MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Livsstil skal tænkes ind i diabetesbehandling

09. januar 2018 Tilbage

Kost og motion spiller en stor rolle for mennesker med type 2-diabetes. Derfor skal sundhedsvæsenet gøre en ekstra indsats for at støtte og hjælpe med livsstilsfaktorer. Det er en god mulighed for både at hjælpe den enkelte og samtidig spare penge, mener Diabetesforeningen.

Diabetesbehandlere, uanset om de møder patienterne på sygehuset eller i almen praksis, skal tage mennesker med type 2-diabetes alvorligt, når de ønsker at ændre livsstil og for eksempel spise sundere, tabe sig eller komme i gang med at få mere fysisk aktivitet i hverdagen.

Det kan gøre diabetesbehandlingen både bedre og billigere, mener Diabetesforeningen:

Diabetesbehandlere bør tage alvorligt, at mennesker med type 2-diabetes i høj grad ønsker hjælp og støtte til livsstilen, mener Henrik Nedergaard.

- Der er et stort potentiale ved at tage livsstilen alvorligt. Det ved mennesker med type 2-diabetes, og derfor foretager de fleste ændringer i deres livsstil efter diagnosen. Det er meget positivt, for selv mindre ændringer kan have betydning for livsværdien og for risikoen for at udvikle følgesygdomme. Derfor så vi gerne, at sundhedsvæsenet kom endnu mere på banen, når det gælder livsstil, siger administrerende direktør Henrik Nedergaard.

Kostråd efterspurgte

Debatten om især kostens betydning for mennesker med kroniske sygdomme som type 2-diabetes er blusset op i forbindelse med en programserie på TV2 ”Kan man spise sig rask?”. Her viser en læge og en kostvejleder hvilke resultater, der kan opnås med kostændringer og træning i forhold til forskellige kroniske sygdomme.

Diabetesforeningen gør i forvejen meget for at støtte og råde mennesker med diabetes om livsstil, og tilbuddene fra foreningens diætister om direkte vejledning på telefon og mail samt foreningens kogebøger er meget efterspurgte. Samtidig har Diabetesforeningen i en årrække uddannet frivillige instruktører, der driver motivationsgrupper i mange kommuner. Her mødes mennesker med type 2-diabetes om kost, motion og netværk over en 12 ugers periode.

Satsningen på livsstilsfaktorer er helt bevidst fra Diabetesforeningens side, fordi det virker:

- Vi ved, det giver resultater for mennesker med type 2-diabetes at tabe sig, spise sundere og få mere fysisk aktivitet. Derfor har sundhedsvæsenet en pligt til at hjælpe patienterne med at nå de resultater, som kan give bedre livsværdi og forhindre følgesygdomme. Det vil også spare samfundet for mange penge, siger Henrik Nedergaard.

Behandlere skal spille med

Henrik Nedergaard henviser til, at det i høj grad er følgesygdomme som hjertesygdom, nyresvigt og amputationer, der forringer livsværdien for mennesker med type 2-diabetes, tvinger dem til at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet og ultimativt er årsag til for tidlig død.

- Vi kan gøre det både bedre og billigere, hvis vi kan forhindre flere følgesygdomme ved at hjælpe patienterne med en sundhedsfremmende livsstil. Tænk på, hvor langt vi kunne nå, hvis vi brugte lige så mange ressourcer på livsstil som på medicin, siger Henrik Nedergaard.

Diabetesforeningen støtter de nationale kostråd om blandt andet at spise mere groft og grønt.

Interessen fra mennesker med type 2-diabetes for at få råd og vejledning fra behandlere er stor, viser en undersøgelse fra 2014 blandt flere end 4.500 type 2-diabetikere. I undersøgelsen svarer syv ud af ti, at lægen er den vigtigste partner, når det gælder om at ændre livsstil.

- Derfor siger vi, at lægerne og andre behandlere har pligt til at tage imod den fremstrakte hånd fra patienterne og bruge deres faglighed på at støtte og hjælpe med at opnå resultater med ændret livsstil, siger Henrik Nedergaard, der understreger, at ansvaret ikke blot hviler på lægerne, men i lige så høj grad på kommunerne, der også har ansvar for den såkaldt borgerrettede sundhed.

Med den nye nationale diabeteshandlingsplan, regeringens udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og en ny overenskomst mellem de praktiserende læger og regionerne, hvor der er afsat over 100 millioner kroner til en udvidet indsats om type 2-diabetes, er der baggrund for, at livsstilen fremover bliver en endnu større del af behandlingen af type 2-diabetes:

- Det ved vi, er et ønske fra vores 90.000 medlemmer, og vi vil holde øje med, om det bliver til virkelighed. Det vil være et godt eksempel på, at patientens behov og ønsker bliver centrale for behandlingen, siger Henrik Nedergaard.

Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes