Behandlingsmål - optimale tal

Både når det gælder diabetes 1, 1½ og 2 er målet for diabetesbehandlingen at få en så velreguleret diabetes som muligt. En diabetes med et langtidsblodsukker, kolesteroltal og blodtryk så tæt på det normale som muligt.

Formålet er at mindske risikoen for følgesygdomme.

Optimale tal

Det er ikke muligt at opstille mål for en diabetesbehandling, der gælder for alle patienter. Dog kan de optimale tal være en rettesnor, som patienten og behandleren kan tage udgangspunkt i. En guide til de mål, patienten ideelt set bør nå i behandlingen af sin diabetes.

Tallene er hentet fra Diabetesforeningens balancekort:

  • Langtidsblodsukker (HbA1c) type 1-diabetes: Under 53 mmol/mol
  • Langtidsblodsukker (HbA1c) type 2-diabetes: Under 48 mmol/mol
    (under 58 mmol/mol ved hjerte-/karsygdom)
  • Blodtryk: Under 130/80 mmHg (under 125/75 mmHg ved nyrepåvirkning)
  • Totalkolesterol: Under 4,5 mmol/l (under 4,0 mmol/l ved hjerte-/karsygdom)
  • LDL-kolesterol: Under 2,5 mmol/l (under 2,0 mmol/l ved hjerte-/karsygdom)

Se balancekortet

Evidens for de optimale tal

Værdierne, vi har angivet som optimale tal, er baseret på anbefalinger fra diverse faglige selskaber:

  • Klinisk vejledning. Type 2 diabetes i almen praksis. Dansk Selskab for almen medicin. 2004.
  • Diabetes og hjertesygdom. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Endokrinologisk Selskab. 2008.
  • Forebyggelse af hjertesygdom. Dansk Cardiologisk Selskab. Revideret 2009.
  • Ugeskrift for Læger. 2008; 170: 3634.
  • Type 1-diabetes: diagnosis and management of type 1 diabetes in children, young people and adults. National Institute for Clinical Excellence. Update 2009.
Senest opdateret:
18-11-2016
Sideansvarlig
Anne-Marie Karin Wegener Konstitueret afdelingschef for F&V, cand.scient. i biokemi, ph.d.