Har du haft diabetes under din graviditet?

Hvis du har haft graviditetsdiabetes, er der en øget risiko for at få type 2-diabetes senere i livet.

Ca. 1.800 gravide rammes årligt af graviditetsdiabetes i Danmark. Disse kvinder er med stor sandsynlighed i forvejen disponeret for at udvikle type 2-diabetes. Den arvelige disponering kan man ikke gøre noget ved, men sygdommen kan bremses eller forhindres med et sikkert greb om livsstilen.

Når kvinderne har født, forsvinder deres graviditetsdiabetes, men risikoen for at udvikle type 2-diabetes er der stadig.

Har du haft graviditetsdiabetes?

Har du haft graviditetsdiabetes, har du øget risiko for senere i livet at udvikle diabetes 2. 

Har din graviditetsdiabetes krævet diætbehandling, er der 50 % sandsynlighed for, at du 10 år senere udvikler diabetes 2.

Har din graviditetsdiabetes krævet, at du fik insulinbehandling, er der 75 % sandsynlighed for, at du udvikler diabetes 10 år senere.

Læs mere om graviditetsdiabetes

Senest opdateret:
05-02-2015
Sideansvarlig
Anne-Marie Karin Wegener Konstitueret afdelingschef for F&V, cand.scient. i biokemi, ph.d.