MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Helbredsundersøgelser og uddannelse i intensiv behandling af type 2-diabetes hindrer hjertesygdom

19. april 2017 Tilbage

Tidlig opsporing af type 2-diabetes og uddannelse af praktiserende læger i intensiv behandling gavner også mennesker uden type 2-diabetes, viser stort internationalt studie med danske patienter. Læger bør uddannes i at tage effektiv hånd om type 2-diabetes, mener Diabetesforeningen.

Når praktiserende læger uddannes i at opspore type 2-diabetes tidligt og give intensiv behandling til mennesker med type 2-diabetes, mindskes risikoen for hjertekarsygdom og dermed blodpropper og for tidlig død. Effekten ses ikke kun blandt mennesker med type 2-diabetes, men faktisk også blandt den store gruppe af mennesker, som ved opsporingen og den efterfølgende helbredsundersøgelse viser sig ikke at have type 2-diabetes. Det viser nye resultater af det store, internationale ADDITION-studie, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Diabetologia.

Diabetesforeningen og de praktiserende lægers organisation, PLO, er fornylig blevet enige om, at lægerne skal have bedre tid til at tage sig af patienter med type 2-diabetes, til at opspore flere med type 2-diabetes tidligere og samtidig deltage i kvalitetsudvikling baseret på data.

På baggrund af studiet bør flere læger uddannes i tidlig opsporing og i at kunne tage mere effektivt hånd om indsatsten mod type 2-diabetes og hjertekar-sygdom, mener Diabetesforeningens lægefaglige chefrådgiver, professor ved Aarhus Universitet, Torsten Lauritzen, der medinitiativtager til ADDITION-studiet.

Diabetesforeningens lægefaglige chefrådgiver, Torsten Lauritzen.
Torsten Lauritzen er lægefaglig chefrådgiver i Diabetesforeningen, professor ved Aarhus Universitet og medinitiativtager til ADDITION-studiet.

- Studiet har tidligere vist, at tidlig opsporing nedsætter risikoen for hjertekarsygdom og for tidlig død blandt de få, som viste sig at have type 2-diabetes uden at vide det. Nu kan vi også dokumentere, at jo bedre de praktiserende læger er uddannet i at give intensiv behandling med livsstilssamtaler og forebyggende medicin, jo bedre er det for patienterne i forhold til deres risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Endda også for mennesker uden type 2-diabetes, siger Torsten Lauritzen.

150.000 danske patienter

I ADDITION-studie deltog mere end 150.000 patienter fra 175 lægehuse i Danmark. Alle læger var uddannet i tidlig opsporing og helbredsundersøgelser med henblik på at finde personer med høj risiko for hjertekarsygdom og diabetes. Halvdelen af lægerne blev desuden uddannet i at give intensiv behandling bestående af livsstilsændringer og forebyggende medicin.

De nye resultater af ADDITION-studiet

  • ADDITION-studiet kortlægger effekten af livsstilsændringer og tidlig medicinsk behandling hos type 2-diabetikere fundet ved opsporing i almen praksis i Danmark, England og Holland.
  • ADDITION står for "Anglo-Danish-Dutch study ogf Treatment of people with screen detected diabetes in primary care".
  • 153.107 patienter i alderen 40 til 69 år, som var tilknytteset af 175 lægehuse og ikke havde diabetes, modtog et spørgeskema. Spørgeskemaet delte mennesker i en gruppe med lav risiko for type 2-diabetes og en gruppe med høj risiko for type 2-diabetes. Mennesker med høj risiko for diabetes blev opfordret til at søge egen læge med henblik på en helbredsundersøgelse for diabetes og risiko for hjertekarsygdom.
  • 27.177 mennesker havde høj risiko og opsøgte deres læge for en helbredsundersøgelse efter at have udfyldt spørgeskemaet. Lægerne undersøgte folks højde og vægt, spurgte ind til rygning og tog blodprøver.
  • Lægerne fandt 1533 som havde diabetes uden at vide det, mens 21.513 mennesker ikke havde tegn på diabetes. I denne gruppe havde 8.773 dog en så høj risiko for hjertekarsygdom, at gældende vejledninger anbefaler lægerne at tilbyde livsstilssamtaler og derigennem motiverer til sund kost, daglig motion og rygeophør, mens yderligere 3.720 havde så høj risiko for hjertekarsygdom, at de foruden motiverende livsstilssamtale burde tilbydes bl.a. kolesterolsænkende medicin. 
  • Halvdelen af de deltagende læger var uddannet til at give en intensiv behandling med livsstilssamtaler og forebyggende medicin.
  • Forskerne har tidligere vist, at tidlig opsporing nedsætter risikoen for hjertekarsygdom og for tidlig død blandt de få (1533), som viste sig at have diabetes uden at vide det.
  • ADDITION-studiet blev initieret på en lille bevilling fra Diabetesforeningen for ca. 17 år siden.

