Selvom du har type 2-diabetes har du gode muligheder for at gennemføre en graviditet og få et sundt og rask barn. Men det kræver en indsats fra din side, for forskning viser desværre, at der er store risici forbundet med graviditet, både for barnet og dig selv, hvis dit blodsukker er alt for høj, såvel før som under graviditeten.

Gravid _mave _3

Planlæg din graviditet

Det er vigtigt at planlægge graviditeten. Nogle kvinder starter med insulin, allerede mens de planlægger at blive gravide. Andre starter først med insulin, når de er gravide. Enkelte kvinder kan klare sig på diæt alene.

  • HbA1C skal ligger omkring 5,0-6,4 %, når du bliver gravid
  • Hvis din diabetes er dårlig reguleret, når du bliver gravid, er der større risiko for at barnet fødes med misdannelser
  • Ved overvægt er det en god ide at tale med en diætist, da vægttab forbedrer chancerne for graviditet
  • Du må ikke fortsætte med diabetes tabletter under graviditeten, da de risikerer at skade fosteret
  • Når du er blevet gravid, er det vigtigt, du hurtigt bliver henvist til en specialafdeling på sygehuset.

Får mit barn diabetes?

Nej, dit barn fødes ikke med diabetes, men når du har Type 2 diabetes, er der ca. 40 % risiko for, at dit barn får Type 2 diabetes senere i livet.

Den bedste forebyggelse er at være normalvægtig og få regelmæssig motion. Derfor er det vigtigt, du lærer dit barn en sund livsstil.

Læs mere om diabetes og graviditet

Senest opdateret:
13-02-2014
Sideansvarlig
Anne-Marie Karin Wegener Konstitueret afdelingschef for F&V, cand.scient. i biokemi, ph.d.