MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Færre får følgesygdomme

Der er mindre grund til bekymring for følgesygdomme end tidligere. Er der bekymringer, du helt kan parkere? Hvem skal være mest bekymret? Og hvad kan du selv gøre? Diabetesforeningen har spurgt overlæge Marit Eika Jørgensen, som forsker i forekomsten af følgesygdomme til diabetes.

Overlæge og forskningsleder Marit Eika Jørgensen på Steno Diabetes Center Copenhagen
Risikoen for at få følgesygdomme vil altid være der, men risikoen er langt fra så høj som tidligere, fortæller Marit Eika Jørgensen. Foto: Martin Bubandt

To ud af tre med diabetes er i en eller anden udstrækning bekymrede for risikoen for at få alvorlige komplikationer af deres diabetes. Har de grund til det?

– Det kommer an på, hvor dybt bekymringen stikker. Hvis tallet betyder, at folk har grundlagt en stor daglig bekymring, som overskygger andre ting i deres liv, og det går ud over livskvaliteten, så er det uhensigtsmæssigt. Det er værd at huske, at langt færre oplever alvorlige følgevirkninger af diabetes i dag end for bare 20 år siden, så der er mindre grund til bekymring i dag.

Hvilke følgevirkninger ser vi færre af i dag end tidligere?

– For både type 1- og type 2-diabetes ser vi et stort fald i stort set alle komplikationer til diabetes, når vi kigger hen over de sidste 20-30 år. Langt færre får eksempelvis amputeret et ben, bliver blinde eller får blodpropper, og mennesker med diabetes haler ind på levealderen hos mennesker uden diabetes. Samme tendens ses i andre lande som eksempelvis Sverige, Skotland og USA. Det skyldes forbedret behandling.

Er der nogen følgesygdomme, som vi ser flere af i dag end tidligere?

– Desværre er det ikke lykkedes at nedbringe forekomsten af nyresygdomme som følge af diabetes. Vi ved ikke hvorfor, men måske skyldes det, at vi lever længere med diabetes, så der er større sandsynlighed for at leve længe nok til at få problemer med nyrerne.

Hvem er særligt udsatte for at få følgesygdomme?

– Folk med dårlig blodsukkerkontrol har større risiko – især for at få komplikationer i de små kar, som indbefatter diabetisk nyresygdom, nervesygdom og øjensygdom. Man har også markant højere risiko, hvis man ryger, eller hvis man kommer fra socialt svære kår og for eksempel har en presset økonomi og ikke har nogen eller meget lidt uddannelse. Det sidste kan skyldes, at man har sværere ved at gennemføre en god blodsukkerkontrol eller sætte sig ind i sin behandling.

– Har man mellemøstlig eller asiatisk baggrund, har man også højere risiko.

– Mennesker med type 1-diabetes har en større risiko for hjerte-kar-sygdomme end jævnaldrende med type 2-diabetes eller uden diabetes, formentlig fordi de i samme alder har haft sygdommen i flere år.

Er der nogen med diabetes, som ikke behøver bekymre sig specielt meget om følgesygdomme?

– Nej, desværre er der ingen, der helt kan tillade sig at glemme alt om følgesygdomme. Diabetes er jo en livslang sygdom, så risikoen vil altid være der. Men er du ikke-ryger og har en god diabeteskontrol, et pænt blodtryk og pæne kolesteroltal, så er din risiko lav. Og har du haft diabetes i 15-20 år uden overhovedet at udvikle nogen komplikationer, så er din risiko for at udvikle følgesygdomme i det hele taget meget lav.

Hvordan sikrer man sig bedst, at blodsukkeret ligger, som det skal?

– Her er der traditionelt fokus på at have et stabilt langtidsblodsukker målt i HbA1c. Men har man type 1-diabetes, så er der meget, der tyder på, at det også kan være godt at mindske udsvingene i blodsukkeret. Her kan en insulinpumpe være en god hjælp. Forskningen på dette område er dog stadig begrænset, så man kan ikke være helt sikker på effekten.

Amputationer

Som det ses, var der i 2012 kun fire store amputationer blandt 10.000 patienter med type 2-diabetes ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Statistikken medregner amputationer ved anklen eller højere oppe på benet.

i 2012 var der kun fire store amputationer blandt 10.000 patienter med type 2-diabetes ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Statistikken medregner amputationer ved anklen eller højere oppe på benet.

Blindhed

Som det ses, var der kun fem nye tilfælde af blindhed i Region Hovedstaden i 2010.

Som det ses, var der kun fem nye tilfælde af blindhed i Region Hovedstaden i 2010.

Forventet levealder

Som det ses, kunne en 40-årig mand eller kvinde med type 1- eller type 2-diabetes i 2017 forvente at blive ældre end en jævnaldrende med sygdommene kunne i 2008. Opgørelsen er for hele Danmark.

Som det ses, kunne en 40-årig mand eller kvinde med type 1- eller type 2-diabetes i 2017 forvente at blive ældre end en jævnaldrende med sygdommene kunne i 2008. Opgørelsen er for hele Danmark.

Fortalt til Stine Mørkeberg og bragt i medlemsbladet september 2019

Læs i temaet "Færre får følgesygdomme" 

Tema om følgesygdomme article tout, dominobrikker der viser forskellige sygdomme

Hvor stor er din risiko?

Hvad er egentlig din risiko for at miste et ben? At blive blind? Mange bekymrer sig i dag uden grund. I dette tema kan du blive klogere på risikoen for at udvikle nogle af de mest frygtede følgesygdomme til diabetes.
Læs artiklen "hvor stor er din risiko?"
Article tout af Louise Gormsen

Jeg kalder det et hajangreb

Louise Gormsen begyndte at miste følesansen i sine fødder, da hun var i 20’erne. Alt for længe gik hun uden behandling, og så var det for sent.
Læs Louise Gormsens historie
Læge Christian Stevns

Kan cannabis dulme nervesmerter?

Fodproblemer og nervesygdom er nogle af de mest hyppige følgesygdomme. Nyt forskningsprojekt skal finde ud af, om medicinsk cannabis kan gøre en forskel for de mange, der har smerter på grund af nerveskader.
Læs artiklen om cannabis og nervesmerter
kvinde og barn snakker sammen

Tal med dit barn om følgesygdomme

Er du forælder til et barn med diabetes og fylder tankerne om følgesygdomme meget? Børne- og ungekonsulent i Diabetesforeningen Ida Astrup Jørgensen giver dig råd om, hvordan du kan tage snakken med dit barn.
Læs de gode råd til snakken med dit barn

 

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes