MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Del din erfaring og gør en forskel

13. maj 2019 Tilbage

Er du forælder til et barn eller en ung med type 1-diabetes? Har du overskud til at støtte andre i samme situation? Vi søger lige nu frivillige forældrementorer nær Viborg og Aalborg. 

Som forældrementor kan du være med til at gøre en reel forskel for andre børnefamilier, med udgangspunkt i dine egne erfaringer og oplevelser. Forældrementorordningen skal hjælpe forældre med at håndtere hverdagen med diabetes.

Du vil blive del af en nystartet mentorordning i Diabetesforeningen, der bygger videre på de gode erfaringer fra vores ungementorforløb. Du matches med en forælder ud fra dine erfaringer og ønsker.

Kom til et informationsmøde nær dig og hør mere:

  • Aalborg 12. juni kl. 19-20
  • Viborg 13. juni kl. 19-20

Her fortæller vi blandt andet om hvad det vil sige at være forældrementor, og hvordan vi i Diabetesforeningen klæder dig på til at være frivillig mentor.

Forløbet med frivillige forældrementorer er en del af Den Nationale Diabeteshandlingsplan, der skal sikre en styrket støtte til familier med et barn med diabetes.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes