MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Opdatering til vores kulhydratapp

27. september 2019 Tilbage

Det får du med den nye opdatering

Vores diætister har kvalitetstjekket, gennemregnet og opdateret informationen på alle billedkort. Billedkort opdaterer nu automatisk ved opstart, ligesom appen er gjort kompatibel med nyere enheder. Kulhydrater opgøres mere præcist, hvor der tidligere blev rundet op eller ned, og egne billedkort kan angives med decimaler for en mere præcis beregning.

Om appen 'Diabetes og kulhydrattælling'

Diabetesforeningens kulhydratapp består af en række 'billedkort' af madretter og førevarer, med  mulighed for at tilføje dem til et samlet måltid og justere mængde og antal. Vores billedkort tager udgangspunkt i de produkter du kan finde på hylderne i butikken, og vores diætister har beregnet både kulhydrater og næringsindhold for dig. Du kan også selv tilføje nye billedkort til din app.

Du vælger først det billedkort du vil tilføje til dit måltid og angiver mængden. Derefter kan du tilføje flere billedkort for at beregne måltidets samlede mængde kulhydrater og dit samlede insulinbehov. Den individuelle udregning for et måltid tager udgangspunkt i de oplysninger, du selv indtaster - herunder døgndosis insulin.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at skrive til os på app@diabetes.dk hvis du oplever tekniske problemer, eller hvis du savner et produkt i oversigten. Vi tilføjer løbende nye billedkort efter behov.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes