MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Mors uddannelse hænger sammen med barnets langtidsblodsukker

06. juni 2019 Tilbage

Nyt dansk studie viser, at mødrenes uddannelsesniveau har stor betydning for langtidsblodsukkeret hos børn med type 1-diabetes. Brug for mere støtte til familier, der har svært ved diabetes, mener Diabetesforeningen.

Det er ikke ligegyldigt for børn med type 1-diabetes, hvor højt uddannet deres mor er. Det konkluderer et nyt dansk studie, der har sammenlignet mødrenes uddannelsesniveau med børnenes langtidsblodsukker. Studiet finder, at børn med højt uddannede mødre i gennemsnit måler blodsukker oftere og har et markant lavere langtidsblodsukker (HbA1c):

Sundhedsøkonom Niels Skipper har i et tidligere studie dokumenteret, at børn med type 1-diabetes ikke klarer sig dårligere i skolen end deres raske kammerater.

- Der er meget stor forskel på hvor godt børnene er reguleret i forhold til mødrenes uddannelsesmæssige baggrund. Der er også tale om klinisk relevante forskelle: Den gennemsnitlige forskel i langtidsblodsukkeret hos børnene er på 0,8 procent eller 9.0 mmol/mol fra gruppen med kort uddannede mødre til gruppen med højest uddannede mødre, siger sundhedsøkonom Niels Skipper fra Aarhus Universitet.

Han står bag undersøgelsen, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Diabetes Care, sammen med blandt andre ph.d. Nick Fabrin Nielsen.

Opmærksom på diabetes

Studiet har kigget på 4.079 danske børn med type 1-diabetes i perioden 2000-2013 og inddelt dem i fire grupper efter mødrenes uddannelsesniveau. Uddannelsesgrupperne er: Folkeskolen eller en ungdomsuddannelse som længste uddannelse, en faglig uddannelse, en bachelorgrad eller som minimum en kandidatgrad fra universitetet. Den sidstnævnte er den højest uddannede gruppe, som også er studiets mindste gruppe med 193 mødre.

Når det viser sig, at børnene med de højst uddannede mødre oftere måler blodsukker og samtidig har et bedre langtidsblodsukker, kan det tyde på, at børnenes diabetes følges tættere i familier, hvor mor er højt uddannet:

- Når man måler blodsukker flere gange dagligt, kan det være en indikation på, at man er mere opmærksom på diabetes, men vi kan ikke afgøre, om der er en direkte årsagssammenhæng. Det gælder dog for alle grupper, at jo mere, man måler blodsukker, jo bedre er børnenes langtidsblodsukker, siger Niels Skipper.

Forskellene i langtidsblodsukker viser sig hurtigt efter diagnosen i de forskellige grupper af børn, som forskerne havde inddelt efter mødrenes uddannelse.

Store individuelle forskelle

Sundhedsøkonomen, der selv er far til en datter med type 1-diabetes, understreger, at der er tale om en gennemsnitlig forskel på grupperne, og der kan være betydelige forskelle fra barn til barn:

- Forskellene mellem grupperne er statistisk signifikant som gennemsnit betragtet, og det er det, vi kan sige noget om. Der er også børn af mødre med kort uddannelse, som er glimrende behandlet, siger Niels Skipper.

Han fortæller, at forskellene i langtidsblodsukkeret viser sig lynhurtigt efter diabetesdiagnosen og holder sig konstant over årene:

Vi skal give alle børn med diabetes de bedst mulige betingelser for et godt liv, uanset om mor er professor, pædagog eller postbud, siger Ida Astrup Jørgensen.

- Når børnene får konstateret diabetes, kommer de alle på sygehuset med det samme tårnhøje blodsukker, men allerede efter et år viser forskellene sig i langtidsblodsukkeret, og vi kan se, at forskellene holder sig hen over årene, siger Niels Skipper.

Forskerne har også afdækket, at mødrenes uddannelsesniveau har betydning for de behandlingsredskaber, børnene bruger: 

- Vi kan se, at jo længere uddannelse, mødrene har, jo mere sandsynligt er det, at børnene har en insulinpumpe. Det kan dog ikke forklare de forskelle i børnenes langtidsblodsukker, vi ser mellem grupperne, siger Niels Skipper.

Mere fokus på støtte

Diabetesforeningen mener, at det nye studie underbygger, at der er behov for en særlig indsats for de familier, der har svært ved diabetes. Det flugter med tidligere undersøgelser fra Diabetesforeningen og erfaringer fra foreningens rådgivere og børnefamiliegrupper, som alle peger på, at familielivet kommer under stort pres, når et barn får type 1-diabetes:

- Studiet bekræfter os i, at nogle familier har brug for mere hjælp til at sikre en god hverdag med diabetes og et stabilt, lavt langtidsblodsukker. Det må og skal vi som samfund have fokus på. Vi skal give alle børn med diabetes de bedst mulige betingelser for et godt liv, uanset om mor er professor, pædagog eller postbud. Børnene skal leve med deres diabetes resten af livet, og det er derfor vigtigt, at vi sætter tidligt ind, siger børne- og ungekonsulent i Diabetesforeningen Ida Astrup Jørgensen.

Hun peger på, at ønsket fra familierne ikke blot er øget støtte fra sundhedsvæsenet, men også fra ressourcepersoner, der kan tage over i skoler og institutioner. Diabetesforeningen arbejder selv for at støtte familier med et barn med diabetes med blandt andet rådgivning, kurser og netværksgrupper i samtlige fem danske regioner. Der er yderligere initiativer på vej, hvor familierne kan få hjælp fra en frivillig mentor, der selv har diabetes inde på livet.

Af Michael Korsbæk mk@diabetes.dk

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes