MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Fakta giver frihed

Starten af voksenlivet kan være fyldt med bekymring, når man har diabetes. Derfor har Amanda Broe Hansen lavet et projekt, der opklarer nogle af myterne om fremtiden med diabetes. Læs de fire myter og fakta, som Amanda har undersøgt, i bunden af artiklen.

Amanda Broe Hansen
Amanda Broe Hansen, type 1-diabetes, bachelor i sundhedsfremme og forebyggelse. Foto: Nils Meilvang

Vil mit syn blive nedsat? Får jeg problemer med mine fødder? Hvis jeg bliver gravid, risikerer jeg så, at mit barn ikke udvikler sig normalt, eller at det får diabetes ligesom mig?

Der er nok at tænke på som ung kvinde med type 1-diabetes. 23-årige Amanda Broe Hansen er en af de unge kvinder, der har haft en masse bekymringer i forhold til at leve med type 1-diabetes. Hun afsluttede i sommer sin professionsbachelor i sundhedsfremme og forebyggelse på Ernæring og Sundhed på Københavns Professionshøjskole.

I forbindelse med et praktikforløb i Diabetesforeningen besluttede hun sig for at lave et projekt, som gør op med nogle af de myter, der findes om senfølger, arvelighed og graviditet.

– Jeg kan godt føle, at man får tudet ørerne fulde med myter og bekymringer, når man lever med diabetes. Men man får ikke noget konkret fakta. Jeg synes især, der mangler procentsatser. Når man for eksempel bare får at vide, at mange får amputationer, så er spørgsmålet: Jamen, hvor mange er mange? Er det 5 procent? 10 procent? 50 procent? Man bliver nødt til at give folk fakta for at sætte det i perspektiv, forklarer Amanda Broe Hansen.

Om projektet

  • Projektet blev gennemført fra den 3. februar til den 13. marts 2020.
  • Projektet består af fire myter, som hver holdes op mod ét studie pr. myte. Myterne er udvalgt på baggrund af interviews med fem kvinder, 20 til 25 år, alle under uddannelse.
  • Målgruppen er valgt ud fra en hypotese om, at bekymringer for senfølger, arvelighed og graviditet begynder at fylde hos unge med diabetes i starten af 20’erne.

Interviewene har sat fokus på godt helbred, graviditet og senkomplikationer. Ud fra disse er der formuleret myter.

Deltagerne har sat procent på, hvor stor risiko de tror, der er for, at myten bliver til virkelighed. For hver myte er der fundet et studie, der har undersøgt fakta, og derefter er studiet sammenlignet med det, de unge kvinder forestiller sig.

Amanda Broe Hansen understreger, at projektet ikke er repræsentativt, men kan være et godt udgangspunkt til at få talt om myter og fakta i forhold til livet og fremtiden med diabetes.

Uvisheden er det værste

Amanda Broe Hansens projekt går ud på at knuse myter hos unge kvinder med type 1-diabetes. Hun synes, projektet er vigtigt, fordi brochurer eller selv samtaler hos lægen kan føles som skræmmekampagner.

– Alle de steder, du møder folk, der ved noget om diabetes, synes jeg altid, at det nærmest er skræmmekampagner, man hører. Det er ikke fedt at leve i, og man kommer til at tro, at risikoen er meget voldsommere, end den egentlig er. Det kan også påvirke meget psykisk. Uvisheden er det værste, når man lever med type 1-diabetes. Hvad kan jeg se frem til?

Personligt har især myter om graviditet fyldt meget for Amanda.

– Jeg har tænkt, at det tør jeg slet ikke. Jeg har forstået det sådan, at man skal være så pænt reguleret og være så opmærksom på sit blodsukker. Det har jeg slet ikke mod på. Og tænk, hvis der skete noget med min baby, fordi jeg ikke kunne finde ud af at passe min diabetes ordentligt. Det ville jeg ikke kunne holde ud, forklarer hun om sin egen bekymring.

Netop bekymringen om, hvorvidt der kunne ske babyen noget, fordi mor har diabetes, var en af de myter, som Amanda Broe Hansen også stødte på i sit projekt.

