MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Diabetesforeningen samles på fælles adresse

06. oktober 2018 Tilbage

Diabetesforeningens to kontorer samles på én adresse i Glostrup fra december.

For at spare på udgifterne til administration og styrke synergien skal Diabetesforeningens to kontorer i Odense og København nu samles i et nyt kontor i Glostrup.

Siden Diabetesforeningen blev stiftet i Odense i 1940 har det dog stået i vedtægterne, at foreningen har hjemsted i Odense. Derfor er det i dag på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde besluttet at ændre vedtægterne, så aktiviteterne i Odense kan lukke ned.

Forslaget om vedtægtsændring er kommet fra hovedbestyrelsen, der på oplæg fra direktionen har anbefalet en sammenlægning af de to kontorer for spare på administrationsudgifterne. Flertallet af repræsentantskabet stemte for forslaget.

De to kontorer samles i Glostrup omkring 1. december. Den nye adresse bliver Stationsparken 24-26, Glostrup.

Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes