Petanque og diabetes 1

Petanque ---type -1Når du spiller petanque, går du mange skridt og får brugt mange forskellige muskler og led. Det skønnes, at man går 10.000 skridt ved en hel dags turnering, men spiller du nogle få kampe, kan det blive til 2-3 kilometers gang. Dertil får du også brugt dine benmuskler, hver gang du skal kaste samt samle kuglerne op.

Det er derfor en god ide, at du spiser, som du ville gøre, hvis du skulle gå en tur på 3-5 km., inden du begynder at spille. Derudover bør du medbringe noget sukkerholdigt, som du normalt spiser eller drikker ved let øget fysisk udfoldelse.

Petanque er et udpræget koncentrations- og konkurrencespil, og er du et konkurrencemenneske, kan adrenalinet få blodsukkeret til at stige kortvarigt under spillet. Husk derfor at måle dit blodsukker undervejs.

Senest opdateret:
06-05-2015
Sideansvarlig
Kirsti Pedersen Motionskonsulent