Diabetes og gastroparese

Gastroparese er en følgesygdom til diabetes. Gastroparese betyder: Delvis lammelse af mavesækken. Sygdommen forsinker tømningen af mad og drikke fra mavesækken til tarmen.

Læs mere om gastroparese

Før dagbog

Da sværhedsgraden og symptomer på gastroparese kan variere meget, vil kostrådene ikke være ens for alle. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på, at det kræver en indsats at finde ud af, hvilken mad netop du kan tåle. I den forbindelse kan det være en god idé at føre dagbog over, hvad du spiser og drikker i løbet af en dag, og hvornår du har hvilke symptomer. Det vil gøre dig i stand til at finde sammenhængen mellem det, som du indtager (og i hvilken form) og de symptomer, det evt. udløser.

Mad og drikke

Selvom der er mange fødevarer, som kan give symptomer, er der stadig meget, du kan spise.

  • Meget finthakket magert kød
  • Mager fisk
  • Mager leverpostej, patéer og pølse uden skind
  • Omelet, æggestand og røræg
  • Brød lavet på fintmalede korntyper og uden kerner
  • Kartoffelmos
  • Kogt og most kartoffel
  • Minutris
  • Kogte og blendede grøntsager
  • Moden (gulbrun) banan
  • Frugtgrød
  • Fedtfattig yoghurt uden frugtkød
  • Fedtfattig, revet ost og smelteost

Gastroparese kan give forsinket tømning af både mad og væske fra maven til tarmen, men med den viden, vi har i dag, antages det, at væske ikke giver så mange symptomer som mad. Energiholdige drikke kan derfor være en vigtig kilde til næringsstoffer.

Kostråd ved gastroparese

  • Tyg maden grundigt, mos eller blend maden.
    Mavens arbejde består i at findele maden og blande det med mavesaft, så det kan sendes videre til tyndtarmen. Du letter derfor mavens arbejde, når du tygger, moser eller blender maden.
  • Begræns mad med højt fedtindhold.
    Fedt giver en langsommere tømning af mavesækken. Det er derfor vigtigt, at du begrænser indtaget af fedtholdig mad.
  • Begræns mad med mange kostfibre.
    Kostfibre giver langsommere tømning af mavesækken. Kostfibre er ufordøjede komponenter i kosten, som ikke nedbrydes af maven.

    Det er dog ikke sikkert, at du behøver at reducere dit indtag af fiber. Det kommer an på, om du i forvejen hører til dem, der får mange eller få fibre – og i hvilken form, du får dem. Der er f.eks. lige mange kostfibre i en rå som i en kogt gulerod. Men en kogt gulerod er langt lettere for maven at sende videre.
  • Spis små, hyppige måltider.
    Du kan opleve, at store portioner giver dig symptomer på grund af mavens nedsatte arbejdskraft. Også selvom du spiser både fedt- og fiberfattigt og tygger maden grundigt. Det er derfor vigtigt at spise små hyppige måltider i løbet af dagen, så du får spist tilstrækkeligt i løbet af dagen – uden at få symptomer.

Tilberedning af maden

Tilberedningsmetoden af maden har også stor betydning for, hvor meget maven skal arbejde. Ved at koge, mose eller blende maden, bliver det lettere for maven at sende indholdet videre til tyndtarmen.

Hvor meget du bør bearbejde maden, afhænger af graden af gastroparese og hvilke symptomer, du får. Du bør undgå hård stegning, panering og fritering, da det er svært for maven at findele. Hertil kommer at paneret, stegt og friteret mad ofte har et højere fedtindhold og dermed giver en langsommere tømning af mavesækken.

Senest opdateret:
08-06-2015
Sideansvarlige
Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen Diætister