Senior marketingkonsulent i Diabetesforeningen

Brænder du for at udnytte og udvikle dine marketing- og analytiske kompetencer i en god sags tjeneste?

Så er jobbet som senior marketingkonsulent i Diabetesforeningens Marketing- & Fundraising afdeling måske noget for dig.

Vi søger en erfaren og struktureret person, der har en teoretisk videregående uddannelse fx Cand. Merc., HD, eller lignende, samt minimum 3-4 års job- og ledererfaring - gerne fra NGO-verdenen eller anden relevant branche.

Som person er du udadvendt, ser nye forretningsmuligheder, arbejder struktureret og er en god afslutter. Du baserer dine beslutninger på fakta og har et godt humør. Vi forventer, at du har erfaring med gennemførelse af analyser i SurveyXact, er rutineret bruger af Officepakken incl. Excel, segmentering samt kampagneanalyser via CRM-system, og hvis du også har kendskab til lotterimarkedet, vil det tælle som et plus.

Konkrete arbejdsopgaver

Du får ledelses – og budgetansvaret for et ungt, dynamisk og kompetent team, som omfatter 3 medarbejdere med ansvar for lotterier, netbutik og varesalg via netbutikken, samt et internt Call Center bestående af en teamleder, 2 heltids- og 6 deltids fundraisere/phonere.

Du vil være ansvarlig for følgende marketing- og fundraisingaktiviteter, herunder omsætnings- og omkostningsbudgetansvar:

  • Diabetesforeningens lotterier
  • Optimering af vores interne Call Center, således at det lønsomt understøtter afdelingens strategiske og taktiske mål
  • Udarbejdelse af kampagnestrategi, segmentering og kampagnemateriale for at understøtte omsætningen fra lotterier, netbutikken samt afdelingens øvrige fundraisingtiltag på de digitale platforme og via det interne Call Center
  • Videreudvikling af medarbejdernes spidskompetencer inden for digital markedsføring
  • Ad hoc opgaver med hovedvægt på analyser, kampagneevaluering og konceptudvikling af nye lønsomme fundraisingtiltag

Marketing & Fundraising-afdelingen

Afdelingen består af fire sektioner, hvor du bliver leder for en sektion med ansvaret for analyser, lotterier, varesalg og Call Centeret.

Derudover består afdelingen af en Erhvervs/CSR sektion, en Medlems/Bidrag og Arve sektion og en sektion for landsindsamlingen, Verdens Diabetesdag og andre events.  

I spidsen for afdelingen er afdelingschefen, som du får direkte reference til, og du vil igennem et tæt samarbejde med chefen og andre medarbejdere i afdelingen få den fornødne støtte og mulighed for at udvikle dig selv og din sektion.   

Vi tilbyder

  • Et spændende og udviklende job
  • En professionel, uformel og hjælpsom omgangstone
  • Dygtige og dedikerede medarbejdere
  • Gode ansættelsesforhold med udstrakt frihed under ansvar

Tiltrædelse, løn og ansættelsesforhold

Du vil blive fastansat på fuld tid  

Dit arbejdssted bliver i Toldbodgade 33, 1253 København K. Du må forvente et par månedlige møder på vores kontor i Odense.

Vi ønsker at besætte stillingen snarest mulig - dog senest 1. april 2017.

Lønnen fastsættes individuelt ud fra dine kvalifikationer og erfaring.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er d. 20. februar 2017. Egnede kandidater vil løbende blive indkaldt til samtale.

Send din ansøgning til Diabetesforeningen på mail: job@diabetes.dk – mærk din ansøgning ”Senior marketingkonsulent” (anføres i emnefeltet på e-mail). Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Yderligere information

Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til afdelingschefen for Marketing & Fundraising, Søren Biune på telefon 63 12 90 73 eller via e-mail til sb@diabetes.dk