodsukker under løbeturene.

- Lige så stille har jeg fundet ud af, at jeg bare skal have nogle sukkergel med på turen, og mærker jeg i benene, at de bliver ekstra tunge, så ved jeg, at jeg er ved at få lavt blodsukker og tager noget sukker undervejs. Det er jo besværligt, hvis man skulle tage blodsukkerapparatet med, men jeg måler blodsukker, inden jeg skal af sted og venter lidt, hvis det enten er for højt eller lavt. Det er man jo nødt til.

- I det hele taget tænker jeg, at det er utroligt, at man gøre så meget for sig selv ved at yde så lidt!

Senest opdateret:
06-05-2015
Sideansvarlig
Helen H. Heidemann Redaktør på Diabetes og Behandlerbladet