MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Jeg kalder det et hajangreb

Louise Gormsen begyndte at miste følesansen i sine fødder, da hun var i 20’erne. Alt for længe gik hun uden behandling, og så var det for sent. Men livet er for kort til fortrydelse, mener den viljestærke alenemor på 41 år.

Louise Gormsens fødder
Louise Gormsens blodsukker lå konstant højt, da hun var teenager. Det betød, at hun som voksen mistede følesansen i sine fødder og endte med flere amputationer. Foto: Martin Bubandt

Da Louise Gormsen som niårig fik konstateret type 1-diabetes, var hverdagen med diabetes meget anderledes end i dag. Hun var underlagt en streng kost, det var sværere at tage insulin med kanyle, og hun husker, hvordan hun skulle tisse på strimler og vente og se, hvilken farve de fik.

– Som teenager målte jeg mit blodsukker alt for sjældent og gik konstant rundt med tårnhøjt blodsukker. Jeg mærkede jo ingen konsekvenser af det dengang – for følgesygdommene kom først senere, fortæller den nu 41-årige kvinde.

Gik på dårlig fod i månedsvis

Louise Gormsen fik som voksen neuropati (nervesygdom) og som følge heraf problemer med sine fødder.

Det er hun langt fra alene om. 16 procent af Diabetesforeningens medlemmer med type 1-diabetes og 20 procent med type 2-diabetes svarer i en ny stor undersøgelse, at de har fået konstateret en form for fodsygdom som for eksempel føleforstyrrelser i fødder og ben og fodsår.

Diabetesforeningen besøger Louise i hendes og sønnens hjem på en stille villavej i Glumsø på Sjælland for at høre, hvordan neuropati har påvirket hendes liv.

Vi tager plads i et par afslappede kurvestole i hendes gårdhave. Inde fra stuen kan man høre skud fra et computerspil. Det er Louises otteårige søn, der fordriver tiden med en af sine mange fritidsinteresser ovenpå en uges ferie på Gran Canaria.

– Da jeg blev voksen, fik jeg neuropati og begyndte langsomt at miste meget af følesansen i fødderne. I 2001 arbejdede jeg som tjener, og jeg husker, hvordan min højre ankel var helt rød og hævet ad flere omgange. Men jeg har aldrig været sart, og på grund af min nedsatte følesans kunne jeg heller ikke mærke helt, hvor slemt det stod til. Så jeg hvilede bare foden lidt og fortsatte så mit arbejde i flere måneder, før jeg kom til lægen, fortæller Louise.

Derefter røg hun ind og ud af hospitalet i yderligere nogle måneder, mens lægerne havde svært ved at udrede, hvad hun fejlede. Først da hun fik et fodsår på den venstre fod, kom hun til Bispebjerg Hospital, hvor en læge med specialviden på området kunne fortælle hende, at hun havde en såkaldt charcot fod på den højre fod. Charcot fod er en sjælden følgesygdom til diabetes, hvor knoglerne i foden begynder at smuldre, og foden kan ende med at blive deform.

Louise tager sin højre mokkasin af og lader fingrene løbe ned over foden for at vise problemet.

– Min fod var praktisk talt brast sammen. Jeg fik en speciallavet Aircast-støvle på, som aflaster foden. Men det var for sent at rette op på problemet sådan for alvor. Det er frustrerende at vide, at det kunne have gjort en forskel, hvis jeg var kommet hurtigere i den rette behandling, fortæller hun.

Louise Gormsen portræt
Louise Gormsen har et godt bud på, hvad man siger til en fyr første gang, man skal have sex og mangler dele af sine tæer og fødder. Foto: Martin Bubandt

“Gå hjem og spark til noget”

I de følgende år blev begge fødder ramt af alvorlige fodsår, som endte med, at Louise fik amputeret først en tå, så hele forfoden på venstre fod og senere to tæer på højre fod. Efter anden amputation, hvor hele forfoden blev fjernet, husker Louise særligt omgivelsernes reaktion.

