Alle skal have samme mulighed som os
Udfordringerne var mange, da Villads fik diabetes. Familien fik støtte i Diabetesforeningen, og nu ønsker de at hjælpe andre. Derfor er Villads på skrabelodderne til Diabetesforeningens Jubilæumslotteri 2020.
Villads var seks år og lige startet i 0. klasse, da han fik type 1-diabetes. Træthed og hyppig vandladning var symptomerne, og et kort lægebesøg endte med en indlæggelse på børneafdelingen på hospitalet i Skejby. Her bekræftede en blodsukkermåling mistanken.
– Jeg græd de første to døgn, mens hans far var optaget af at lave regneark, så han kunne holde styr på blodsukkerværdierne. Villads fik en trøstebamse på hospitalet, men den skyndte han sig at give mig, fordi jeg var mest ked af det, fortæller Pernille Schrøder Callesen, mor til Villads. Familien bor i Odder.
Personalet på børneafdelingen hjalp familien godt gennem den turbulente periode. Alligevel følte de sig alene med udfordringerne og havde brug for at få en større forståelse for sygdommen.
Fællesskab, spejling, accept
Den fik de i Diabetesforeningen. Her har de blandt andet fået viden om sygdommen og serviceloven. Og i Børnefamiliegruppen Midtjylland samt på børnefamiliekursus har de deltaget i foredrag, aktiviteter og netværk for børn, børnefamilier og pårørende.
Pernille Schrøder Callesen glemmer aldrig, da Villads på børnefamiliekurset for første gang mødte andre børn med diabetes. De skulle også veje maden og have insulin, og insulinpen eller -pumpe med overalt.
At have diabetes blev med ét helt normalt og forbundet med samvær og sjove oplevelser.
– Som forældre drømmer vi om, at han kan spejle sig i andre og gøre diabetes til en accepteret del af sig selv og ikke se den som en hæmsko i sit liv. Han spurgte os:
Kunne jeg være her, hvis jeg ikke havde diabetes? Vi svarede: Vi er her, fordi du har diabetes. På den måde blev det vendt til noget positivt.
Giv noget igen
I dag er familien et helt andet sted end for to år siden.
– Dengang sagde lægerne: Der går ikke lang tid, før I er eksperter i Villads’ diabetes. Det er helt rigtigt. Nu har vi en føling med alting og kan være impulsive og tage i byen, fordi vi kan regne Villads’ insulinbehov ud bare ved at kigge på en tallerken mad.
Derfor har familien nu et stort ønske om at hjælpe andre, fortæller Pernille Schrøder Callesen:
– Vi har fået så meget ud af Diabetesforeningen. Vi har fået uundværlige relationer og netværk, og vi ønsker, at andre børnefamilier får samme muligheder som os, siger hun.
– Jo flere penge, der kommer ind via skrabelodder, jo mere støtte kan det give andre i samme situation. Villads synes, at det er sjovt at se sig selv på skrabelodderne, og vi vil rigtig gerne give noget igen.