• 320.545 danskere har diabetes
  • 200.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes
  • 750.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes)
  • 1 ud af 18 danskere har diabetes
  • I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes
  • Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år 
  • Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen

Antal diabetikere

I Danmark var 320.545 personer diagnosticeret med diabetes pr. 31. december 2012. Det svarer til godt 5,7% af befolkningen og en fordobling af antallet af diabetikere på 10 år1. I 2025 vil over 600.000 danskere have en diabetesdiagnose.

Fordeling ift. diabetestype

  • Diabetes 1 udgør ca. 10 %
  • Diabetes 1 ½ udgør ca. 10 % (tælles ofte med under diabetes 2)
  • Type 2-diabetes udgør ca. 80 %

Kønsfordeling - totale antal med diabetes1

  • Kvinder udgør 49 % 
  • Mænd 51 %

Stigning i antal danskere diagnosticeret med diabetes på 10 år (2002-2012)

Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år (2002-2012).1

Det Nationale Diabetesregister deler ikke op diabetes 1, 2 og 1½. Tallene herunder er derfor udtryk for den samlede gruppe af personer med diagnosen diabetes.

Stigning 0-30 år

De fleste, der får diagnosen type 1-diabetes, er oftest under 30 år – her er en voldsom stigning.

Stigning over 30 år

Stigningen blandt antallet af personer over 30 år, der har fået diagnosen diabetes, er primært type 2-diabetikere (heraf ca. 10 % med type 1½-diabetes). Her er ligeledes en voldsom stigning. "Gammelmandssukkersyge" er dermed en misvisende betegnelse for type 2-diabetes, da dem, der rammes, bliver yngre og yngre.

Stigning på 10 år fra 2000 - 2012 i antal danskere diagnosticeret med diabetes1

0-9 år 20 % (560 => 670) (primært type 1)
10-19 år 79 % (1.707 => 3.058) (primært type 1)
20-29 år 19 % (4.428 => 5.248) (primært type 1)
30-39 år   21 % (10.286 => 12.403) (primært type 2)
40-49 år 75 % (17.236 => 30.181) (primært type 2)
50-59 år 62 % (32.850 => 53.359) (primært type 2)
60-69 år 140 % (36.737 => 88.207) (primært type 2)
70-79 år 104 % (35.059 => 71.455) (primært type 2)
80+ år 87 % (22.529 => 42.057) (primært type 2)

 

Nydiagnosticerede

Af Det Nationale Diabetesregister fremgår det, at der i 2012 blev diagnosticeret 26.057 nye diabetestilfælde i Danmark (incidens)1.

Uopdaget diabetes

Den Internationale Diabetesorganisation (IDF) estimerer, at knap 40 % af alle personer med diabetes i Danmark i alderen 20-79 år ikke er diagnosticeret2. Diabetesforeningen estimerer herudfra, at omkring 200.000 danskere lever med uopdaget diabetes.

Prædiabetes (forstadiet til type 2-diabetes)

I 1999 havde ca. 17 % af befolkningen prædiabetes3 – svarende til ca. 850.000 danskere. Diabetesforeningens estimat er, at 750.000 personer i Danmark i dag har forstadier til diabetes. 30-40 % af prædiabetikere udvikler type 2-diabetes inden for 3,5 år4.

Arvelighed

Risikoen for at udvikle type 2-diabetes er 40 %, hvis én forælder har type 2-diabetes og er 80 %, hvis begge forældre har sygdommen. 

Dødelighed

Overdødeligheden var i 2012 på 49 % – i 1997 var den på 90 %, hvilket betyder, at diabetikere i dag lever længere med deres sygdom.1

Der er dog markant kønsforskel. For kvinder med diabetes er overdødeligheden 40 %, mens den for mænd med diabetes er den 57 %.1

Følgesygdomme

Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Det kaldes også følgesygdomme. Risikoen for at få følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Følgesygdomme kan forringe livskvaliteten betydeligt.

  • Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjertekarsygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14%)5
  • 4,5% har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden 1996-20085
  • 1,1% har fået foretaget amputationer i perioden 1996-2008 - typisk som følge af nervesygdom og hjertekarsygdom5

Fremtidsprognoser

I 2025 vil op mod 600.000 danskere have diabetes6. Dette er et konservativt estimat, da det ikke medregner de godt 200.000, der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret.

Diabetes i kommunerne

Antallet af diabetikere er skævt fordelt i kommunerne – særligt belastede af diabetes er Sønderborg og Norddjurs – også selvom der korrigeres for, at der bor mange ældre i disse kommuner.5 

Diabetes og samfundsøkonomien

Det kostede sygehusene ca. 7 mia. kr. i 2008 at behandle diabetikere2.

Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen.7,8

Diabetes kort fortalt

Vi har udarbejdet to tekster om diabetes. En helt kort og en, der er lidt længere. Du er velkommen til at benytte teksterne med Diabetsforeningen som kilde.

Gå til de korte tekster om diabetes 

Referencer:
1: Tal på diabetes 1996-2012, Statens Serum Institut, 2013.
2: Guariguata L, Whiting D, Weil C, Unwin N: The International Diabetes Federation Diabetes Atlas Methodology for estimating global and national prevalence of diabetes in adults: International Diabetes Federation, Brussels, Belgium, 2011.
3: Glümer C, Jørgensen T, Borch-Johnsen K: Prevalence of diabetes and impaired glucose regulation in a Danish population: the inter99 study. Diabetes Care, 2003; 26: 2335-2340.
4: Rasmussen SS, Glümer C, Sandbæk A, Lauritzen T, Borch-Johnsen. K: Determinants of progression form impaired fasting glucose and impaired glucose tolerance to diabetes in a high-risk screened population: 3 year follow-up in the ADDITION study, Denmark. Diabetologia, 2008; 51: 249-257.
5: Tal på diabetes i kommunerne, Statens Serum Institut, 2013.
6: Green A: Diabetes mellitus i Danmark 1997-2006. Epidemiologisk analyser. Rapport version: 17. marts, 2008.
7: Green A, Emneus M, Christiansen T, Bjørk S, Kristensen JK: The social impact of diabetes mellitus and diabetes care. Report 3: Type 2 diabetes in Denmark year 2001. SDU Health Economic Papers 2006; 2.
8: Green A, Emneus M, Christiansen T, Bjørk S, Kristensen JK: The social impact of diabetes mellitus and diabetes care. Report 2: Type 1 diabetes in Denmark year 2001. SDU Health Economic Papers 2006; 1.

 

Senest opdateret:
16-07-2015
Sideansvarlig
Sara Hartmann Sivertsen Journalist