MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Kan sukker give type 1-diabetes?

10. juni 2010 Tilbage

Ja, mener forskere på Bartholin Instituttet på Rigshospitalet. Nej, siger andre eksperter, der er skeptiske over for data.

Af Helen H. Heidemann og Suna Haugaard, journalister i Diabetesforeningen

Flere danske medier skriver i dag, at et stort indtag af sukker kan være en af årsagerne til, at flere børn og unge får type 1-diabetes. Historien udspringer af forskning på Bartholin Instituttet, Rigshospitalet, med læge, ph.d. Knud Josefsen i spidsen.

- Det er svært at sige, hvor stor en rolle sukker spiller, men jeg mener, at sukker givetvis er en risikofaktor for udviklingen af type 1-diabetes, siger Knud Josefsen.

Nogle af de andre bud, som forskere over hele verden har på, hvorfor man får type 1-diabetes, er for meget renhed og for få bakterier i hverdagen, for meget gluten i kosten, virusinfektioner og mangel på D-vitamin. Formentlig spiller mange ting ind på udviklingen af type 1-diabetes.

Flere antigener

Sukker har hidtil ikke været forbundet med type 1-diabetes i modsætning til udviklingen af type 2-diabetes, hvor netop for sukkerholdig og fed mad kombineret med for lidt motion og overvægt kan føre til diabetes.

Knud Josefsen og hans team på Bartholin Instituttet bygger deres teori på rotte-forsøg, hvor de udsatte rotternes betaceller for sukker i et reagensglas. Betacellerne er dem, der producerer insulin.

Sukkeret fik flere antigener til at dukke op på betacellernes overflade. Jo mere sukker, der blev tilsat, jo mere aktive blev de insulinproducerende celler, og jo flere antigener blev der udtrykt på betacellernes overflade.

Antigener er proteiner eller kulhydrater, der sidder på ydersiden af cellerne og er en form for advarselssignal til immunforsvaret.

- Det vil sige, at hvis cellerne får sukker, så udtrykkes der antigener, som immunsystemet kan reagere på. Hvis vi holder betacellernes aktivitet i ro, kan vi dæmpe udviklingen af sygdommen, siger Knud Josefsen, der henviser til et finsk studie, der viser, at udviklingen af type 1-diabetes går hånd i hånd med skift til vestlig levevis.

Udokumenteret

Knud Josefsens konklusion om, at børn, der spiser meget sukker og drikker meget sodavand, kan få type 1-diabetes, er udokumenteret, pointerer forskningschef på Steno Diabetes Center, Peter Rossing.

- Det er da spændende med en sådan teori, men vi mangler studier, der dokumenterer en sammenhæng. Vi leder efter forklaringer, men vi mangler bevis for, at en teori som denne er rigtig. Det er et alt for stort spring at konkludere sådan, bare fordi man ser, hvad der sker i et reagensglas hos nogle rotter, der formentlig har fået ekstremt store mængder sukker. Der er altså med vores nuværende viden ikke noget som helst belæg for at tro, at børn, der spiser meget sukker, får type 1-diabetes, siger han.

Svært at overføre til mennesker

Diabetesforeningen er ligeledes skeptisk.

- Forsøgene på Bartholin er foretaget i såkaldte BB-rotter og NOD-mus. Vi ved, at resultater fra forsøg som disse er meget vanskelige at overføre til mennesker. Diabetesforeningen er altså skeptisk over for data, men åben over for, at sukker kan spille en rolle. Formentlig spiller sukker dog ikke en større rolle end de andre risiko-faktorer, som man mener, er på spil. Der er tale om alt fra mangel på D-vitamin, høj fødselsvægt, for klinisk rent miljø og nu til for meget sukker, siger Diabetesforeningens formand, professor, overlæge dr.med. Allan Flyvbjerg.

Diabetesforeningen har flere gange understreget, at årsagen til type 1-diabetes er ukendt og ikke kan sættes i sammenhæng med livsstil.

- Det er vigtigt at påpege, at vi dybest set stadig ikke aner, hvad der udløser type 1-diabetes. Formentlig er det en række risiko-faktorer tilsammen – og måske er det individuelt fra person til person, hvad der er udslagsgivende. Alt bør og skal undersøges nærmere, så vi forhåbentlig kan få knækket kurven for det stigende antal børn og unge, som rammes af type 1-diabetes. Både de børn, som bliver ramt, og deres forældre, leder selvfølgelig efter en årsag til det. Vi ved, at de tænker meget på, om de selv er skyld i sygdommen, og derfor er det vigtigt at sige: Drop selvbebrejdelserne. Vi ved slet ikke nok om årsagerne, og vi kan ikke se, at familier med type 1-diabetes har levet mere eller mindre usundt end andre, siger Allan Flyvbjerg.

Læs også:

Sukker giver farlig sukkersyge

Topforskere skyder påstand om sukker og diabetes ned

Forskere håber på vaccine

Gen-forskerne på Bartholin Instituttet har som mål at finde en vaccine mod type 1-diabetes, og netop det omtalte sukker-eksperiment har givet dem fornyet håb om, at det vil lykkes. En vaccine skal kunne bruges på folk, der er i risiko for at få type 1-diabetes eller på mennesker, som netop har fået konstateret sygdommen og som derfor stadig har en vis insulinproduktion.

Vaccinen skal gøre, at kroppen bliver tolerant overfor betacellerne og ikke ødelægger dem. Metoden kaldes for ”specifik immunterapi”. Forskerne er gennem de senere år lykkedes med at isolere flere af de antigener, der er knyttet til de insulinproducerende celler. Herefter har forskerne kopieret antigenerne ved kloning.

Der er et stykke vej til, at sådanne antigener kan bruges i behandlingen af patienter, men et svensk firma, Diamyd, udfører allerede nu eksperimenter på patienter med antigener, som har været kendt i længere tid, fortæller læge ph.d. Knud Josefsen, der leder forskningsprojektet.

- Vi tror på, at vaccinen bliver en realitet i vores levetid – enten som en tablet eller noget, man kan drikke, siger han.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes