Symptomer og risikofaktorer

Symptomer

Symptomerne på graviditetsdiabetes er de samme som for type 2-diabetes:

  • Hyppig vandladning
  • Tørst

Ofte mærker du ingen symptomer, og derfor laver alle gravide urinprøver ved hvert jordemoder- og lægebesøg. Nogle gravide har øget risiko for graviditetsdiabetes, og de får derfor tilbudt ekstra undersøgelser. 

Risikofaktorer

Du har øget risiko for at få graviditetsdiabetes, hvis du:

  • Er overvægtig (BMI over 27)
  • Har diabetes i familien - det gælder både type 1- og type 2-diabetes hos forældre, bedsteforældre, søskende og egne børn
  • Har højt sukkerindhold i urinen - det er derfor, man tester det under hele graviditeten
  • Tidligere har haft graviditetsdiabetes. Har du haft graviditetsdiabetes ved din sidste graviditet, er der stor sandsynlighed for, at du får det igen. 
  • Tidligere har født et barn på over 4,5 kg

Selvom du lever sundt, er du stadig i højere risiko for graviditetsdiabetes, hvis du kan sige ja til bare én af ovenstående risikofaktorer. 

Senest opdateret:
28-10-2016
Sideansvarlig
Lotte Sehested Sygeplejefaglig rådgiver og projektleder