LasseNavn: Lasse Lund Iversen
Alder: 23
Været frivillig siden: April 2016

Mentor for Magnus på 8 år med diabetes


Hvordan endte du med at blive frivillig i Diabetesforeningen?
Det hele startede, da jeg så et opslag i en facebookgruppe for unge med type 1-diabetes af Miriam Munksgaard. Jeg har altid gerne ville arbejde med mennesker, og et halvt år før jeg så dette facebookopslag, havde jeg allerede gjort mig tanker om, at jeg godt kunne tænke mig at lave noget frivilligt arbejde. Så efter at have læst opslaget, var jeg ikke i tvivl. Det var nu!

Jeg skrev til Miriam Munksgaard, og kort efter blev jeg kontaktet, og så startede det hele. Først med at høre om projektet, derefter en mini-uddannelse som mentor, og kort efter blev jeg parret med en ung dreng på 8 år.    

Hvad motiverer dig i dit arbejde som frivillig i Diabetesforeningen?

Det at være der for en, som er udfordret, forvirret eller opgivende, når det kommer til livet med diabetes. Vise at jeg selv har været der, og at det er helt okay - for det er svært. Man kunne sige det kort: At gøre en forskel.

Det mest motiverende er, når jeg kan se, at min mentee bliver mere afslappet, og der falder en indre ro i kroppen på ham, når vi er sammen, fordi han kan spejle sig i mig og vide, han ikke er alene.

Hvad laver du som frivillig?

Der er ikke ét svar, da alle mentees er forskellige. Det handler om at mærke stemningen og lytte til ens mentee. Når det er sagt, er der virkelig ingen grænser for, hvad man kan lave sammen. Man kan lave noget så simpelt som at gå en tur, sidde at snakke eller spise en is. Man behøver ikke planlægge en hel masse. Det vigtigste som frivillig/mentor er, at man er der for ens mentee.   

Hvad får du personligt ud af at være frivillig?

Jeg har fået øjnene op for noget meget værdifuldt, der kan være svært at beskrive med få ord. At være frivillig handler ikke om et resultat på et stykke papir - det handler om at være der for andre.

Som frivillig, der arbejder med mennesker, finder man hurtigt ud af, at det mest værdifulde er at plante noget positivt i en anden persons liv. Og at det man har plantet kan påvirke den anden i en sådan retning, at det styrker personen, når der kommer en hård tid.

At vide, jeg har gjort en forskel.

Som diabetiker er jeg selv gået igennem en masse ting, hvor jeg godt kunne have brugt en person, jeg var i øjenhøjde med.Til at snakke med og dele erfaringer med. Det er fedt som frivillig at få muligheden for at gøre dette og vide, at jeg har gjort en god insats for en bedre tilværelse med diabetes.   

Fortæl om en af dine bedste oplevelser som frivillig

Da min mentee Magnus og jeg var ude at spille foldboldgolf sammen. Vi havde haft en super god dag, og det var ikke kun fordi jeg slog ham i fodboldgolf - men Magnus åbnede sig mere og mere op og viste mih, hvem han var. Efter vi havde spillet fodboldgolf, skulle vi have en is, og der begyndt panikken at brede sig hos Magnus. Magnus har en pumpe, hvor han skal taste, hvor mange kullhydrater, han skal spise, og så giver pumpen enheder efter, hvor mange kullhydrater han har indtastet. Grunden til Magnus panik var, at han ikke vidste, hvor mange kullhydrater der var i den is, han havde udvalgt. Han var fast besluttet på, at vi skulle ringe til hans far, for han vidste, hvor mange kullhydrater der var i.

Vi ringede ikke til hans far. Jeg lærte i stedet Magnus, hvordan han bag på isen kunne se, hvor mange hyllhydrater der var i. Efter denne episode nød vi begge isen, og Magnus faldt helt til ro igen. På vejen hjem hørte vi høj musik og lavede ”Bas-arm” ud af vinduet næsten hele vejen. Både Magnus og jeg havde haft en rigtig god dag.

Læs artiklen om Lasse og Magnus fra Medlemsbladet november 2016