Frivillig i lokalforening

Diabetesforeningen har lokalforeninger i de fleste af landets kommuner. Bestyrelserne består af mindst tre personer: En formand, en kasserer, der ikke må være fra samme husstand, samt et almindeligt medlem. Bestyrelsen arrangerer aktiviteter af forskellig art. Heriblandt sundhedsfremmende aktiviteter, oplysningsaktiviteter, sociale aktiviteter og landsindsamling. Lokalforeningernes arrangementer er åbne for alle interesserede.

I en lokalforening er der brug for mennesker, der hver udfylder forskellige roller, f.eks. formand og kasserer. Derudover bør der også være den omsorgsfulde type, der sikrer, at gruppen fungerer. Den praktisk orienterede, der står for al praktikken i forbindelse med arrangementer. Den kreative, der finder på. Den udadvendte, der kan sparke nogle døre ind hos samarbejdspartnere osv.

Alle lokalforeningsmedlemmer bliver valgt på den årlige generalforsamling af medlemmerne i det område, lokalforeningen dækker. Hvis du gerne vil være frivillig i en lokalforening, kan du kontakte din lokale foreningsformand og høre nærmere om mulighederne.

Du kan også kontakte frivilligkonsulent Per Jensen på tlf. 63 12 90 26 eller pj@diabetes.dk, hvis du har spørgsmål til det frivillige arbejde i Diabetesforeningen. 

Kontakt din lokale foreningsformand

Senest opdateret:
27-06-2014
Sideansvarlig
Daniel Henriksen Kommunikationskonsulent