MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Tal med dit barn om følgesygdomme

Er du forælder til et barn med diabetes og fylder tankerne om følgesygdomme meget? Børne- og ungekonsulent i Diabetesforeningen Ida Astrup Jørgensen giver dig råd om, hvordan du kan tage snakken med dit barn.

1. Vent til barnet spørger

Vent som udgangspunkt med at tale om følgesygdomme, til barnet selv bringer det på bane. Men overvej på forhånd, hvordan du vil gribe snakken an, når det en dag bliver aktuelt

2. Lyt til dit barn

Hvis dit barn fortæller om en frygt for følgesygdomme, så giv dig god tid til at lytte. Spørg nysgerrigt ind til, hvad barnet har læst, set og hørt. Tag barnets tanker alvorligt og udvis forståelse for barnets bekymringer.

3. Vær åben og troværdig

Hvis du undgår at svare på barnets spørgsmål, efterlader du barnet med forestillinger og fantasier., der kan være endnu værre. Vær ærlig, men undgå tekniske detaljer, medmidnre barnet spørger specifikt ind til dem. Vær opmærksom på ikke at overføre din egen angst til barnet.

4. Tilpas dit svar til barnets alder

Helt små børn skal have korte, konkrete svar. Lad barnet vide, at I er mange, der passer godt på ham/hende. Jo ældre, jo flere informationer.

5. Giv håb

Fortæl dit barn, at I sammen med behandlerne gør alt, hvad I kan for at give barnet et godt liv med diabetes uden følgesygdomme, og at mange i dag lever et langt og godt liv trods deres diabetes ved hjælp af bedre behandling.

6. Faktatjek og læg en plan

Når barnets bekymringer melder sig, så undersøg fakta og tal med barnet om sandsynligheden for at blive ramt af følgesygdomme. Tal også om, hvad man selv kan gøre. Det kan give ro at vide, man selv kan gøre noget. Du kan også aflaste barnet ved at tale om, hvem i familien der har ansvar for hvad i forbindelse med diabetes.

Læs i temaet "Færre får følgesygdomme"

Tema om følgesygdomme article tout, dominobrikker der viser forskellige sygdomme

Hvor stor er din risiko?

Hvad er egentlig din risiko for at miste et ben? At blive blind? Mange bekymrer sig i dag uden grund. I dette tema kan du blive klogere på risikoen for at udvikle nogle af de mest frygtede følgesygdomme til diabetes.
Læs artiklen "hvor stor er din risiko?"
Article tout af Louise Gormsen

Jeg kalder det et hajangreb

Louise Gormsen begyndte at miste følesansen i sine fødder, da hun var i 20’erne. Alt for længe gik hun uden behandling, og så var det for sent.
Læs Louise Gormsens historie
Overlæge og forskningsleder Marit Eika Jørgensen på Steno Diabetes Center Copenhagen article tout

Færre får følgesygdomme

Der er mindre grund til bekymring for følgesygdomme end tidligere. Diabetesforeningen har spurgt overlæge Marit Eika Jørgensen, som forsker i forekomsten af følgesygdomme til diabetes.
Læs artiklen med Marit Eika Jørgensen
Læge Christian Stevns

Kan cannabis dulme nervesmerter

Fodproblemer og nervesygdom er nogle af de mest hyppige følgesygdomme. Nyt forskningsprojekt skal finde ud af, om medicinsk cannabis kan gøre en forskel for de mange, der har smerter på grund af nerveskader.
Læs artiklen om cannabis og nervesmerter

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes