Gener og livsstil kan udløse type 2-diabetes

Professor, læge og ph.d. Torben Hansen svarer her på, hvor arvelig type 2-diabetes er, og hvor meget livsstil og andre miljøpåvirkninger betyder for udvikling af type 2-diabetes.

Af Sara Hartmann Sivertsen, journalist hos Diabetesforeningen
Artiklen er fra medlemsbladet november 2013

Hvor arvelig er type 2-diabetes?
- Hvis én af dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko for at udvikle type 2-diabetes på et tidspunkt i livet 40 procent. Hvis begge dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko 80 procent. 

Hvis ingen i din familie har type 2-diabetes, er risikoen for, at du på et tidspunkt udvikler type 2-diabetes ti procent.

Torben Hansen

Professor Torben Hansen

Hvad ved vi om de miljøfaktorer, der giver type 2-diabetes?
- Det er ikke dine gener alene, der bestemmer, om du får type 2-diabetes. Der er også forskellige miljøfaktorer, der spiller ind. Specielt ser det ud til, at din kost – i form af et for stort energiindtag og for lidt motion – fører til en øget risiko for type 2-diabetes. En sund livsstil kan måske ikke forhindre, at du får type 2-diabetes, men du kan udskyde tidspunktet for, hvornår sygdommen kommer til udtryk. 

Hvis du er genetisk disponeret for at udvikle type 2-diabetes, har du en svag bugspytkirtel (det er bugspytkirtlen, der producerer insulin, red.), og er derfor påvirkelig over for miljøfaktorer, der også belaster bugspytkirtlen. 

Når du bliver overvægtig, skal bugspytkirtlen eksempelvis producere mere insulin for, at blodsukkeret ikke bliver for højt. Hvis du på grund af dine gener, har en svag bugspytkirtel, kan overvægt udløse type 2-diabetes. Hvornår i livet du får diabetes, vil afhænge af, hvor arveligt belastet du er, og hvor meget du belaster bugspytkirtlen med din livsstil. Hvis du lever sundt, og derfor belaster bugspytkirtlen mindst muligt, vil der gå længere tid, før du udvikler type 2-diabetes, end hvis du er inaktiv og spiser for meget. Det er også muligt helt at undgå type 2-diabetes med en sund livsstil alt afhængigt af, hvor stærke generne er.

Sygdom, specielt infektioner, og nogle former for lægemidler, eksempelvis steroider, kan også sætte bugspytkirtlen på overarbejde. Hvis du samtidig har en svag bugspytkirtel på grund af dine gener, kan du pludselig få type 2-diabetes, fordi bugspytkirtlen ikke kan producere det insulin, der er behov for. 

Alder er i sig selv en risikofaktor for type 2-diabetes, blandt andet fordi vores insulinproduktion falder med alderen. Har du i forvejen en dårlig evne til at lave insulin, vil du med alderen pludselig ikke have nok insulin til at holde sukkertallet på plads, og så får du type 2-diabetes.

Hvad ved vi om de gener, der giver type 2-diabetes?
- Før 2007 kendte vi kun til variationer i tre gener, der gav risiko for type 2-diabetes. I dag har vi fundet mere end 60 gen-varianter, der gør, at man er i højere risiko for at udvikle type 2-diabetes. De mange gen-varianter forklarer dog kun ti procent af den risiko, som vi ved, er der.

Hvis du vil kende din risiko for at udvikle type 2-diabetes, er det derfor på nuværende tidspunkt en stærkere information at vide, om din mor eller far har type 2-diabetes – frem for at få lavet en gentest. 

Hvis nogen i din nære familie har type 2-diabetes, bør du jævnligt få tjekket dit blodsukker hos lægen, specielt hvis du er over 40 år, er overvægtig, har forhøjet blodtryk, har forhøjet kolesteroltal eller hvis du som kvinde tidligere har haft graviditetsdiabetes.

Senest opdateret:
17-11-2014
Sideansvarlig
Helen H. Heidemann Redaktør på Diabetes og Behandlerbladet