Studiet viser, at risikoen for at få hjertekarsygdom blandt den store gruppe af 21.513 patienter, der ikke havde type 2-diabetes, var nedsat med 8 % i de lægehuse, som var uddannet til intensiv behandling, sammenlignet med de lægehuse, som ikke havde modtaget denne undervisning, men blot var opfordret til at give behandling i henhold til gældende kliniske vejledninger.

Opsporing del af national handleplan

Blandt en mindre gruppe på 3.720 patienter, som havde særlig høj risiko for hjertekarsygdom, var risikoen reduceret med 15 %. Studiet tyder på, at det var livsstilsrådgivningen, som var årsagen til den reducerede risiko for hjertekarsygdom. De kliniske vejledninger anbefaler, at alle med meget høj risiko for hjertekarsygdom tilbydes kolesterolsænkend medicin. Men studiet viser, at kun 22 % i denne gruppe var i behandling efter tre år, og efter 7 år var det kun 42 % af gruppen. Tallet burde efter et halvt år have ligget på 90-100 %.

- Havde lægerne fulgt de kliniske vejledninger og motiveret flere til også at tage kolesterolsænkende medicin, ville langt flere af de i højest risiko have fået sænket deres risiko for hjertekarsygdom siger Torsten Lauritzen, og fortsætter:

- Samlet viser ADDITION studiet et meget stort potentiale for nedsat sygelighed ved at tilbyde tidlig opsporing af diabetes ved brug at et risikospørgeskema, det vi kalder tidlig opsporing i risikogrupper. Alt tyder på, at tidlig opsporing bliver en del af den nye nationale handleplan for diabetes, siger Torsten Lauritzen.

Styrk almen praksis

Diabetes koster hvert år samfundet 31,8 milliarder kroner, og det er især følgesygdomme, der er dyre at behandle. Med udsigten til, at antallet af danskere med diabetes stiger til 650.000 i 2025, og udgifterne samtidig passerer 60 milliarder kroner, skal der ske handling nu. Derfor mener Diabetesforeningens administrerende direktør Henrik Nedergaard, at tiden er inde til at styrke almen praksis, så de praktiserende læger kan varetage den store tilvækst af nye mennesker med type 2 diabetes, som det danske sundsvæsen vil stå overfor i fremtiden.

Henrik Nedergaard mener, at tiden er inde til at styrke almen praksis.

- Almen praksis er presset i dagens Danmark, og derfor skal området støttes. Der er gennem de sidste 15 år blevet lagt flere og flere opgaver ud til almen praksis, uden at der er tilført tilsvarende ressourcer. Antallet af praktiserende læger er faldet en smule i samme periode, mens antallet af speciallæger er fordoblet på hospitalerne, siger Henrik Nedergaard.

De praktiserende lægers organisation, PLO, og Diabetesforeningen udkom fornylig med et fælles politisk udspil. Heri er de to organisationer enige om, at lægerne skal have bedre tid til at tage sig af patienter med type 2-diabetes, til at opspore flere med type 2-diabetes tidligere og samtidig deltage i kvalitetsudvikling baseret på data. Udspillet om styrkelse af primærsektoren og mere lighed i sundhed skal ses i sammenhæng med, at en ny national handleplan for diabetes, Diabetesplan II, er ved at blive udarbejdet. 

I den kommende Diabetesplan II vil Diabetesforeningen blandt andet arbejde for, at almen praksis og det tværsektorielle samarbejde styrkes, så behandlingen af alle med diabetes bliver bedre – til gavn for det enkelte menneske med diabetes og vedkommendes pårørende. Samtidig vil foreningen arbejde for, at der i planen kommer fokus på de ressourcesvage, rettidig opsporing af type 2-diabetes, sammenhængende patientforløb og arbejde med kvalitetsudvikling drevet af brug af patientdata.

Af Jacob Gyldenløve Aaen, jga@diabetes.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes