MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Kommunal praksis truer ret til hjælpemidler

24. marts 2018 Tilbage

Nye svar fra socialministeren kunne tolkes som en blåstempling af en kommunal praksis, der truer diabetesbehandlingen og risikerer at bidrage negativt til den sociale ulighed i sundhed. Diabetesforeningen er bekymret for retssikkerheden for mennesker med diabetes.

Socialminister Mai Mercado (K) har netop givet en række svar til Folketinget om en kommunal praksis, som begrænser diabetespatienters valgmuligheder om hjælpemidler til blandt andet blodsukkermåling.

For diabetikere er det vigtigt at holde blodsukkerniveauet så stabilt som muligt ved hjælp af regelmæssige blodsukkermålinger. Undlader man at måle blodsukker i tilstrækkeligt omfang i længere tid, kan gentagne udsving i blodsukker få alvorlige konsekvenser i form af følgesygdomme som hjertesygdom, nyresvigt og amputationer. Derfor er det afgørende, at mennesker med diabetes har adgang til de rette hjælpemidler.

Svarene er så vage, at de reelt blåstempler kommunernes begrænsning af diabetikeres adgang til hjælpemidler og truer diabetespatienters retssikkerhed, mener Diabetesforeningen:

- Ministerens svar kan forstås som om, det suverænt er den enkelte kommune, der afgør, om den enkelte diabetespatient fortjener en konkret, individuel vurdering af sin sag. Og så er det ydermere kommunen, der alene afgør, om den ønsker at lytte til rådene fra den enkelte patients læge, selvom den siger ja eller nej til apparater, som er afgørende for den enkeltes mulighed for en god diabetesbehandling og en nær-normal hverdag, siger administrerende direktør Henrik Nedergaard.

Han henviser til, at mange kommuner – senest København – markant har begrænset diabetespatienters adgang til vigtige hjælpemidler, for eksempel udstyr til at måle blodsukker og tage insulin med.

Ordfører efterlyser retningslinjer

Det var handicapordfører Karina Adsbøl (DF), der havde stillet spørgsmålene til socialminister Mai Mercado.

Hun mener, at svarene på væsentlige punkter modsiger sig selv:

Karina Adsbøl vil stille yderligere spørgsmål til ministeren om kommunernes ageren på hjælpemiddel-området.

- Jeg synes, det er svært på baggrund af svarene at vide hvordan, man skal forholde sig både som borger og som kommune. Det er bekymrende og fortæller mig, at der er behov for nogle klare retningslinjer på hjælpemiddelområdet og i forhold til kommunernes praksis, siger Karina Adsbøl, som nu vil stille flere spørgsmål til socialministeren:

- Borgernes ret til en konkret, individuel vurdering er et vigtigt princip, som jeg vil spørge mere ind til. Kan den enkelte diabetespatient regne med en konkret, individuel vurdering, hvis kommunen foretager en massekonvertering af hjælpemidler, eller ej? Det er desværre uklart, og ikke mindst derfor er der brug for yderligere svar og gerne også klare retningslinjer fra ministerens side, siger Karina Adsbøl.

Det glæder Diabetesforeningen, at der kommer mere fokus på den nye kommunale praksis, som Diabetesforeningen har kritiseret skarpt:

- Efter vores vurdering er den nye praksis udtryk for en kortsigtet økonomisk tænkning, der i sidste ende risikerer at føre til mere social ulighed, flere følgesygdomme og dermed en stigning i udgifterne på langt sigt, siger Henrik Nedergaard.

Tilbageskridt for lighed

De nye svar fra socialministeren gør efter Diabetesforeningens vurdering intet for at forhindre, at kommuner forringer diabetespatienters valgmuligheder så meget, at mange vil blive tvunget til enten at betale selv for hjælpemidler, de er trygge ved, eller være efterladt med hjælpemidler, som kan gøre, at de måske reducerer antallet af blodsukkermålinger:

- Det er dybt alvorligt, for hyppige blodsukkermålinger er en integreret del af en god diabetesbehandling og helt centralt for, at den enkelte diabetespatient kan passe sin egen behandling. I Diabetesforeningen frygter vi, at især de mennesker med diabetes, der ikke har råd til selv at betale eller ressourcer til at kæmpe med kommunen for at få hjælpemidler, de er trygge ved og som opfylder deres behov, vil blive ramt af den nye kommunale praksis. De kan i sidste ende komme til at betale med en ringere diabetesbehandling og flere følgesygdomme til skade for den enkelte. Det er ikke i orden, siger Henrik Nedergaard, der også peger på, at samfundsøkonomien overordnet set vil lide under flere diabetes-følgesygdomme.

Diabetesforeningen vil fortsat følge sagen tæt og arbejde for, at kommunerne håndterer deres ansvar for at tilbyde hjælpemidler til diabetikere, der kan dække deres behov og sikre en god diabetesbehandling.

Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes