MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Bred opbakning til kvalitetskrav til kommuner

03. oktober 2019 Tilbage

Rundspørge: Mennesker med type 2-diabetes skal kunne regne med en mere ensartet høj kvalitet i de sundhedstilbud, kommunerne leverer. En række sundhedsordførere fra Folketingets partier ønsker derfor bindende krav til kvaliteten. Godt med et opgør med forskellene, mener Diabetesforeningen.

Kun Alternativet siger nej til, at Sundhedsstyrelsen skal stille bindende krav om kvaliteten til de 98 danske kommuners tilbud på sundhedsområdet. Det viser en rundspørge fra Diabetesforeningen. Her siger fem ud af otte sundhedsordførere fra Folketingets partier ja til bindende krav til kvaliteten i kommunernes sundhedstilbud.  

Fem ud af otte sundhedsordførere er med på at gøre op med "postnummerlotteriet" ved at indføre bindende krav til kommunernes sundhedstilbud. Foto: Anders Hviid.

 - Der skal gøres op med det, nogen har betegnet som ”postnummerlotteriet”, hvor din bopæl risikerer at bestemme kvaliteten af det tilbud, du får. Derfor er det godt, der tilsyneladende er bred opbakning til at diskutere bindende krav til kommunerne på sundhedsområdet, siger politisk chef Ane Eggert Jackson i Diabetesforeningen.

Diabetesforeningen ser frem til at drøfte, hvordan kvaliteten kan løftes i det nære sundhedsvæsen, så de 430.000 danskere med diagnosen type 2-diabetes i 2030 kan være sikre på en god behandling uanset deres postnummer.

Samme krav til alle kommuner

Kommunerne leverer flere og flere ydelser på sundhedsområdet. Det er blandt andet patientuddannelse, rehabilitering, ydelser i hjemmepleje og tilbud til patienter, der udskrives tidligt efter behandling på sygehusene. I det hele taget skal flere og flere patienter – især med type 2-diabetes og KOL – behandles i det såkaldt nære sundhedsvæsen, altså kommuner og de praktiserende læger.

Bindende kvalitetskrav er en rigtig god idé, siger sundhedsfører Stinus Lindgren fra Det Radikale Venstre:

- Vi har fortsat et problem med ulighed i sundhed, hvor dit postnummer desværre kan være afgørende for forløbet. Her er det vigtigt at sikre et ensartet niveau i hele landet, hvilket blandt andet kan sikres gennem nationale retningslinjer. Der er særligt relevant, når vi flytter opgaver ud lokalt.

- Sundhedsstyrelsen skal stille samme krav til alle kommuner, når det drejer sig om kvaliteten overfor sygdomsramte. Det skal ikke være postnummeret, der afgør kvaliteten, når man er syg, svarer Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

Kirsten Normann Andersen (SF) svarer:

- Det er vigtigt, at krav til kvalitet er de samme uanset om en opgave varetages af regionen, af den praktiserende læge eller af kommunen, siger hun.

Kvalitetsplan nødvendig

Hos Venstre svarer nuværende politisk ordfører Sophie Løhde, der var sundhedsordfører, da rundspørgen blev lavet, at der bør laves en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen for i første omgang ældre, medicinske patienter og kronisk syge med KOL og type 2-diabetes:

- Kvalitetsplanen skal løfte kvaliteten og de sundhedsfaglige kom­petencer i det nære sundhedsvæsen. Kvalitetsplanen skal inde­holde faglige standarder, så patienter, pårørende og sundhedspersonalet kan være trygge ved, at de nære sundhedstilbud har den fornødne faglige kvalitet, lyder det fra Sophie Løhde.

Sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff fra regeringspartiet Socialdemokraterne fokuserer også på, at der er behov for en plan for kvaliteten, uden han dog umiddelbart siger ja til bindende kvalitetskrav. Rasmus Horn Langhoff understreger, at der skal tages initiativer for at sikre en ordentlig lægedækning i hele landet.

Samme fokus kommer fra Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti og fra Alternativets Susanne Zimmer. Enhedslistens Peder Hvelplund er med på krav for at sikre kvaliteten af de kommunale sundhedstilbud:

- Men når man stiller den slags krav, skal det ske på en ordentlig måde. Vi mener derfor, at bindende krav til kommunerne om hvordan de skal løse opgaver, kræver en ordentlig plan for hvilke opgaver, der flyttes, så ekspertisen flytter med, og ordentlig finansiering, så kommunerne ikke står tilbage med for mange opgaver, uden midler til at løse dem, forklarer Peder Hvelplund.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil indkalde til forhandlinger om en national sundhedsaftale, der blandt andet vil omfatte en plan for udvikling af det nære sundhedsvæsen i kommuner og hos de praktiserende læger.

Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

Spørgsmål til sundhedsordførere

Diabetesforeningen har stillet alle sundhedsordførere tre spørgsmål op til Folketingets åbning. I denne nyhed omtaler vi svarene på spørgsmål 1.

Vi fik svar fra Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Konservative, Enhedslisten og Alternativet. Liberal Alliance og Nye Borgerlige svarede ikke.

1 - Flere og flere sundhedsydelser skal leveres lokalt af kommuner og praktiserende læger. Hvordan sikres ensartet, høj kvalitet? Skal Sundhedsstyrelsen stille bindende krav om kvaliteten til kommunerne?

2 - Mennesker med diabetes oplever store forskelle mellem kommuner og regioner (sygehuse) på bevilling af hjælpemidler og behandlingsredskaber. Hvordan forhindres geografisk ulighed i tildeling af hjælpemidler og behandlingsredskaber til diabetes? Skal der tages initiativ til en fælles finansiering af området, så kassetænkning umuliggøres?

3 - Antallet af overvægtige danskere stiger. Overvægt er forbundet med udvikling af en lang række sygdomme som kræft, hjertekarsygdom og type 2-diabetes. I 2030 forventes 430.000 danskere at have type 2-diabetes. Skal vi have differentieret moms så usunde fødevarer bliver dyrere og sunde fødevarer bliver billigere?

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes