Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen. Det er bugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gør den, når dit blodsukker stiger – altså når du spiser og drikker.

Insulinet sendes rundt til alle kroppens væv og binder sig til celleoverfladerne. Her bliver insulinet den vigtige nøgle, der åbner døren, der går mellem blodbanen og vævene. Insulinet låser altså dørene op og hjælper sukkerstofferne med at komme fra blodbanen og ind i vævene. Går døren ikke op, bliver dit blodsukker alt for højt og cellerne får ikke tilført den nødvendige energi.

Insulin og diabetes 2

Når du har type 2-diabetes formår din krop ikke at udnytte insulinet så godt som ellers. Og måske producerer den heller ikke nok insulin i forhold til kroppens behov. Derfor forbliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi. Hvis vi ser insulin som den nøgle, der kan åbne døren mellem blodbanen og cellerne, kan man sige, at der simpelthen ikke er nok nøgler eller nøglerne er de forkerte og virker ikke i døren. Dermed forbliver dørene mellem blodbanen og cellerne lukkede – og dit blodsukker bliver alt for højt.

Insulin og motion

Veltrænet muskelvæv har meget høj følsomhed for insulin – dvs. insulinet virker godt, hvis du er i god form. Utrænet muskelvæv har lavere følsomhed og fedtvæv har meget begrænset følsomhed for insulin – dvs. insulinet virker dårligt, hvis du er overvægtig eller i dårlig form.

Dette forklarer, hvordan du med fysisk aktivitet kan sænke indholdet af sukkeret i blodet. Hvis du så endvidere formår at tabe dig via en fornuftig kost, kan du reducere mængden af fedtvæv – og sænke din blodsukkerkoncentration yderligere.

Insulinets historie

Navnet insulin kommer af det latinske ord ”insula”, der betyder ”ø”. Hormonet har fået navnet, fordi det dannes i de langerhanske øer i bugspytkirtler (opkaldt efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869).

I 1889 opdagede Oskar Minkowski og Josef von Mering en sammenhæng mellem bugspytkirtlen og diabetes.

I 1921 havde de canadiske læger Banting og Best succes med at isolere hormonet for første gang (Banting fik Nobelprisen for opdagelsen i 1923)

11. februar 1922 blev insulin anvendt for første gang på et menneske. Siden er det blevet livsnødvendig medicin for diabetikere.

Senest opdateret:
30-04-2014
Sideansvarlig
Anne-Marie Karin Wegener Konstitueret afdelingschef for F&V, cand.scient. i biokemi, ph.d.