Psykiske udfordringer og diabetes 2

Diabetes -stressDu behøver ikke at være stresset eller have en depression for at have diabetes-stress. Du har diabetes-stress, når du for eksempel føler, at din diabetes tager al for meget energi. Når du synes, diabetes styrer dit liv, og du bekymrer dig voldsomt om følgesygdomme og om at passe din diabetes godt nok. Diabetes-stress kan udvikle sig til depression og angst.

Træthed, udmattelse, stress, mistrivsel, angst for følgesygdomme og andre psykiske vanskeligheder rammer fire til fem ud af ti med diabetes. Til sammenligning er to ud af ti danskere i løbet af et år ramt af problemer med mental sundhed(1).

5 ud af 10 med type 1-diabetes og 4 ud af 10 med type 2-diabetes oplever eller har oplevet mistrivsel, stress, depression og angst i kølvandet på sygdommen. Det viser en undersøgelse blandt 812 medlemmer af Diabetespanelet (2014).

Hyppighed for depression

21 pct. blandt voksne danskere med type 1- og type 2-diabetes har diabetes-stress, viser ny undersøgelse. Både type 1- og type 2-diabetikere har dobbelt så stor risiko for at udvikle angst og depression sammenlignet med andre uden kronisk sygdom.

Udtryk for depression

  • Nedtrykthed (følelse af håbløshed, modløshed og triste tanker eller tomhed). 
  • Mindre interesse eller glæde ved ting, du normalt holder af (meningsløshed). 
  • Træthed. 
  • Færre kræfter til at klare hverdagen. 
  • Ændret søvnmønster (nogle sover konstant, andre har svært ved at sove). 
  • Selvbebrejdelse og skyldfølelse.

Depression 

Depression kan komme til udtryk ved, at du føler dig træt, energiforladt, nedtrykt og måske magteløs og opgivende. Måske oplever du, at du ikke længere har lyst til at gøre ting, som du plejer at have lyst til (se venner, lytte til musik, gå i biografen m.m.). Du kan også opleve et ændret søvnmønster - enten som stigende søvnbehov eller modsat, at søvnen bliver let og overfladisk med mange vågne perioder om natten. 

Hvad kan jeg gøre?

Vær opmærksom på, at det "ikke bare er dig der er noget i vejen med", men at diabetesstress eller depression og angst ofte er en følgevirkning af diabetes. Det er vigtigt, at du fortæller din læge om, hvordan du har det, så du kan få konstateret og behandlet din depression. Det kan være en god ide at tage en pårørende med til samtalen. 

Det er svært altid at kontrollere din diabetes til topkarakter. Prøv at arbejd med at acceptere, at du ikke altid kan kontrollere din diabetes, som du gerne ville. Anerkend dig selv for, at du gør det så godt, du kan her og nu.

Sørg for at rose dig selv for det gode, du får gjort i stedet for at bebrejde dig selv det, du burde have gjort. Derudodver er det vigtigt at skrue op for de ting, der betyder noget for dig og giver dig glæde, så din diabetes ikke kommer til at fylde for meget.

Diabetes -og -psyken ---intro

Foto: Claus Bjørn Larsen

Har du angst for det lave blodsukker?

Frygter du lavt blodsukker og hypoglykæmi (insulinchok)? Så er du ikke alene.

Det er ikke ualmindeligt, at mennesker med diabetes bevidst holder deres blodsukker for højt for at undgå hypoglykæmi. Specielt om natten kan angsten for det lave blodsukker gøre, at man bevidst holder blodsukkeret for højt for at undgå insulinchok.

Andre er ikke bevidste om deres angst, men ”håndterer” den alligevel ved konstant at holde blodsukkeret for højt. Problemet er blot, at risikoen for følgesygdomme stiger, når blodsukkeret ligger for højt gennem længere tid.

Angst for hypoglykæmi kan behandles, og du bør reagerer, hvis du oplever, at angsten forringer din livskvalitet. Dvs. hvis angsten forhindrer dig i at deltage i aktiviteter, sammenkomster med andre mennesker eller andet, du egentligt gerne ville være med til. Eller hvis du altid bare har lyst at være alene hjemme.

Tal i første omgang med dine diabetesbehandlere og fortæl om problemet. Hvis der er tale om let angst, kan du få hjælp til langsomt at sænke dine blodsukre. F.eks. ved trinvist at øge den
langtidsvirkende insulin. 

At være angst er i sig selv ikke farligt, men føles ekstremt ubehageligt. Så hvis du oplever din angst som et problem i dit daglige liv, så bør du søge hjælp hos din læge og/eller psykolog.

Kilder:

  • 1: Institutut for Folkesundhed/Psykiatrifonden.
  • Diabetesforeningens panelundersøgelse om psykiske problemer bygger på 812 besvarelser fra Diabetespanelet (i maj 2014).
Senest opdateret:
03-06-2015
Sideansvarlig
Helen H. Heidemann Redaktør på Diabetes og Behandlerbladet