– Det, at jeg har lavet dette projekt, har vist mig, at der kommer mange fine børn ud af mennesker med diabetes. Jeg synes, at jo mere viden jeg får, jo mere bliver det også håndgribeligt for mig at gå i gang med det med at få børn, siger Amanda Broe Hansen om resultaterne.

– Jeg synes, det åbner nogle døre, jeg nærmest havde lukket fuldstændig. Jeg havde egentlig tænkt, at det med børn ville jeg ikke kunne overkomme før om lang tid. Nu tror jeg på, at det godt kan lade sig gøre, uden der sker noget. 

Myter og fakta om type 1-diabetes

  • Myte: Mit barn vil ikke udvikle sig optimalt under graviditeten

    De fem kvinder, som blev interviewet til undersøgelsen svarede, at de tror, der er henholdsvis 35%, 15% og 3% risiko for, at barnet ikke udvikler sig optimalt under graviditeten. 

     

    Fakta: Risikoen, for at ens baby ikke udvikler sig normalt under graviditeten grundet diabetes, er 3%. 

    ”Ikke udvikle sig normalt” er i denne sammenhæng forstået som at have en medfødt hjertesygdom ved fødslen. Denne forståelse af myten har ifølge Amanda været nødvendig for at kunne benytte litteratur med evidens til at finde svar. Risikoen for, at barnet har en medfødt hjertesygdom, er fundet i et studie, der har undersøgt antallet af børn født med eller uden medfødt hjertesygdom fra 1978-2011 af mødre med diabetes.

  • Myte: Mit barn har væsentlig risiko for at udvikle type 1 diabetes

    De fem kvinder, som blev interviewet til undersøgelsen svarede, at de tror, der henholdsvis 20%, 10% og 2% risiko for, at barnet får type 1-diabetes, fordi de selv har det.

     

    Fakta: Risikoen for, at ens barn udvikler type 1-diabetes, når moderen til barnet har type 1-diabetes, er 2%.

    Er det faderen, der har type 1- diabetes, er risikoen 5%. Har begge forældre diabetes øges risikoen til 20%. Til sammenligning er risikoen for at udvikle type 1-diabetes hele befolkningen 0,46%. Risikotallene er fundet på Diabetesforeningens hjemmeside samt på Danmarks Statistiks hjemmeside.

  • Myte: Inden jeg fylder 60 år, vil mit syn være væsentligt nedsat

    De fem kvinder, som blev interviewet til undersøgelsen svarede, at de tror, der er henholdsvis 25%, 10% og 0,6% risiko for, at deres syn er væsentligt nedsat, inden de fylder 60 år.

     

    Fakta: Risikoen for at få væsentligt nedsat syn er 0,6%.

    Et væsentlig nedsat syn er en bred betegnelse – for hvad er et væsentligt nedsat syn? For at kunne benytte eksisterende undersøgelser til at finde fakta om myten, er det i dette projekt derfor besluttet at kigge på væsentligt nedsat syn i betydningen nyopstået eller tilbagevendende dårligt syn i form af proliferativ retinopati, som er en diabetisk øjensygdom. Disse kategorier af retinopati er nemlig synstruende og behandlingskrævende. Risikotallene for udvikling af proliferativ retinopati er fundet i Dansk Diabetes Database i 2020.

  • Myte: Inden jeg fylder 45 år, vil jeg opleve væsentlige problemer med fødderne

    De fem kvinder, som blev interviewet til undersøgelsen svarede, at de tror, der er henholdsvis 30%, 5% og 7% risiko for, at de vil opleve væsentlige problematikker med fødderne, inden de fylder 45 år.

     

    Fakta: Risikoen for at opleve væsentlige problemer med fødderne, inden man fylder 45 år, når man har type 1-diabetes, er 7%.

    Væsentlige problematikker med fødderne skal være mere konkret før, der kan anvendes evidens. Dermed antages væsentlige problematikker som værende fodsår. Det er dog vigtigt at huske, at fodsår ikke nødvendigvis altid er en såkaldt væsentlig problematik.

    Risikotallet er fundet i et studie fra 2019 af antallet af personer med type 1-diabetes med og uden fodsår.

Skrevet af Ninett Rohde Brandt og bragt i medlemsmagasinet Diabetes september 2020.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes