MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Hver tredje kommune har ikke diætister i diabetestilbud

07. marts 2018 Tilbage

Livsstil og råd om kost bør være en integreret del af en god behandling af type 2-diabetes. Derfor er det problematisk, at hver tredje kommune ikke har tilknyttet en klinisk diætist i deres tilbud til mennesker med type 2-diabetes, mener Diabetesforeningen.

Vejledning ved en klinisk diætist kan have en afgørende betydning for behandling af type 2-diabetes. Faglig kompetent rådgivning og støtte til at opnå livsstilsændringer kan være med til at forebygge alvorlige følgesygdomme, og derfor er det ikke godt nok, at der mangler diætister i hver tredje kommunale tilbud til mennesker med type 2-diabetes.

Det mener Diabetesforeningen på baggrund af en optælling fra Foreningen af Kliniske Diætister. Den viser, at kliniske diætister ikke er en fast del af tilbuddet til type 2-diabetikere i 34 af 98 kommuner:

- Det skal blive bedre. Når du har type 2-diabetes, er livsstil en vigtig del af behandlingen. Det ved patienterne, og det burde kommunerne også vide. Hvis vi skal tilbyde de flere og flere danskere med type 2-diabetes en god og sammenhængende behandling, skal livsstilen tænkes ind, og derfor bør diætister også spille en rolle i alle kommunale diabetestilbud, siger Diabetesforeningens administrerende direktør Henrik Nedergaard.

3 ud af 4, der får diagnosen type 2-diabetes, ændrer livsstil. Flest - nemlig 62 procent - begynder at spise sundere. Det viser en undersøgelse fra Diabetesforeningen.

Styrelse anbefaler diætister

Størstedelen af dem, der rammes af type 2-diabetes, ved, at livsstilen er vigtig, og hovedparten ønsker at lave ændringer i deres hverdag som for eksempel omlægning af kosten. Det bør de få støtte og hjælp til, mener Diabetesforeningen i lighed med Sundhedsstyrelsen, der anbefaler individuel diætvejledning med en klinisk diætist.

Der er stor efterspørgsel på diætistrådgivning i Diabetesforeningen, fordi det kræver meget at skulle forholde sig til et nyt liv med en kronisk sygdom, fortæller Lisa Heidi Witt.

Patienternes efterspørgsel på vejledning om kost kan mærkes i Diabetesforeningens rådgivning:

- Når jeg rådgiver vores medlemmer, oplever jeg ofte, at de savner vejledning om kost og livsstil. Især lige når de får deres diagnose, er behovet for støtte stort. Mange får af vide, at de skal tabe sig, og her mangler de vejledning til hvordan, nu hvor de lige pludselig skal tage højde for, at de lider af en kronisk sygdom, siger klinisk diætist Lisa Heidi Witt.

Diætister kan noget særligt

Næstformand for Foreningen af Kliniske diætister Trine Klindt håber, at kommunerne vil øge indsatsen for, at få tilknyttet kliniske diætister i behandlingen af diabetes. En diætist er bl.a. uddannet til at diætvejlede mennesker med kroniske sygdomme og har specialiseret viden om, hvordan forskellig kost påvirker din krop og sygdom.

- Det er vigtigt, at man tager hensyn til patientens individuelle behov og den specifikke lidelse. Det er ikke nok bare at udlevere en pjece med en standart kostplan. Mennesker, der lider af type 2-diabetes, har sjældent kun den ene lidelse, og i sådan nogle tilfælde finder en diætist frem til, hvilken diæt der er bedst til lige præcis ham eller hende og frembringer de bedste resultater. Her er almindelig kostvejledning simpelthen ikke tilstrækkelig, fortæller Trine Klindt.

Hun understreger at mange patienter har flere særlige behov, der gør sammensætningen af den ideelle kost mere kompliceret og teknisk. En diætist er altså afgørende for et individualiseret forløb, der har respekt for patientens hverdag, vaner og sygdom. Hver tredje person med type 2-diabetes har allerede en følgesygdom, når de får stillet diagnosen.

En god investering

Med udsigten til 430.000 mennesker med type 2-diabetes i 2030 er der brug for øget fokus på livsstil, fordi det kan nedsætte risikoen for alvorlige følgesygdomme som for eksempel blodpropper, nyresvigt og fodsår. Kan flere af de invaliderende følgesygdomme undgås med mere støtte til livsstilsændringer, er det en investering, samfundet bør foretage, mener Diabetesforeningen:

Det kan give patienterne bedre livsværdi og spare samfundet for ressourcer til behandling af følgesygdomme, hvis patienter med type 2-diabetes kan støttes bedre i forhold til livsstil, mener Henrik Nedergaard.

- Man kan spørge, om vi har råd til at lade være? Patienterne er klar til det, og forskningen viser i stigende grad, at der er store gevinster at hente ved en sundhedsfremmende livsstil. Men det kræver sundsfaglig støtte fra blandt andre diætister. Derfor skal kommuner og sundhedsvæsenet i det hele taget investere mere i livsstil for at hjælpe diabetespatienter til at undgå følgesygdomme. Det giver bedre livsværdi, og der er mange penge at spare, hvis vi tør og vil, siger Henrik Nedergaard.

Han henviser til, at Diabetesforeningen har foreslået et nyt tilbud, et såkaldt livsstilskørekort, som er tænkt som et individuelt tilpasset og gensidigt forpligtende tilbud mellem patient, den praktiserende læge og kommunen. Her bør en faglig stærk diætvejledning indgå på lige fod med blandt andet fysisk aktivitet.

Handlingsplan åbner mulighed

Diabetesforeningen glæder sig over, at den nye nationale handlingsplan åbner mulighed for, at et livsstilskørekort eller et lignende tilbud kan blive til virkelighed.

I handlingsplanen er der nemlig afsat otte millioner kroner til, at Sundhedsstyrelsen skal udvikle et tilbud, som med stærk inddragelse af den enkelte patients behov kan sikre, at der gives præcis det tilbud om behandling og hjælp til livsstil, som passer til den enkelte.

- Sundhedsvæsenet, herunder kommuner, har pligt til at lytte til patienterne og tage livsstil meget mere ind i diabetesbehandlingen. Patienterne har et stærkt ønske om at leve sundere, men mange har brug for hjælp. Vi ønsker en bevægelse væk fra standardiserede behandlingsforløb og fokus på individet, siger Henrik Nedergaard.

Initiativet i handlingsplanen, der løber frem til 2020, indledes med en kortlægning og erfaringsopsamling i foråret, hvorefter en arbejdsgruppe skal undersøge hvordan et fremtidigt tilbud bedst kan tilrettelægges. Diabetesforeningen glæder sig til at bidrage til arbejdet.

Af Majlinda Urban Kuci muk@diabetes.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes