Diabetes og for højt blodtryk

For højt blodtryk er skadeligt for kroppen.

Vægttab er en effektiv måde at sænke blodtrykket på, hvis du vejer for meget. Ofte er det nødvendigt at supplere med medicinsk behandling for at få blodtrykket tilstrækkeligt langt ned. Tal med din læge om, hvad der er optimalt for dig.

Salt i maden har også betydning for blodtrykket. Hvis du har for højt blodtryk, er det derfor hensigtsmæssigt at være bevidst om, hvor meget salt du spiser og skære ned på mængden.

Størstedelen af den salt, vi får i mad og drikke, kommer fra færdigkøbte produkter som brød, morgenmadsprodukter, ost, pålæg m.m. Hertil kommer et naturligt indhold af salt i andre madvarer. Resten dvs. godt 10 % tilsætter vi selv maden, når vi tilbereder den.

Sund mad med mange grøntsager, frugt, magre mejeriprodukter, fuldkornsprodukter og generelt lavt indhold af fedt har også vist sig at sænke blodtrykket effektivt.

Senest opdateret:
15-07-2015
Sideansvarlige
Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen Diætister