Langtidsblodsukker - HbA1c

Langtidsblodsukker og middelblodglukose

Både langtidsblodsukkeret (HbA1c) og middelblodglukose (M-BG) måles på diabetesklinikken og viser dit middelblodsukker de seneste 8-12 uger. Tallet viser, hvor godt du er reguleret/hvor stabilt dit blodsukker har været i perioden.

NB: Du og din behandler sætter sammen et individuelt mål for dit personlige blodsukker. 

Målet for personer med type 1-diabetes er: 

  • HBA1C: 53 MMOL/MOL
  • M-BG: 8.5 MMOL/L

M-BG-tallet er lettere at forholde sig til end HbA1c, fordi det er angivet i det samme mål (mmol/l), som du er vant til fra de daglige blodsukkermålinger. Men begge værdier bliver brugt i forskellige sammenhænge og er derfor vigtige at kende. 

Få et overblik i skemaet

Ved lægen får du oplyst dit langtidsblodsukker som mmol/mol (millimol pr. mol). Skemaet viser dog også, hvad det svarer til i de gamle værdier; målt i procent. 

Nedenstående skema viser værdierne for langtidsblodsukker. Skemaet angiver også de optimale mål for langtidsblodsukkeret for mennesker med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes. 

Skemaet viser også værdien middelblodglukose. Dette tal er en hjælp til dig, så du bedre kan relatere dit langtidsblodsukker til de blodsukkerværdier, du selv måler hjemme.
Middelblodglukose viser dig forbindelsen mellem langtidsblodsukkeret og dine egne blodsukkermålinger. Tallet fortæller, hvad du i snit ville have målt dit blodsukker til, hvis du kontinuerligt havde målt med dit eget måleapparat i den periode, som HbA1c dækker.

Middel-glukose er et beregnet gennemsnitligt glukoseniveau i blodet. Det er udregnet på basis af HbA1c-værdien.

Langtidsblodsukker

Senest opdateret:
31-10-2016
Sideansvarlig
Heidi Nissen Rådgivningskonsulent, sygeplejerske