MIT DIABETESBLIV MEDLEM

App til kulhydrattælling ændres

04. november 2019 Tilbage

Appen ’Diabetes og kulhydrattælling’ tilbyder ikke længere funktionen insulinberegner. Funktionen fjernes, fordi insulinberegneren placerer appen som medicinsk udstyr og derfor vil kræve en CE-mærkning.

Uden en CE-mærkning vil appen ikke overholde gældende EU-lovgivning.

Diabetesforeningens administrerende direktør, Peer Steensbro, beklager beslutningen:

- Vi ved, at kulhydratappen er et værdsat redskab for rigtig mange af vores medlemmer, og at netop insulinberegneren gør livet med diabetes lidt lettere for blandt andet børnefamilier. Derfor er vi kede af at fjerne den funktion, men Diabetesforeningen skal selvfølgelig leve op til gældende lovgivning, så vi kan ikke fortsætte uden en CE-mærkning.

- Diabetesforeningen har vurderet, at den økonomi og administration, en CE-mærkning kræver, ikke kan imødekommes her og nu. Foreningen arbejder i stedet for at udvikle en fælles CE-mærket diabetes-app med en anden aktør.

Kontakt os på app@diabetes.dk, hvis du har spørgsmål.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes