Brødre med type-2 diabetes

Brødrene Christian og Michael Petersen fik type 2-diabetes, da de var henholdsvis 18 og 36 år. De hører til gruppen af yngre type 2-diabetikere, som bliver stadig større. 

Tekst af Sara Hartmann Sivertsen. Artiklen er fra Medlemsbladet november 2015.

 Brødre

Foto: Claus Bjørn Larsen

Da Christian Petersen skulle have kørekort, fik han helt rutinemæssigt målt sit blodsukker hos lægen – og fik diagnosen “gammelmandssukkersyge”.

– Min verden gik under. Gammelmandssukkersyge? Betød det så, at jeg ville dø som 30-årig? Ville jeg få amputeret mine ben? Og hvordan skulle jeg nogensinde få en kæreste?

Det var de første tanker, der fløj igennem den 18-årige Christians hoved. Den eneste, der havde det i familien, var hans morfar, der havde fået det i en alder af 73.

– Lægerne tror, at jeg fik type 2-diabetes som 18-årig, fordi jeg på bare to år havde taget 50 kilo på, fortæller Christian.

Da Christian, som er 1,90 meter høj, var 15 år, trænede han seks dage om ugen og vejede 85 kilo. Han stoppede træningen fra den ene dag til den anden, men blev ved med at spise det samme – og mere til.

– Jeg begyndte at gå til fest med vennerne og drikke alkohol, samtidig arbejdede jeg på en tank, hvor chokolade og sodavand blev trukket fra vores løn – og alle de andre kunne tilsyneladende tåle det.

Christian kom i behandling med metformin og genoptog sin aktive livsstil. Han har blandt andet gennemført et maraton og en ironman.

– Angsten for de alvorlige følgesygdomme og skrækken for at komme på insulin gjorde, at jeg tog sygdommen meget alvorligt, fortæller Christian, der i dag er 34 år og arbejder som lærer.

Brødre2
Michael og Christian, der begge bor i Herlev, cykler en hel del sammen for at holde sig i form. Brødrene var begge elitesvømmere, inden de fik type-2 diabetes.
Foto: Claus Bjørn Larsen. 

Det er pinligt

Christian synes, det er et tabu at have type 2-diabetes.

– Jeg har altid været pinlig over det. Jeg ved jo godt, at folk tænker: “Det har han selv været skyld i”. Det er bestemt ikke det første, du siger på en date.

Christians storebror Michael har svømmet på samme eliteplan som Christian. Han stoppede den aktive karriere som 18-årig og tog også rigtig meget på. Men han fik ikke type 2-diabetes lige med det samme – først for to år siden, da han var 36 år.

I dag får han metformin og Victoza ligesom sin bror.

– En måned inden havde jeg sagt til Christian: Gid jeg havde diabetes ligesom dig, så kunne jeg måske tage mig sammen og tabe mig, fortæller Michael.

Men da han fik diagnosen, varede det alligevel et godt stykke tid, før han faktisk tog sig sammen.

– Fysisk træning er hårdt mentalt – ikke bare fysisk. Det har jeg længe underkendt. Det er mit hoved, jeg skal arbejde med for at erkende, at jeg bliver nødt til at sætte mig op på træningscyklen.

Ud over at cykle en del sammen med Christian har Michael installeret en spinningcykel i stuen – noget, han ellers havde svoret, aldrig skulle ske.

– Jeg bliver nødt til at gøre det nemt for mig selv. Jeg vil gerne blive gammel og se mine børn få børn og være frisk til at opleve verden med dem, siger han.

Christian drømmer om, at den brede befolkning bliver en lille smule klogere på type 2-diabetes.

– Det er ikke kun overvægtige og gamle, der får type 2-diabetes. Sygdommen rammer bredt, og man kan være mere eller mindre arveligt disponeret. Hvis folk vidste det, ville det være mindre tabubelagt for os at leve med type 2-diabetes.

Sideansvarlig
Sara Hartmann Sivertsen Journalist
Sideansvarlig
Helen H. Heidemann Redaktør på Diabetes og Behandlerbladet