Spørg om diabetes

I Diabetesforeningen kan du både stille dine spørgsmål til vores eksperter og til en gruppe af erfarne diabetikere.

Spørg eksperterne i rådgivningen

I Diabetesforeningens rådgivning sidder vores eksperter klar til at svare på dine spørgsmål om diabetes 2. Klik dig ind på vores rådgivning via linket herunder, så guider vi dig videre derfra:

Gå til rådgivning og stil dine spørgsmål til eksperterne

Spørg de erfarne diabetikere på Diabeteslinjen

Du kan også stille spørgsmål til andre med diabetes på Diabeteslinjen.

Gå til Diabeteslinjen og stil dine spørgsmål til andre med diabetes

Herunder kan du også læse de mest stillede spørgsmål til eksperterne og deres svar. Måske var det lige netop det spørgsmål, du sad og søgte svaret på:

  • Hvilket sødemiddel kan jeg bruge til bagning?

    Hvilket sødemiddel kan jeg bruge til bagning?

    Svar:
    Når du bager til personer med diabetes, er det vigtigt at spare på både fedt og sukker i forhold til almindelige kager. De såkaldte bage-sødemidler er velegnede, da de har en sammensætning, så de erstatter sukker og samtidig giver fylde til dejen. På den måde kan mængden af fedtstof nedsættes, uden at det går væsentligt ud over konsistens og smag.

    Eksempler på bage-sødemidler er Perfect Fit og Atwel.

  • Har I nogen gode forslag til en sund og varieret kost?

    Har I nogen gode forslag til en sund og varieret kost?

    Svar:
    Du kan finde en række opskrifter i vores opskriftsdatabase. Du kan også have glæde af nogle af Diabetesforeningens kogebøger for at få mere variation ind i din mad, f.eks.:

    • God mad til små gryder indeholder hverdagsopskrifter fortrinsvis til 2 personer for alle dagens måltider.
    • Spis godt - Lev sundt giver gode råd om valg af madvarer, sammensætning af måltiderne m.m., mens den indeholder mange gode opskrifter.

    Find begge bøger og mange andre i netbutikken.

    Varieret kost

    Det er især godt at få fisk ind i din daglige kost, så du får ca. 300 g fisk om ugen. Fiskepålæg som f.eks. makrel i tomat, alm. marinerede sild, røget laks m.m. er velegnet.

    Alt magert kød og fjerkræ er også sundt at spise.

    Diabetesforeningen har udarbejdet et indkøbskort, hvor du kan se, hvor meget fedt m.m., der anbefales at være i de madvarer, du køber.

  • Er tabt arbejdsfortjeneste en merudgift?

    Jeg er ny diabetiker og er ved at udregne mine merudgifter. I beregningen har jeg udregnet en tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med dagshospital, ambulatorium og læge på i alt omkring 6500 kr.

    Kan jeg skrive denne udgift på min merudgifts-beregning iht. § 100 i Serviceloven? Det er en temmelig stor udgift for mig at skulle betale af egen lomme.

    Svar:
    Den tabte arbejdsfortjeneste accepteres ikke som en merudgift iht. § 100 i Serviceloven. Der er en principiel afgørelse fra Ankestyrelsen (C-55-03), som har fastslået dette. Der er derfor ikke nogen ide i, at forsøge at komme igennem med dette i din kommune.

  • Skal fodterapeuterne indberette til sygehusene?

    Skal fodterapeuterne indberette til sygehusene?

    Ja, fodterapeuterne skal indberette den årlige fodstatus til den henvisende læge (den praktiserende læge eller læge på sygehuset).

  • Hvor kan jeg få hjælp til min diabetes?

    Jeg vil gerne skifte læge, da jeg synes, at min lokale praksis er upålidelig i forhold til diabetes 2.

    Hvordan kan jeg finde et lægecenter med en funktionel behandlingsstrategi i forhold til diabetes 2?

    Der gik 8 år, før min læge fortalte, at jeg havde type 2, og jeg tror, de vidste det hele tiden.
    Jeg har sjældent været til kontrol, og jeg har fornemmelsen af, at det bare er for meget for dem at have med diabetes 2 at gøre.

    Findes der et lægecenter i Danmark, som har styr på behandling af diabetes 2?

    I Danmark er behandlingen af type 2 lagt ud til praktiserende læger, med mindre der er komplikationer hos diabetikeren. I så fald er behandlingen en specialistopgave, og diabetikeren behandles på diabetesambulatoriet efter henvisning fra praktiserende læge.

    Prøv at spørge din læge om henvisning til diabetesambulatoriet, måske bare for at få en second opinion. Eller måske for at få diætistvejledning.

    Find eventuelt ud af, om der er et sundhedscenter i din kommune, og henvend dig der.

    Kontakt din kommunes lokalforening i Diabetesforeningen, her kan du høre, hvad andre diabetikere i din kommune gør. http://www.diabetes.dk/diabetesforeningen/kontakt/lokalforeninger.aspx.

    Man kan altid skifte læge, hvis man ønsker en anden. Henvend dig i borgerservice og få at vide, hvordan man skifter praktiserende læge.

Se alle
Senest opdateret:
26-03-2014
Sideansvarlig
Signe Hasseriis Rådgivningschef