– Efter operationen sagde sygeplejersken: Nu må du gå hjem og afreagere ved at sparke til noget. Men underligt nok kom der ikke rigtig nogen reaktion hos mig. Folk omkring mig virkede nærmest mere berørte. Min mor og søster græd begge og var meget bekymrede for, om jeg kunne køre bil – og alle mulige andre dagligdags ting. Men selv tænkte jeg bare: Det er noget lort, men min fod gror ikke ud igen af, at jeg sætter mig i et hjørne og er ked af det. Så jeg fortsatte egentlig bare mit liv, og jeg kunne stadig det meste af det, jeg kunne før.

Veninderne bekymrede sig særligt om, hvad Louise ville sige, næste gang hun skulle i seng med en fyr. Louise flækker i et grin, da hun fortæller om, hvordan hun fejede venindernes bekymring af vejen med rappe bemærkninger:

– Så siger jeg da bare, at jeg har været i Australien og dykke og har haft et shark attack – et hajangreb.

Tjekker fødderne ofte

I årene siden den største amputation er der sket meget godt i Louises voksenliv. Hun har i dag en otteårig søn, et job inden for forsikringsbranchen og lever et aktivt liv med udflugter, rejser, kæreste og almindeligt hverdagsliv.

Man kan ikke umiddelbart se på Louise, at hun mangler noget af sin ene fod og nogle tæer. Ser man nøje efter, kan man godt se, at hun støtter lidt mere på det ene ben. Men ellers ser man primært en smilende, lyshåret kvinde med brune sommerben og et par afslappede, bløde sko.

Louise selv er ikke i tvivl om, hvorfor hun er blevet ramt så hårdt af følgesygdomme i fødderne i så tidlig en alder.

– I mit tilfælde er det helt sikkert fordi, jeg konstant gik rundt med tårnhøjt blodsukker som teenager. Men det hjælper ikke noget at fortryde. Så jeg passer bare så godt på mig selv, som jeg kan. Jeg måler mit blodsukker regelmæssigt, jeg tjekker mine fødder for sår og bruger fodfilen ofte. Og jeg har altid penicillin og plaster herhjemme og med på rejser, fortæller Louise.

Pas godt på dine fødder

Find gode råd og vejledning om fodpleje her

Læs mere om fodsår, neuropati og andre fodsygdomme her

Fortalt til Stine Mørkeberg og bragt i medlemsbladet september 2019

Læs i temaet "Færre får følgesygdomme" 

Tema om følgesygdomme article tout, dominobrikker der viser forskellige sygdomme

Hvor stor er din risiko?

Hvad er egentlig din risiko for at miste et ben? At blive blind? Mange bekymrer sig i dag uden grund. I dette tema kan du blive klogere på risikoen for at udvikle nogle af de mest frygtede følgesygdomme til diabetes.
Læs artiklen "hvor stor er din risiko?"
Overlæge og forskningsleder Marit Eika Jørgensen på Steno Diabetes Center Copenhagen article tout

Færre får følgesygdomme

Der er mindre grund til bekymring for følgesygdomme end tidligere. Diabetesforeningen har spurgt overlæge Marit Eika Jørgensen, som forsker i forekomsten af følgesygdomme til diabetes.
Læs artiklen med Marit Eika Jørgensen
Læge Christian Stevns

Kan cannabis dulme nervesmerter?

Fodproblemer og nervesygdom er nogle af de mest hyppige følgesygdomme. Nyt forskningsprojekt skal finde ud af, om medicinsk cannabis kan gøre en forskel for de mange, der har smerter på grund af nerveskader.
Læs artiklen om cannabis og nervesmerter
kvinde og barn snakker sammen

Tal med dit barn om følgesygdomme

Er du forælder til et barn med diabetes og fylder tankerne om følgesygdomme meget? Børne- og ungekonsulent i Diabetesforeningen Ida Astrup Jørgensen giver dig råd om, hvordan du kan tage snakken med dit barn.
Læs de gode råd til snakken med dit barn

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes