MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Helbredsundersøgelser mindsker hjerte-karsygdom og finder uerkendt type 2-diabetes tidligt

22. februar 2017 Tilbage

Det nytter at tilbyde helbredsundersøgelser og finde folk med høj risiko for hjerte-karsygdom og type 2-diabetes tidligt. Det viser nyt britisk studie af effekten af brede helbredstjek i befolkningen. Tidlig opsporing redder liv, mener Diabetesforeningen.

Risikoen for hjertesygdom og for tidlig død falder, hvis man gennem brede helbredstjek finder folk med høj risiko for hjerte-karsygdom og type 2-diabetes nogle år tidligere end man gør i dag. Det indikerer et nyt, stort britisk studie, der har set på værdien af helbredsundersøgelser med fokus på forebyggelse af hjerte-karsygdom og diabetes.


Diabetesforeningens risikotest.
Diabetesforeningens holdning er ikke, at alle skal tjekkes for type 2-diabetes, men at læger og andre fagpersoner skal identificere dem i høj risiko. Her på hjemmesiden kan du selv tage Diabetesforeningens risikotest, der giver et fingerpeg om, du er i risiko for at udvikle type 2-diabetes.

I England gennemfører de nationale myndigheder et program, som i perioden 2009 til 2014 har betydet, at der er udført 1.5 millioner helbredsundersøgelser. Programmet henvender sig til aldersgruppen 40 til 74 år, som ikke har kroniske sygdomme og ikke får kolesterolsænkende medicin – altså umiddelbart raske personer. Der benyttes et spørgeskema til at identificere de mennesker, som har højest risiko for hjerte-karsygdom.

En ny evaluering offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, British Journal of General Practice, viser, at man kan forebygge op til 8.400 hjertetilfælde over fem år blandt de 1.5 millioner deltagere. Dertil kommer den yderligere gevinst, at man finder langt flere personer med type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og nyresygdom.

Tidlig opsporing og forebyggelse virker

Lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen, professor ved Aarhus Universitet, Torsten Lauritzen er ikke i tvivl om, at det nytter, når man sætter tidligt ind med brede helbredsundersøgelser med fokus på forebyggelse af hjerte-karsygdom og diabetes.


Diabetesforeningens lægefaglige chefrådgiver, Torsten Lauritzen.
Torsten Lauritzen er Diabetesforeningens lægefaglige chefrådgiver og professor ved Aarhus Universitet.

- Tidlig opsporing af type 2-diabetes og hjerte-karsygdom blandt personer i højrisikogrupper redder liv og styrker folkesundheden. Det har danske undersøgelser i almen praksis også godtgjort. Tidlig opsporing ved hjælp af spørgeskema bør kombineres med strukturel forebyggelse, som gør det sunde valg lettere for os alle, siger han. 

200.000 danskere har allerede type 2-diabetes uden at vide det. Sygdommen udvikler sig langsomt og uden, man mærker det, og derfor går mange rundt med diabetes uden at vide det. Det forøger væsentligt deres risiko for alvorlige følgesygdomme som for eksempel nyresvigt, hjertesygdom og amputationer. Tæt på hver anden, der får diagnosen type 2-diabetes, har allerede en eller flere følgesygdomme.

Drop ikke test i risikogrupper

Der har på det seneste været en del debat om effekten af helbredstjek. I 2016 konkluderede et dansk studie, at helbredstjek af raske ikke virker. Forskerne bag studiet hævder, at man blot finder dem med type 2-diabetes tidligere og ikke forhindrer de raske i at udvikle senfølgesygdomme.

Diabetesforeningen er enig i, at man ikke bør teste alle raske, men er lodret uenig i, at det bør føre til, at man også dropper test i risikogrupper.

- Der er rigtig store fordele ved at finde og behandle mennesker med type 2-diabetes i tide. Tidligere undersøgelser viser nemlig, at man nedsætter risikoen for hjertekarsygdom med 30 procent og risikoen for tidlig død med 20 procent, hvis finder folk med type 2-diabetes tre-seks år tidligere og giver dem råd om livsstil og tilbyder dem forebyggende medicinsk behandling. Talrige undersøgelser viser nemlig, at kolesterolsænkende medicin er effektivt til at forebygge hjerte-karsygdom, og at det er en sikker behandling med kun få bivirkninger, siger Torsten Lauritzen.

Den britiske evaluering viser, at man kan nå op til 85 % af målgruppen, og at der ikke er en social ulighed i programmet. Samtidig mener studiets forfattere, at deltagerprocenten kan øges ligesom andelen, som behandles med kolesterolsænkende medicin kan øges, hvilket yderligere vil mindske sygeligheden af hjertekarsygdom.

Af Jacob Gyldenløve Aaen, jga@diabetes.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes