Sætter pris på udfordringer og samvær

Kurt _Weber _MotivationsgruppeKurt Weber er på efterløn og fra Sdr. Lem ved Ringkøbing. Han fik type 2-diabetes i 1993.

Hvordan opdagede du, at du havde diabetes?

Der blev gennemført en undersøgelse i Ringkøbing, hvor nogle forskere fra Aarhus Universitet og embedslægen i Ringkøbing Amt ville undersøge befolkningen over 50 år for type 2-diabetes. Jeg havde forhøjet blodsukker og blev behandlet af min praktiserende læge, der sagde, at jeg skulle tabe mig og ændre kostvaner.

Ændrede diagnosen noget i din hverdag? 

Jeg forsøgte at tabe mig, men jeg syntes, det var meget svært. Det lykkedes dog, så i dag spiser jeg mange grønsager og sparer på fedtet. 

Efter jeg er gået på efterløn, er jeg også blevet god til at motionere. Jeg har en hund, der skal luftes flere gange dagligt. De første år klarede jeg mig med diæt og motion, men nu får jeg også tabletter.

Hvad fik dig til at melde dig som instruktør? 

Jeg syntes, at idéen med Motivationsgrupper er god, fordi jeg selv har haft svært ved at ændre vaner. Som tidligere direktør for et mindre konsulentfirma og et langt liv med et udadvendt arbejdsliv, hvor jeg ofte skulle undervise og formidle viden til større grupper af arbejdstagere, mente jeg, at det var noget for mig. Det har også hjulpet mig til at holde fast i de gode vaner. Som efterlønner havde jeg desuden fået tid til overs, som jeg gerne ville bruge til at dele min viden og mine erfaringer om diabetes med andre.

Hvordan synes du det er at være instruktør? 

Jeg har haft fire forskellige grupper, der alle mødtes én gang om ugen i et forløb på 3-4 måneder. De første grupper var meget store, mens de sidste har været mindre. I små grupper kommer man tættere på hinanden, man får diskuteret rigtig meget og den større åbenhed gør, at man kommer ind på mange flere problemstillinger.

Hvordan forløb jeres møder? 

Vi mødtes én gang om ugen, hvor der blev lavet mad og motioneret. Man skiftedes til at være på mad- og motionshold. Deltagerne besluttede, at de ville gå en rask tur hver gang langs med fjorden. Hver gang havde jeg et lille oplæg om et emne, der blev lagt ud til drøftelse og erfaringsudveksling blandt deltagerne. Vi bestemte også, hvad der skulle spises næste gang, hvad der skulle købes ind, og hvem der gjorde det. Jeg gør også meget ud af at anbefale diabetesskolen, fordi jeg selv har fået rigtig meget ud af den.

Hvad er det bedste ved at være instruktør? 

Udfordringen og det sociale samvær. Jeg kan godt lide at være med til at formidle viden. Så er der også det netværk, man bliver en del af som instruktør. Alle instruktørerne i Region Midtjylland mødes en gang om året med Diabetesforeningens konsulenter. På disse møder bliver vores viden opdateret, og vi får mulighed for at udveksle erfaringer.

Hvad nu – fortsætter du som instruktør? 

Ja, det vil jeg gerne, men jeg tager en pause her i forårsmånederne. Efter sommerferien er jeg klar igen, hvis der er type 2-diabetikere, der har lyst til at få et skub i den rigtige retning.

Kan du anbefale andre at blive instruktør? 

Ja, absolut. Det er en dejlig måde at bruge sine evner og fritid på. Det er også vigtigt at få instruktører så mange steder som muligt, for det er mit indtryk, at en af de største årsager til frafaldet i Motivationsgrupperne er stor geografisk afstand. Det ville også være rart, hvis der var en anden instruktør i nærheden, som man enten kunne dele hold med, eller som kunne springe ind, hvis man blev forhindret.

Senest opdateret:
25-04-2014
Sideansvarlig
Lene Jørgensen Motivationsgruppekonsulent